Er diakonisser skattepligtige?
C.A.3.4.18 Diakonisser m.fl.
Indhold
Dette afsnit beskriver de specielle regler, der gælder for beskatningen af diakonisser m.fl.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit C.A.3.4.17 Katolske præster og nonner om katolske præster og nonner.
Regel
Diakonisser, der som led i ansættelsesvilkårene modtager fri kost og bolig omfattet af Skatterådets bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi, beskattes af værdien heraf med ►42.265 kr.◄ for hele året i ►2022◄ (for ►2021◄: ►41.210 kr.◄). Se ►bekendtgørelse nr. 2105 af 23. november 2021◄.
Efter praksis er diakonisser, som kun modtager kost og logi samt personlige fornødenheder fra Diakonissestiftelsen, udelukkende blevet beskattet af disse ydelser. Se Skattedepartementets afgørelse af 20. oktober 1987, jf. TfS 1995, 114, ØLD.
Hvis en diakonisse opnår en indtægt ved arbejde i øvrigt, er indtægten skattepligtig, selv om hun giver sin indtægt videre til Diakonissestiftelsen. Samtidig har diakonissen fradrag for de løbende ydelser, som hun ensidigt har påtaget sig over for Diakonissestiftelsen, dog med de begrænsninger, der følger af LL (ligningsloven) § 12, stk. 2. Der er ikke ret til fradrag efter LL (ligningsloven) § 12 for den del af den løbende ydelse, som modsvares af værdien af kost og logi. Se afsnit C.A.4.3.5 Fradrag for løbende ydelser og gaver LL §§ 12 og 8 A om fradrag for løbende ydelser og gaver.
Det samme gælder for Sct. Lukas Stiftelsens søstre.
Godtgørelse for udtræden af Diakonissestiftelsen er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U, fordi diakonisserne er ansat i stiftelsen. Se afsnit C.A.3.5 Fratrædelsesgodtgørelser mv. om fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U.
Eksempel
En ordenssøster havde lønindtægt som ergoterapeut ved en kommune i indkomstårene 1987, 1988 og 1989. Landsretten fandt, at hun var skattepligtig af lønindtægten, fordi hun var almindelig lønmodtager uden for ordenen. Det var ordenssøsteren - og ikke ordenen - der havde lønindtægten.
Hun var ikke berettiget til fradrag efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 8, for den del af den løbende ydelse til ordenen, som modsvarede værdien af kost og logi, men der var fradrag for den øvrige del af ydelsen reguleret efter begrænsningsreglen i LL (ligningsloven) § 12, stk. 2. Se TfS 1995, 114, ØLD.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 1995, 114, ØLD | En ordenssøster havde lønindtægt som ergoterapeut ved en kommune i indkomstårene 1987, 1988 og 1989. Landsretten fandt, at hun var skattepligtig af lønindtægten, fordi hun var almindelig lønmodtager uden for ordenen. Det var ordenssøsteren - og ikke ordenen - der havde lønindtægten. Hun var ikke berettiget til fradrag efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 8, for den del af den løbende ydelse til ordenen, som modsvarede værdien af kost og logi, men der var fradrag for den øvrige del af ydelsen reguleret efter begrænsningsreglen i LL (ligningsloven) § 12, stk. 2. Beskatning - fradrag. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil