Kan et underskud i den skattepligtige indkomst overføres til ægtefællen? Hvordan kan et underskud i den skattepligtige indkomst modregnes i skatten? Hvornår må et underskud fremføres til senere indkomstår?

C.A.1.2.3.2.1 Underskud i den skattepligtige indkomst

Indhold

Dette afsnit handler om underskud i den skattepligtige indkomst og muligheden for overførsel af underskud til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

• Underskud i den skattepligtige indkomst
• Overførsel af underskud til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Underskud i den skattepligtige indkomst

Hvis der er underskud i den skattepligtige indkomst, skal skatteværdien af underskuddet så vidt muligt modregnes i følgende skatter i nævnte rækkefølge:

1. Bundskat
2. Topskat
3. Udligningsskat 
4. Skat af aktieindkomst over grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a.

Se PSL (personskatteloven) § 13, stk. 1.

Hvis skatteværdien af underskuddet er mindre end summen af de nævnte skatter, foretages modregningen i den nævnte rækkefølge.

Modregningen sker, før disse skatter eventuelt bliver nedsat med skatteværdien af personfradrag.

Hvis der efter modregningen stadigvæk er en overskydende negativ skatteværdi, omregnes denne til negativ skattepligtig indkomst, der kan fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. I de enkelte indkomstår fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige indkomst.

Hvis der herefter er et resterende underskud, omregnes det til skatteværdi og trækkes fra i årets beregnede bundskat, topskat og udligningsskat samt skat af aktieindkomst over grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a. Modregningen i de nævnte skatter sker i nævnte rækkefølge.

Underskuddet må kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i den skattepligtige indkomst eller modregnes med skatteværdien i bundskat, topskat og udligningsskat samt skat af aktieindkomst over grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a for et tidligere indkomstår. Underskud, der er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, må fremføres tidsubegrænset.

Omregning af underskud

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat samt beskatningsprocenten for sundhedsbidrag.

Ved omregningen til skatteværdi bruges efter PSL (personskatteloven) § 8 c den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for

• begrænset skattepligtige personer mv. omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2, stk. 2, eller
• personer omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 3, KULBR § 21, stk. 2, eller SØBL § 9, der har valgt at blive beskattet efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, i stedet for de faktiske beskatningsprocenter for kommunal indkomstskat, efter PSL (personskatteloven) § 8 c. 

Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvor det uudnyttede underskud helt eller delvist udlignes i de øvrige beregnede skatter.

Overførsel af underskud til modregning i ægtefællens skattepligtige indkomst

Nedenstående regler gælder for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb.

Underskud i skattepligtig indkomst skal modregnes med skatteværdien i den skattepligtiges øvrige beregnede skatter for det pågældende indkomstår efter samme regler som er beskrevet ovenfor i afsnittet "Underskud i den skattepligtige indkomst". Se PSL (personskatteloven) § 13, stk. 2.

Hvis der efter denne modregning er en overskydende negativ skatteværdi, skal denne omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i den anden ægtefælles positive skattepligtige indkomst for samme indkomstår.

I det omfang en sådan modregning ikke kan ske, modregnes skatteværdien af det uudnyttede underskud i ægtefællens øvrige beregnede skatter efter samme rækkefølge, som gælder for den underskudsproducerende ægtefælle.

Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres.

Hvis der efter disse modregninger fortsat resterer et uudnyttet underskud, fremføres det til fradrag i de følgende indkomstår. I hvert af disse indkomstår foretages der modregning efter de ovenfor beskrevne regler. I det omfang begge ægtefæller har uudnyttede underskud fra tidligere år, skal ægtefællens eget underskud modregnes først, før der kan ske overførsel og modregning af underskud fra den anden ægtefælle.

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og tilbage sker som beskrevet i afsnittet "Underskud i den skattepligtiges indkomst" ovenfor. Skal skatteværdien af underskud modregnes hos den anden ægtefælle, beregnes skatteværdien med denne ægtefælles skatteprocenter. Ægtefæller kan fx have forskellige skatteprocenter, hvis de bor i hver sin kommune, men er samlevende i skattemæssig forstand, eller hvis kun den ene er medlem af folkekirken.

Hvis en skatteyder får ændret opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan det få betydning for ægtefællens indkomstopgørelse, når ægtefællen har fået overført underskud og uudnyttet personfradrag fra skatteyderen. Se SKM2011.675.ØLR, hvor en hustru, der havde fået overført underskud og uudnyttet personfradrag fra sin mand, fik ændret sin årsopgørelse som en konsekvens af de forhøjelser, der var sket i mandens skattepligtige indkomst. Som følge af forhøjelsen af hans indkomst var hans indkomst ikke længere negativ, ligesom han selv kunne udnytte sit personfradrag. Der blev derfor udskrevet en ny årsopgørelse til hustruen, hvorved underskud og uudnyttet personfradrag blev tilbageført til manden. Retten anså ændringen for en ren konsekvensændring af beregningsmæssig karakter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: