C.A.10.2.9.1.1 Hvad er en LD-opsparing?
Indhold
Dette afsnit handler om, hvad en LD-opsparing er og hvem der har en LD-opsparing
Afsnittet indeholder:
- Hvad er en LD-opsparing?
- Hvem har LD-opsparing?
Hvad er en LD-opsparing
En LD-opsparing er en "tvungen" opsparingsordning, der giver lønmodtageren ret til at få udbetalt en samlet sum, når lønmodtageren er fyldt 60. år.
Reglerne for LD-opsparinger og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der varetager forvaltningen og udbetaling af LD-opsparinger findes i LBK 1109 af 9. oktober 2014 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med senere ændringer.
Indeståendet på en LD-opsparing stammer fra statens indbetalinger af visse dyrtidsportioner i perioden 1. september 1977- 31. december 1979, der tilkom den enkelte lønmodtager.
Disse dyrtidsportioner kaldes også "indefrosne" dyrtidsportioner, fordi de ikke blev udbetalt til lønmodtagerne, men i stedet skulle indsættes på en opsparing i ATP. Opsparingerne blev efterfølgende udskilt fra ATP og blev overført til forvaltning i den ved lov nr. 7 af 9. januar 1980 nyoprettede Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Indeståendet består for den enkelte lønmodtager af de dyrtidsportioner, den enkelte lønmodtager havde ret til som følge af sin beskæftigelsesgrad i perioden 1. september 1977 - 31. december 1979, og størrelsen af det indbetalte beløb kan derfor variere fra lønmodtager til lønmodtager.
For en lønmodtager med fuld beskæftigelse i den nævnte periode udgør indbetalingen i alt kr. 4.368 kr.
Hvem har en LD-opsparing?
Lønmodtagere, der pga. beskæftigelse i perioden 1. september 1977 - 31. december 1979, havde ret til at modtage dyrtidsportioner til indsættelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og som endnu ikke har kunnet få eller ønsket at få sin LD-opsparingen udbetalt.
Bemærk
Ud over dyrtidsportionerne kan der ikke indbetales beløb på opsparingen.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil