Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Hvilken afgifter er der ved udbetaling af en kapitalpension som følge af dødsfald?

C.A.10.2.5.4.5 Udbetaling ved dødsfald

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om afgift efter pensionsbeskatningsloven ved udbetaling af kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser ved pensionsopsparerens død.

Afsnittet indeholder:

  • Udbetaling ved dødsfald
  • Afgiften ved udbetaling.

Udbetaling ved dødsfald

Ved pensionsopsparerens død får den eller de personer, der er begunstigede, eller pensionsopsparerens dødsbo udbetalt pensionsopsparerens kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelse. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 6.

Udbetalingen sker til den eller de personer, der er indsat som begunstigede i ordningen. Har pensionsopspareren ikke indsat en begunstiget, tilfalder udbetaling fra kapitalpensionen de nærmest pårørende, men har pensionsopspareren udtrykkeligt bestemt, at der ikke skal være indsat begunstigede, sker udbetaling til pensionsopsparerens dødsbo.

Se også

Se også i afsnit

Afgiften ved udbetaling

Den eller de personer, der er berettiget til udbetalingen fra ordningen efter pensionsopsparerens død, er afgiftspligtige. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 38, stk. 1.

Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr.1 og 6. Afgiften kan dog være lavere, hvis kapitalpensionsordningen er oprettet før den 1. januar 1980.

Afgiften af udbetaling ved pensionsopsparerens død følger de regler, der også gælder ved udbetaling, når pensionsudbetalingsalderen er nået.

Bemærk

Det gælder dog ikke for den del af kapitalpensionsordningen, der stammer fra overførsel af et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretaget d. 1. januar 2015 eller senere.

Af denne del beregnes afgiften således:

Hovedregel

Afgiften efter PBL § 14 A, stk. 1, udgør som hovedregel:

  • 40 pct. af værditilvæksten fra d. 1. januar 1980
  • 25 pct. af indbetalinger og værditilvækst heraf til og med d. 31. december 1979.

I mange tilfælde vil udbetalingen dog være omfattet af reglerne om nedsat afgift.

Undtagelse - nedsat afgift

Den nedsatte afgift udgør:

  • 37,5 pct. af værditilvæksten fra d. 1. januar 1980
  • 22,5 pct. af indbetalinger og værditilvækst heraf til og med d. 31. december 1979.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 2 og 3.

Ved at udbetalingen af den del af kapitalpensionen, der stammer fra et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er overført d. 1. januar 2015 eller senere, er denne del af udbetalingen omfattet af reglerne om nedsat afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 A, stk. 2 og 3, hvis lønmodtageren

  • ikke var fyldt 60 år på dagen for dødsfaldet, eller
  • på dagen før dødsfaldet kunne få udbetalt sin LD-opsparing til nedsat afgift, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14, stk. 2-3, og 10.

Skemaet viser en oversigt over afgiftssatser ved udbetaling i anledning af pensionsopsparerens død af den del af kapitalpensionen, der stammer fra et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er overført til kapitalpensionen d. 1. januar 2015 eller senere:

Indeståendet i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er overført d. 1. januar 2015 eller senere

Indbetalinger til den
31. december 1979 og værditilvækst heraf indtil den 1. januar 1980

Værditilvækst fra den 1. januar 1980

 

Lønmodtageren var ikke fyldt 60 år på dagen for dødsfaldet

 

22,5 pct.

 

37,5 pct.

Lønmodtageren kunne få udbetalt LD-opsparingen til nedsat afgift på dagen før dødsfaldet

 

22,5 pct.

 

37,5 pct.

Øvrige udbetalinger

 

25 pct.

 

40 pct.

 

Se også

Se om afgift ved udbetaling ved pensionsalderen i afsnit (C.A.10.2.5.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen).
Se om beregning, når der både skal betales afgift efter pensionsbeskatningsloven og boafgiftsloven i afsnit (C.A.10.2.10)

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.