C.A.10.2.2.2.1 Anbringelsesregler for danske rateopsparinger i pensionsøjemed
De opsparede midler skal indsættes på en indlånskonto i pengeinstituttet mv. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed i et penge- eller kreditinstitut, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal anbringes i overensstemmelse med § 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed. Se LBK nr. 2497 af 15. december 2021. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, ►12. pkt.◄
Lov om finansiel virksomhed gælder kun for penge- og kreditinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder af udenlandske penge- og kreditinstitutter.
Lov om finansiel virksomhed hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Finanstilsynet har med hjemmel i § 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om, hvilke værdipapirer mv., som midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i. Se bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter. Bekendtgørelsen benævnes også "puljebekendtgørelsen".
Det betyder, at reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk.1, nr.1, 3.-8 pkt., om anbringelse af midlerne på en rateopsparing i pensionsøjemed kun gælder for ordninger, der er oprettet i:
- Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS end Danmark udøver kreditinstitutvirksomhed, og som Skattestyrelsen har godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C
- En anden institution, som Skattestyrelsen har godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C.
Det er et vilkår for, at Skattestyrelsen kan godkende en pensionsordning oprettet i et andet land inden for EU/EØS end Danmark som omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven), kapitel 1, at opsparingen kun må anbringes efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1. Se afsnit C.A.10.3.2.1 Ordninger godkendt efter PBL § 15 C om ordninger godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C.
Bemærk
Reglerne for hvilke aktiver, som rateforsikringer kan anbringes i, er fastsat i Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning, når ordningerne er oprettet i pensionsinstitutter med hjemsted her i landet eller i pensionsinstitutter, som udøver virksomhed gennem et fast driftssted. Se lov om finansiel virksomhed §§ 158 - 169.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil