Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

A.D.9.1.3 Fremgangsmåde ved forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse

Indhold

Afsnittet handler om Skattestyrelsens fremgangsmåde ved forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skatteforvaltningens afgørelser er et påbud
  • Frist til at stille sikkerhed

Regel

Skatteforvaltningen skal træffe afgørelse om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse indenfor en tidsfrist på 14 hverdage efter, at virksomheden har anmeldt sig til registrering.

I forhold til tidsfristen for at stille krav om forkortet afregning eller sikkerhed som betingelse for registrering, skal de 14 hverdage regnes fra det tidspunkt, hvor registreringsanmodningen var korrekt udfyldt og kommet frem til Erhvervsstyrelsen.

Hvis registreringsanmeldelsen ikke er udfyldt korrekt, skal blanketten

  • hurtigst muligt og
  • senest inden 14 dage fra modtagelsen

sendes tilbage til anmelderen med bemærkning om, hvilke yderligere oplysninger, der kræves for at kunne vurdere sagen. Det skal fremgå af det medfølgende brev, at registreringsanmeldelsen først kan godkendes, når denne igen er modtaget og indeholder de manglende oplysninger. Det er først fra dette tidspunkt, 14-dages fristen skal regnes.

Vær opmærksom på at en opfordring fra Skatteforvaltningen til at indsende budget for at beregne sikkerhedens størrelse ikke betyder, at 14-dages fristen forlænges. Dette skyldes, at indsendelse af budget ikke er en pligtmæssig oplysning i forbindelse med registreringsanmeldelse.

Hvis virksomheden i forbindelse med registreringsanmeldelsen har begået svig eller lignende, vil virksomheden ikke kunne påberåbe sig 14-dages fristen. Det formodes, at registrering af en virksomhed, opnået ved svig eller som resultat af en anden ugyldighedsgrund kan tilsidesættes som en nullitet.

Skatteforvaltningens afgørelse er et påbud

Skatteforvaltningens afgørelse om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse er et påbud. Det har derfor virkning fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til modtageren, uanset om det er kommet til kundskab. Det betyder også, at den pågældende ikke kan påberåbe sig, at Skatteforvaltningen har overskredet fristen, hvis påbuddet er kommet frem rettidigt, men han faktisk først har fået kendskab til det efter fristens udløb. Se afsnit A.A.7 Sagsbehandling om krav til afgørelse.

Påbuddet skal sendes inden for tidsfristen som anbefalet brev. Det skal fremgå af brevet, at virksomheden ikke kan registreres, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles, og at det så vil være strafbart at drive virksomheden. Det skal også fremgå af brevet, at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden kan pålægges daglige bøder efter OPKL § 11, stk. 11, og vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter mv. efter OPKL § 11, stk. 12.

Frist til at stille sikkerhed

Virksomheden skal have en frist på 8 dage til at stille sikkerheden. Denne frist kan dog i ganske særlige tilfælde udvides, fx hvis virksomheden er i gang med at skaffe en bankgaranti, men hvor det praktisk ikke er muligt at få fremsendt dokumentet indenfor fristen.

Hvis virksomheden indenfor fristen beder om en forlængelse, skal den kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den indenfor meget kort tid kan stille den krævede sikkerhed. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.