A.C.3.5.5.1 Strafnedsættelsesgrunde i straffeloven
Indhold
Dette afsnit handler om grunde til at nedsætte straffen efter reglerne i straffeloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betalingsevne
- Personlige og sociale forhold
- Forsøg og medvirken
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske efter reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Ved straffens udmåling skal der lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Se STRFL § 80.
Der er en række situationer, der i almindelighed skal indgå som formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Se STRFL § 82.
Bemærk
Vurderingen sker ved en konkret afvejning af de skærpende - og de formildende omstændigheder. Straffeloven angiver en række skærpende omstændigheder. Se STRFL § 81 og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde om strafskærpelsesgrunde.
Betalingsevne
Bøden kan nedsættes under hensyn til skatte- eller afgiftsyderens betalingsevne. Se STRFL § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 2.
Personlige og sociale forhold
Bøden kan også nedsættes under hensyn til gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen, samt hans bevæggrunde til denne. Se STRFL § 80, stk. 2. Herunder falder fx ung alder og høj alder. Se STRFL § 82, nr. 1 og 2.
Der kan også tages hensyn til
- gerningsmandens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale stilling. Se TfS 1989.147 Ø
- om der er handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. Se STRFL § 82, nr. 4,
- om gerningsmanden, efter den strafbare handling er fuldbyrdet, har genoprettet den forvoldte skade ved gerningen eller søgt den genoprettet. Se STRFL § 82, nr. 11. Se SKM2003.5.VLR,
- om straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort indenfor rimelig tid, uden dette kan bebrejdes denne. Se STRFL § 82, nr. 13. Se SKM2004.357.HR, eller
- om der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig. Se STRFL § 82, nr. 14.
Forsøg og medvirken
Desuden er der mulighed for strafnedsættelse ved forsøg og ved medvirken. Se STRFL § 21, stk. 2 (forsøg) og § 23, stk. 1, 2. pkt. (medvirken).
Se også
Se også afsnit A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager om praksis for strafnedsættelse i bødesager.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
SKM2004.357.HR | T var i landsretten dømt i en sag om skattesvig, hvor det offentlige blev unddraget 268.435 kr., og straffet med en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Højesteret udtalte, at der, uden at det skyldtes T´s forhold, var forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Frihedsstraffen blev gjort betinget. | |
Landsretsdomme | ||
SKM2003.5.VLR | Bøden blev nedsat til 1/10 af den sædvanlige tillægsbøde, da det unddragne beløb var betalt til Skat, inden tiltale gik konkurs i 2000. | Dommen er ikke udtryk for, at der altid skal lempes i strafudmålingen, hvis det unddragne beløb er betalt. Se SKM2006.123.VLR |
TfS 1989.147 Ø | Skatteyder, der havde udeholdt indtægter fra tækkemandsvirksomhed, blev frifundet for overtrædelse af § 13. Skatteyder var stærkt læseretarderet og havde overladt udfyldelsen af sine selvangivelser til sin 74-årige far, der uden skatteyders viden var alvorligt syg. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil