A.B.1.2.9.8.1.1.1.9 Referencenummer, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, nr. 9
Bestemmelsen skal sikre, at Skatteforvaltningen får de oplysninger, som skal udveksles i medfør af bilag XIIII i gennemførelsesforordningen til DAC, som indsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/532 af 28. marts 2019. Dette bilag har følgende ordlyd:
"Den i artikel 2e omhandlede formular
Formularen til den obligatorisk automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende ordninger i henhold til artikel 8ab i direktiv 2011/16/EU indeholder foruden de elementer, der er anført i artikel 8ab, stk. 14, i nævnte direktiv, følgende felt:
- Den eller de indberetningspligtige grænseoverskridende ordningers referencenummer."
Referencenummeret er et éntydigt nummer, som relaterer sig til det fælles register over indberettede ordninger, som føres af EU-Kommissionen, jf. afsnit A.B.1.2.9.8.3 Udveksling af oplysninger mellem EU-medlemslandene. Det er grundlæggende den skattemyndighed, der modtager den første indberetning om en ordning, som tildeler referencenummeret efter tekniske retningslinjer fastsat af EU-Kommissionen. Emnet vil blive uddybet i indberetningsvejledningen.
Det er i forbindelse med informationsudvekslingen hensigten, at referencenummeret skal følge ordningen, herunder navnlig i forbindelse med, at der sker flere indberetninger om den samme ordning. Dette er fx en forudsætning for markedsegnede ordninger, jf. afsnit A.B.1.2.9.8.1.2 Løbende indberetning af supplerende oplysninger vedrørende markedsegnede ordninger.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil