A.B.1.2.9.4.8.4 Kendetegn C 1 b ii - betaling til ikke-samarbejdsvilligt tredjeland
Kendetegn C 1 b ii er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 2, litra b og lyder således:
"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion er opført på en liste over tredjelandsjurisdiktioner, som EU-medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af OECD har vurderet som værende ikkesamarbejdsvillige."
Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ikke skal være opfyldt for dette kendetegn.
For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:
- Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender,
- Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren, og
- Modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, der er opført på en liste over tredjelandsjurisdiktioner, som EU-medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af OECD har vurderet som værende ikkesamarbejdsvillige.
Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1 Kendetegn C 1 - Fradragsberettigede betalinger mellem forbundne foretagender.
Betingelse nr. 3 vedrører tilfælde, hvor modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som i EU- eller OECD-regi er kategoriseret som ikkesamarbejdsvilligt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er forholdene på betalingstidspunktet, der afgør, om en betaling er omfattet af kendetegnet. Ved rentetilskrivninger, der ikke betales, men blot akkumuleres, er det forholdene på tilskrivningstidspunktet, der er afgørende.
EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige lande omfatter per ►5. oktober 2021◄ i alt ►9◄ jurisdiktioner:
-
- ►Amerikansk Samoa
- Fiji
- Guam
- Palau
- Panama
- Samoa
- Trinidad og Tobago
- De Amerikanske Jomfruøer
- Vanuatu◄
OECD har ikke offentliggjort en tilsvarende liste over ikke-samarbejdsvillige lande.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil