Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Kan der ske omstødelse, hvis der er betalt før normal betalingstid?

G.A.3.4.1.4.9.5 Omstødelse af ekstraordinære betalinger

Indhold

Afsnittet handler om omstødelse af ekstraordinære betalinger. 

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Betaling af gæld
  • Usædvanlige betalingsmidler
  • Betaling før normal betalingstid
  • Afgørende forringelse af betalingsevnen
  • Betalingen skal i alle tilfælde være ekstraordinær
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regelgrundlag

Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan omstødes, hvis betalingen er sket

  • med usædvanlige betalingsmidler,
  • før normal betalingstid eller
  • med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne.

Dette er under forudsætning af, at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Se konkurslovens § 67, stk. 1. 

Hvis sådan betaling er sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det af den nærstående godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent. Se konkurslovens § 67, stk. 2. 

Betaling af gæld

Ved betaling forstås præstationen af en ydelse til udligning af en gæld, selv om ydelsen betegnes eller camoufleres som noget andet. 

Udlignes gælden ved modregning, omfattes situationen af konkurslovens § 69. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.6 Omstødelse af modregning. 

Kontantkøb omfattes ikke, selv om der fx anvendes et usædvanligt betalingsmiddel. Det skyldes, at betalingen er nødvendig for at kunne modtage modydelsen. Heller ikke forudbetalinger omfattes. Det afgørende er, om forpligtelsen (gælden) er stiftet før betalingen og uafhængigt af denne. 

Hvis fordringshaver har uomstødelig panteret for sin fordring, vil en betaling af den pantesikrede fordring ikke kunne omstødes. 

Betaling af tredjemands gæld omfattes ikke. Her kan konkurslovens § 64 eller generalklausulen i konkurslovens § 74 finde anvendelse.

Usædvanlige betalingsmidler

Penge vil som hovedregel aldrig blive anset for at være et usædvanligt betalingsmiddel. Det fremgår af den foreliggende retspraksis, at vareleverancer som udgangspunkt vil blive betragtet som et usædvanligt betalingsmiddel, medmindre parterne handlede med sådanne varer, eller skyldneren tidligere har leveret sådanne varer til kreditor. 

Hvis omstændighederne tyder på, at leveringen er sket med det formål at skaffe kreditor dækning, vil også sådanne vareleverancer være omstødelige efter konkurslovens § 67. Tilbagelevering af det solgte, hvor der ikke er taget et gyldigt ejendomsforbehold, vil også blive betragtet som et usædvanligt betalingsmiddel, og det samme gælder normalt betaling med fordringer, navnlig hvis en uforfalden fordring overdrages til eje for at udligne en eksisterende gæld. 

Betaling før normal betalingstid

Ved normal betalingstid forstås det tidspunkt, som efter aftalens indhold og forudsætninger samt parternes forhold og sædvaner ville have været det normale, hvis skyldneren ikke var kommet i økonomiske vanskeligheder. Eventuelle løbedage udsætter tidspunktet, selv om gælden er forfalden. Se UfR 2015.335 ØLR hvor landsretten finder en straks betaling, med en frist på otte dage, for en betaling før normal betalingstid. Se også UfR 2016.3451 VLR hvor landsretten finder en betaling, dagene op til parternes almindelige betalingsfrist, for en betaling før normal betalingstid.

At skyldneren har betalt før normal betalingstid, er dog ikke tilstrækkeligt til at kunne omstøde betalingen, hvis der føres bevis for, at skyldner også kunne have betalt på forfaldstidspunktet. I en sag ville Højesteret ikke omstøde en sådan betaling, da den begunstigede således ikke havde opnået en berigelse. Se UfR 1999.1587 HD. 

Afgørende forringelse af betalingsevnen

Beløbets størrelse skal betragtes i forhold til skyldnerens situation, og det skal umiddelbart være klart, at skyldnerens mulighed for at videreføre virksomheden i afgørende grad er blevet forringet. 

Vurderingen er relativ. Jo nærmere en virksomhed er sin afvikling, jo mere må betalingens størrelse sammenholdes med aktivmassen. 

Det udelukker ikke omstødelse efter konkurslovens § 67, at der allerede før betalingen er en væsentlig underbalance i virksomheden. 

Væsentlige bevægelser på en kassekredit kan også indicere en afgørende forringelse af betalingsevnen. Det er et krav, at betalingen, sammenholdt med virksomhedens øvrige ind- og udbetalinger er i øjenfaldende. I SKM2015.439.BR xfandtx retten, at en udbetaling på ca. 10 % af de samlede udbetalingerx ikke havde medførtx en afgørende forringelse af betalingsevnen. Med udgangspunkt i tidspunktet for betalingen er det også et krav, at betalingen havde en sådan størrelse, at den på en afgørende måde påvirkede muligheden for at betale andre større både fremtidige og nutidige fordringshavere. 

Flere betalinger til samme fordringshaver betragtes efter retspraksis samlet med hensyn til den "forringende effekt". Spørgsmålet, om betalingen var "ordinær", afgøres dog særskilt for hver enkelt betaling. Se SKM2014.100.BR, SKM2014.756.BR og SKM2015.439.BR.

Betalingen skal i alle tilfælde være ekstraordinær

Det er yderligere en betingelse for omstødelse, at betalingen ikke var ordinær, dvs. var et led i skyldnerens normale betalingsmønster. Se fx SKM2014.100.BR og SKM2014.537.VLR

Udløst af konkurstruslen

En betaling er ekstraordinær, hvis den er udløst af konkurstruslen, dvs. at den ville være foretaget på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder. Se fx SKM2013.413.BR og SKM2014.537.VLR.

Bevisbyrden

Beløbsmodtageren har bevisbyrden for, at betalingen var ordinær.

Betalinger i vanlig rutine

Sædvanlige driftsrelaterede betalinger i "vanlig rutine" vil normalt blive anset for at være ordinære betalinger. Det drejer sig fx om betaling af udgifter til råvarer, husleje, forpagtningsafgift, løn, sædvanlige afdrag på virksomhedsrelaterede lån samt skatter, herunder indeholdt A-skat, og afgifter. Se fx SKM2009.436.VLR.

Hvor længe kravet har været forfaldent

Hvis kravet har været forfaldent i længere tid, tenderer betalingen mod at være ekstraordinær. Af retspraksis kan det formentlig forsigtigt udledes, at betaling af et krav, der har været forfaldet til betaling i et halvt år eller mere, i reglen vil være en ekstraordinær betaling. Se fx SKM2014.100.BR, SKM2014.756.BR og SKM2015.439.BR.

Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at også betaling af krav, der har været forfaldne i kortere tid, må anses som ekstraordinære. Hvis et krav, der i længere tid har været forfaldent, betales efter en betalingsaftale, kan betalingen alligevel være ordinær. Det må da kræves, at aftalen er indgået (lang tid) før omstødelsesfristen, og at betalingsaftalen overholdes, så en fast betalingsrutine er etableret. 

Se fx TfS 2001.913 VLR, TfS 1994.764 ØLR og SKM2013.6.BR og SKM2014.537.VLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteret

UfR 1999.1587 HR

Betaling 12 dage før forfaldsdagen med 1 pct. rabat blev anset for at være sket før normal betalingstid. Højesteret fandt dog ikke belæg for omstødelse, da den omstændighed, at betalingen måtte antages under alle omstændigheder at ville være sket til normal betalingstid, hvis ikke den var sket 12 dage forinden, indebar, at der ikke var sket en berigelse.

Hvis det ikke er betænkeligt at lægge til grund, at betalingen ville være sket til normal betalingstid, er en betaling før normal betalingstid ikke tilstrækkelig til, at betalingen kan omstødes.

Landsretten

SKM2014.537.VLR

SKATs inddrivelse af restancer blev iværksat umiddelbart efter kravenes forfaldstidspunkter, og umiddelbart efter at det blev konstateret, at restancerne ikke blev betalt. Skyldners betalinger blev foretaget i henhold til en løbende betalingsordning, som var aftalt som et normalt led i SKATs inddrivelse, og skyldner overholdt efterfølgende betalingsordningen over en periode på 1½ år.

Retten fandt under disse omstændigheder ikke at betalingerne kunne anses for utilbørlige kreditorbegunstigelser efter konkurslovens § 74.

Den omstændighed, at SKAT under udlægsforretningen omtalte muligheden for konkurs, kunne ifølge retten ikke føre til andet resultat, idet det i praksis antages, at en offentlig kreditor, hvis formål med en konkursbegæring er at hindre en skyldner i at øge sin gæld til det offentlige, som udgangspunkt har retlig interesse i, at skyldneren erklæres konkurs. Der var herefter ikke grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 74.

SKM2009.436.VLR

Betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag for december 2006 skete på sidste rettidige betalingsdag den 17. januar 2007. Byretten fandt, at betalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne og reelt umuliggjorde gennemførelsen af en påtænkt moratorie- eller akkordordning. Desuden fandt byretten, at betalingen ikke fremtrådte som ordinær, hvorfor betalingen fandtes omstødelig efter konkurslovens § 67. Landsretten henviste til, at betalingen den 17. januar 2007 var sket på sidste rettidige betalingsdag for de indeholdte A-skatter/AM-bidrag for december 2006. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der med SKAT var aftalt senere betaling, og betalingen skete derfor ikke før normal betalingstid. Landsretten frifandt derfor SKAT for omstødelseskravet.

TfS 2001.913 VLR

En told- og skatteregion indgik med et selskab en afdragsordning for en skyldig moms for 2. kvartal 1997. Der blev betalt i alt 1.818.732 kr., hvoraf 1.571.842 kr. vedrørte momsrestancer, mens 230.156 kr. vedrørte løbende tilsvar for moms og told til normal forfaldstid. Betalingen skete med syv afdrag fordelt mellem den 8.10. og 10.11.1997. Den 18.11. blev der indsat 13.333.996 kr. på selskabets kassekredit. Den 19.11.1997 anmeldte selskabet betalingsstandsning. Fra den 18.11. til 31.12.1997 blev der indsat 2.713.213 kr. på selskabets checkkonto. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 8.4.1998. Landsretten fandt, at betalingerne fremstod som ordinære og ikke var likviditetsinvaliderende. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

TfS 1994.764 ØLR

I sagen blev der foretaget udlæg for en afgiftsrestance og efterfølgende aftalt en afdragsordning med fem betalinger vedrørende restancen og den løbende moms og A-skat, i alt 1.500.000 kr. Landsretten fandt, at der var tale om fem selvstændige betalinger inden for 40 dage i forskellige skyldforhold. Betalingerne var efter rettens opfattelse ordinære og ikke utilbørlige, da de skete efter løbende betalingsordninger, der var aftalt som et normalt led i told- og skattevæsenets virksomhed med opkrævning af skatte- og momsafgifter, da restancerne ikke var opstået igennem længere tid, og da alle betragtede skyldnerens virksomhed som sund og levedygtig. Landsretten afviste derfor omstødelse efter konkurslovens § 67 eller § 74.

UfR 2015.335 ØLR

En straks betaling på en revisorfaktura, som havde en frist på otte dage, blev omstødt fordi betalingen ansås for at være sket før normal betalingstid og anset for at ikke at fremtræde som ordinær.

Landsretten lagde vægt på, at det ikke var sædvanligt for selskabet at betale sine revisorregninger med det samme, i vurderingen indgik selskabets tidligere betalingshistorik, hvor selskabet havde betalt for sent i to omgange.

UfR 2016.3451 VLR

En betaling, to hverdage før den aftalte betalingsfrist, blev omstødt, fordi betalingen blev anset for at være en betaling før normal betalingstid, samt anset for ikke at fremtræde som ordinær.

Forholdet mellem parterne var baseret på en aftale om, at sælger leverede sine ydelser løbende, og køber havde en betalingsfrist på otte hverdage. I den konkrete sag leverede sælger den 31. januar 2013 og fik en betalingsfrist til den 11. februar 2013. Køber betalte den 7. februar men indgav egen begæring senere samme dag.

Landsretten lagde bl.a. vægt på betalingshistorikken mellem parterne, hvor en tidligere levering den. 24. januar 2013 blev betalt den 6. februar 2013, som ikke er inden for betalingsfristen på otte dage.

Byretten

SKM2015.439.BR

Betaling på 400.000 kr. til SKAT, der var foretaget ca. 2 mdr. før fristdagen til dækning af et skattekrav ca. 1 måned efter sidste rettidig betalingsdag ikke omstødt.

Det betalende selskab indgik i en sambeskattet koncern, og betalingen dækkede ca. halvdelen af den samlede koncerns selskabsskat, hvoraf det betalende selskab i henhold til dagældende regler om sambeskatning alene hæftede for ca. 1/3 af det krav som betalingen dækkede, idet 2/3 relaterede sig til søsterselskabets selskabsskat. Samme dag som betalingen fandt sted var der indbetalt 200.000 kr. på det betalende selskabs konto, der efter det oplyste hidrørte fra en anden enhed i koncernen.

Retten fandt, at det betalende selskab hverken i henhold til selskabsskatteloven eller på andet grundlag hæftede for 2/3 af det betalte krav, og at betalingen af dette beløb derfor udgjorde betaling af tredjemandsgæld. For så vidt angår denne del af beløbet var omstødelse efter konkurslovens konkurslovens § 67 allerede udelukket af denne grund.

Retten lagde videre til grund, at beløbet på kr. 200.000 alene blev overført til selskabet for at gøre dette i stand til at betale 400.000 kr. i afdrag på skatterestancen, og at beløbet var øremærket til dette formål.

For så vidt angår den sidste 1/3 af beløbet udtalte retten, at selskabet fortsatte driften efter betalingen, at saldoen på firmaets kassekredit havde svinget betydeligt i månederne inden konkursen, at saldoen i tiden efter den omstridte betaling var beskeden, men dog voksede forholdsvist hurtigt, hvorefter saldoen ikke væsentligt afveg fra, hvad den også i andre perioder havde været.

Retten fandt, at denne del af betalingen ikke afgørende havde forringet selskabets betalingsevne, og der kunne derfor ikke ske omstødelse efter konkurslovens konkurslovens § 67.

I forhold til vurderingen efter konkurslovens konkurslovens § 74 skulle der ses bort fra betalingen på 200.000, som måtte anses overført til selskabet alene for at gøre betalingen til SKAT mulig. Retten udtalte herefter blandt andet, at SKAT ikke havde andre oplysninger om selskabets økonomiske situation, end at selskabsskatten ikke var betalt rettidigt. Betalingen fandt sted til delvis dækning af SKATs krav på selskabsskat og i SKATs egenskab af tvangskreditor. SKAT var derfor ikke i ond tro om insolvensen og omstændigheder, der gjorde betalingen utilbørlig.

SKAT blev herefter frifundet.

SKM2014.756.BR

Retten lagde til grund, at et selskab ikke gjorde SKAT opmærksom på, hvilken periode momsindbetalingen vedrørte. Selskabet anvendte det indbetalingsnummer, som vedrørte selskabets restance for november 2012. Retten fandt, at SKAT under disse omstændigheder var berettiget til at anvende indbetalingen til afskrivning på selskabets restance for november og december 2011.

Retten fandt samtidig ikke, at momsindbetalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne.

Retten udtalte, at momsindbetalingen må ses i sammenhæng med ind- og udbetalinger i en periode på 3 måneder før fristdagen og indtil dekretdagen. Driften var ikke indstillet da momsindbetalingen skete.

Herudover fandt retten, at de virksomhedspantsatte aktiver burde medregnes ved beregningen af selskabets aktivmasse på betalingstidspunktet, idet banken på tidspunktet for momsindbetalingen ikke havde tiltrådt sit virksomhedspant.

Retten fandt, at momsindbetalingen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær, idet retten navnlig lægger vægt på beløbets størrelse i forhold til restancerne fra november og december 2012 og på, at disse restancer kun havde været forfaldne i henholdsvis under 2 måneder og under 1 måned.

Endelig fandt retten, at SKAT ikke var bekendt med selskabets økonomiske vanskeligheder og heller ikke burde være bekendt hermed. Retten udtalte, at der ikke kan påhvile SKAT en særlig undersøgelsespligt, når SKAT modtager en betaling, der ikke er i fuld overensstemmelse med SKATs forfaldne krav.

Retten frifandt på denne baggrund SKAT for omstødelseskravet. Se konkurslovens § 67 og § 74.

SKM2014.100.BR

Sagen omhandlede hvorvidt fire betalinger til SKAT, der var foretaget senere end tre måneder før fristdagen var omstødelige efter konkurslovens § 67, stk. 1.

Et selskab foretog over en periode på 45 dage i alt fire betalinger til SKAT. Betalingerne angik A-skat og AM-bidrag, og fandt sted ca. 4 - 8 uger efter sidste rettidige betalingsdag.

Betalingerne skete efter gentagne indkaldelser til udlægsforretning, og efter at SKAT havde overvejet at kræve sikkerhedsstillelse fra selskabet.

Retten fandt, at der var tale om betalinger af A-skat og AM-bidrag for separate perioder, hvorfor der ikke var grundlag for at vurdere betalingerne samlet.

Ud fra en vurdering af de enkeltvise betalinger i forhold til selskabets indtægter og udgifter i samme periode som betalingernes foretagelse samt i forhold til selskabets indestående på de specifikke betalingstidspunkter fandt retten, at ingen af betalingerne udtømte selskabets likviditet. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at betalingerne på afgørende vis havde forringet selskabets betalingsevne.

Endvidere var der tale om betaling af A-skat og AM-bidrag, som SKAT modtog som et normalt led i sin oppebørselsvirksomhed, og betalingerne gik i det væsentligste til dækning af A-skat og AM-bidrag, som forfaldt senere end 3 måneder før fristdagen, hvorfor der ikke var tale om betaling af gammel gæld.

Ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder fandt retten således videre, at betalingerne fremtrådte som ordinære.

Betalingerne kunne derfor ikke omstødes efter konkurslovens § 67.

SKM2013.413.BR

Sagen drejede sig om en indbetaling til SKAT på 250.000 kr., som skyldner foretog en måned før, at skyldner gik konkurs. Indbetalingen skete som et afdrag på skyldners gæld til SKAT og blev foretaget i umiddelbar forlængelse af en udlægsforretning. SKAT havde på udlægsforretningen tilkendegivet, at manglende betaling ville medføre, at der ville blive indgivet konkursbegæring mod skyldner.

Spørgsmålet i sagen var, om den foretagne indbetaling var omstødelig i henhold til konkurslovens § 67. Parterne var enige om, at de tidsmæssige betingelser var anvendelsen af konkurslovens § 67 var opfyldte, men der var uenighed om, hvorvidt betalingen var likviditetsinvaliderende. SKAT gjorde i den forbindelse gældende, at betalingen ikke var likviditetsinvaliderende henset til skyldners aktiver på tidspunktet for indbetalingen, herunder et positivt indestående på bankkontoen, og henset til likviditetsstrømmen i perioden mellem indbetalingen og dekretets afsigelse. Ligeledes gjorde SKAT gældende, at indbetalingen var ordinær, da den skete som et led i SKATs sædvanlige forvaltning som oppebørselsmyndighed.

Retten fandt, at indbetalingen var omstødelig i henhold til konkurslovens § 67 på baggrund af en sammenligning mellem indbetalingens størrelse og de øvrige bevægelser på skyldners konto i den relevante periode. Retten fandt endvidere, at indbetalingen ikke var ordinær, da den skete i direkte sammenhæng med den foretagne udlægsforretning.

SKM2013.6.BR

Sagen vedrørte krav om omstødelse af betalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og momstilsvar i henhold til konkurslovens § 67 og § 74.

Retten fandt det ikke godtgjort, at de skete betalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms afgørende forringede sagsøgerens betalingsevne. Retten anså endvidere betalingerne i kraft af deres karakter for ordinære, hvilket også gjaldt de betalinger som skete efter sidste rettidige betalingsdag, men dog i sådan tilknytning til denne, at betalingerne ikke kunne karakteriseres som betaling af (gammel) gæld til SKAT. På den baggrund fandt retten, at ingen af betalingerne kunne omstødes efter konkurslovens § 67.

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at de nævnte betalinger indebar en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte, hvorfor betalingerne allerede af denne grund heller ikke kunne omstødes efter konkurslovens § 74.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.