G.A.3.1.7.8.3 Andre virkninger af gældssanering
Indhold
xAfsnittet handler om gældssaneringskendelsens øvrige retsvirkninger.x
Afsnittet indeholder:
- Ekstinktionsvirkning
- Virkning som retsforlig
- Ugyldighedsvirkning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ekstinktionsvirkning
En gældssaneringskendelse har ekstinktionsvirkning, hvilket betyder, at gældssaneringskendelsen fortrænger dispositioner, hvor den nødvendige sikringsakt ikke er foretaget. Dette skyldes, at sådanne dispositioner ikke vil være beskyttet mod kreditorforfølgning. Se konkurslovens § 225.
Ekstinktionsvirkningen vil gælde for dispositioner, hvis sikringsakt ikke er foretaget inden gældssaneringssagen blev indledt. Ekstinktionsvirkningen er dog betinget af, at der afsiges gældssaneringskendelse, og at denne bliver endelig.
Virkning som retsforlig
Gældssaneringskendelsen har mellem skyldner og de pågældende kreditorer samme virkning som et retsforlig. Se konkurslovens § 226, stk. 1. Dette indebærer blandt andet, at der for fordringerne gælder en 10-årig forældelsesfrist. Se forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Særligt om individualforfølgning
Misligholder skyldneren væsentligt sin betalingsforpligtelse, kan en fordringshaver foretage individualforfølgning, straks efter et afdrag ikke betales rettidigt. Se FM 2019.59 V. Individualforfølgning kan som hovedregel alene ske for dividendebeløbet, da misligholdelse af betalingen af en rate ikke betyder, at hele restdividenden forfalder. Se UfR 2000.2204/1 ØLK, hvor landsretten ikke lod hele gælden forfalde, i forbindelse med skyldners manglende afdrag efter et retsforlig.
Ugyldighedsvirkning
Er der indgået aftale med enkelte kreditorer, som forfordeler disse med større dividende, eller andre særlige fordele mv. end der er indeholdt i kendelsen, er disse ugyldige. Se konkurslovens § 227.
Andre ugyldighedsregler kan selvfølgelig også anvendes i forbindelse med gældssanering, f.eks. xhvis der er oprettet proforma aftaler.x
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsretten | ||
FM 2019.59 VLK | Landsretten ophævede fogedrettens afgørelse om at afvise en udlægsbegæring på baggrund af en gældssaneringskendelse. Begrundelsen var, at kendelsen havde samme virkning som et retsforlig mellem skyldner og fordringshaver. | Kendelsen viser, at gældssaneringskendelsen kan benyttes som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. |
UfR 2000.2204/1 ØLK. | Uden udtrykkelig bestemmelse herom i retsforlig fandt landsretten det betænkeligt at tillægge manglende afdrag den retsvirkning, at hele gælden forfaldt. Kun udlæg for de forfaldne beløb. | Gældsstyrelsens opfattelse er herefter, at manglende betaling af afdrag i gældssaneringsperioden, ikke kan medføre, at hele gælden forfalder. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil