G.A.3.1.7.5.1 Skifterettens indledning af gældssaneringssag

Indhold

Afsnittet handler om gældssaneringssagens indledning, virkningen af proklama og skifterettens øvrige opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Indledning af gældssaneringssag
• Arrest og udlæg kan ikke foretages
• Skyldner skal medvirke til sagens oplysning
• Præklusivt proklama
• Almindelig præklusion
• Særlige præklusionsregler
• Tilfælde, hvor en prækluderet fordring kan gøres gældende med sit fulde beløb
• Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag
• Nægtelse af gældssanering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indledning af gældssaneringssag

En gældssaneringssag anses for at være indledt, når skifteretten har truffet afgørelse herom. Se konkurslovens § 206.

Arrest og udlæg kan ikke foretages

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg i skyldners aktiver, og skyldners ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog kun for de fordringer, som er berørt af en kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 207, stk. 1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Se konkurslovens § 207, stk. 2.

Selv om der er indledt gældssaneringssag, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringen, f.eks. krav stiftet efter skæringsdagen, dvs. indledningen. Se konkurslovens § 199.

Indledningen af en gældssaneringssag begrænser ikke muligheden for at begære skyldner konkurs.

Skyldner skal medvirke til sagens oplysning 

xDer påhviler skyldneren en pligt til loyalt at medvirke til gældssaneringssagens oplysning, og skifteretten kan nægte gældssanering, hvis skyldner ikke opfylder dette krav. Se konkurslovens § 212, stk. 1, og mere herom senere i afsnittet.x

Nægtelse af gældssanering efter bestemmelsen kan komme på tale, hvis skyldneren holder momenter af væsentlig betydning skjult for skifteretten, herunder undlader at oplyse om alle aktiver eller mulige fremtidige indtægter. Herunder hører tilfælde, hvor skyldner har nægtet at udtale sig, fortiet oplysninger, bevidst givet urigtige oplysninger eller forsøgt at gemme aktiver eller at begunstige enkelte kreditorer på utilbørlig måde m.v.

Herunder angives en række eksempler, hvor gældssanering blev nægtet, da skyldner ikke havde medvirket loyalt til sagens oplysning.

• U 2012.548 H. I sagen blev gældssanering nægtet, da skyldner havde oplyst, at han var ansat som funktionær, men reelt var direktør i selskabet.
• SKM2012.467.VLR. Forud for gældssaneringens indledning havde skyldner indgået ægteskab og kort tid efter gældssaneringssagens indledningen flyttede skyldner til udlandet. Dette havde skyldner ikke oplyst om, og gældssanering blev nægtet.
• SKM2010.121.ØLR. Skyldner havde ikke oplyst, at han var registreret som ejer af to biler, og havde derudover stiftet ny gæld til det offentlige under gældssaneringssagen. På denne baggrund blev gældssanering nægtet.
• FM 2019.184. I sagen bemærkede Østre Landsret, at det forhold, at en ansøger på tidspunktet for en gældssaneringsansøgning eller kort forinden har eller har haft indflydelse på midler i en fond, eller at en ansøgers børn er eller har været indsat som “Beneficiaries" (begunstigede) i en fond, er relevante oplysninger for gældssaneringssagen, herunder særligt ved vurderingen af de økonomiske forhold, samt om ansøgeren har forsøgt at forstikke aktiver. En ansøger er derfor forpligtet til at oplyse skifteretten og medhjælper om sådanne forhold. I den konkrete sag, fandt Østre Landsret, at skyldner havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, ved at fortie oplysningerne herom.

Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkelte fordringshavere har sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, fordi dette kun har betydning for, hvilken dækning de enkelte fordringshavere modtager i gældssaneringssagen. Skyldneren har derfor som altovervejende hovedregel ikke nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle panthavere mv. Har skyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladt at oplyse skifteretten om enkelte fordringshavere, herunder fx fordringshavere, hvis fordringer er sikret ved pant, må gældssanering nægtes. Se konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2.

Præklusivt proklama

I gældssaneringssager udstedes der præklusivt proklama. Proklama er en meddelelse, der udstedes af skifteretten og bliver offentliggjort i Statstidende. xI meddelelsen fremgår detx, at krav mod skyldner skal anmeldes inden for en angiven frist. Hvis fordringshaver ikke anmelder sin fordring inden for fristen, bliver kravet prækluderet og fordringshaver mister dermed retten til xdækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering.x

Hensigten med proklama er at sikre, at forudsætningerne for den afdragsordning, som skifteretten i henhold til skyldnerens forslag efter konkurslovens § 216, stk. 3, fastsætter for skyldnerens afvikling af den bestående gæld, ikke ændres væsentligt som følge af, at der efterfølgende rettes krav mod skyldneren, som ikke er medtaget i skyldnerens forslag til gældens sanering.

Reglerne er udformet, så de i videst muligt omfang svarer til reglerne om præklusivt proklama i dødsboskiftelovens kap. 20. Eftersom reglerne skal regulere forskellige situationer og dermed varetage forskellige hensyn, er visse forskelle i reglerne dog påkrævet.

Det skyldes bl.a., at visse fordringshavere i sager om gældssanering erfaringsmæssigt ikke ønsker at anmelde mindre fordringer, der kun må forventes at blive dækket med en minimal dividende. Årsagen hertil kan være, at de omkostninger, som fordringshaverne har ved behandling af sagen, kan overstige det forventede modtagne beløb.

Reglerne om præklusivt proklama i sager om gældssanering er derfor indrettet, så disse fordringer også prækluderes, selv om de er kendte af skyldneren og skifteretten. Reglerne er desuden indrettet, så den videre sagsbehandling ikke skal afvente svar fra alle kendte fordringshavere.

Udstedelse af proklamaet

Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 208. Dette sker ved, at skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstidende, jf. konkurslovens § 208, stk. 1-2.

Genpart af bekendtgørelsen skal straks sendes til alle fordringshavere, som skifteretten er eller bliver bekendt med. Se konkurslovens § 208, stk. 3. >Skyldnerens loyale oplysningspligt medfører, at skyldneren over for skifteretten skal give fyldestgørende oplysninger om alle kendte fordringshavere, herunder fordringshavere, der f.eks. har solgt skyldneren genstande med ejendomsforbehold. Disse fordringshavere er derfor i praksis kendte.<

Skifteretten eller dennes medhjælper skal undersøge tingbogen og andre kendte registre og underrette de heri nævnte fordringshavere om gældssaneringssagen. Disse fordringshavere er kendte, og skifteretten skal sende en genpart af bekendtgørelsen af proklama til de pågældende.

Udsendelsen af proklamaet til de kendte fordringshavere skal kun betragtes som en "service", og manglende meddelelse har ingen retsvirkning for proklamaets præklusive virkning. Se f.eks. UfR 2007.23 ØLK. Se også UfR.2018.546 VLD, hvor Domstolsstyrelsen og en advokat blev dømt til at betale erstatning til en kendt kreditor i gældssaneringssag, til hvem medhjælperen ved en fejl ikke havde sendt meddelelsen efter konkurslovens § 208, stk. 3.

For professionelle kreditorer, som anvender Statstidende, er det tilstrækkeligt at indrykke bekendtgørelsen om proklama heri. Hvis det derimod antages, at der findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til gældssaneringssagen ved indrykning i Statstidende, kan skifteretten bestemme, at indkaldelsen også skal optages i et eller flere lokale eller almindeligt læste blade. Se konkurslovens § 208, stk. 4.

Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, se tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, se tinglysningslovens § 47 d. Se konkurslovens § 208, stk. 5.

Proklamaets indhold 

Ved proklama indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende, der skal indeholde

1. oplysning om skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes CVR-nr.,
2. opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
3. oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
4. oplysning om retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter konkurslovens § 208 b, stk. 1.

Se konkurslovens § 208, stk. 2. Der gøres særligt opmærksom på, at anmeldelsesfristen er 8 uger efter bekendtgørelsen, jf. konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2.

Almindelig præklusion

Anmeldes en fordring, som i medfør af konkurslovens § 199, stk. 1, er omfattet af gældssaneringssagen ikke inden for anmeldelsesfristen på 8 uger efter bekendtgørelsen i Statstidende, jf. konkurslovens 208, stk. 2, nr. 2, bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 208 b, stk. 1.

For en nærmere gennemgang af, hvilke fordringer der omfattes af gældssaneringen i medfør af konkurslovens § 199, henvises til G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold.

Slutter gældssaneringssagen, uden at skyldneren får en gældssanering, har det ingen retsvirkning, at en fordringshaver ikke har anmeldt sin fordring rettidigt.

Fordringer omfattet af sikkerhedsstillelse

Hvis fordringshavers krav er sikret ved et gyldigt pant eller anden sikkerhedsstillelse omfattet af konkurslovens § 199, stk. 2, sker der ikke præklusion af kravet i det omfang sikkerhedsstillelsen dækker fordringen. Se konkurslovens § 208 b, stk. 2. Derudover kan henvises til G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold, for nærmere gennemgang af de omfattede typer af sikkerhedsstillelse.

Kreditorer bindes derimod af kendelsen for den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke til sin tid måtte blive dækket af sikkerhedsstillelsen. Se konkurslovens § 199, stk. 2. Dette indebærer, at en fordringshaver først kan vide, om der bliver en restfordring at anmelde i gældssaneringssagen, når pantet realiseres.

Reglen medfører nogle særlige problemstillinger, der gennemgås nærmere i G.A.3.1.7.5.2 Anmeldelse af krav.

Særlige præklusionsregler

Ud over den almindelige præklusion gennemgået ovenfor, indeholder konkursloven også en række andre præklusionsregler, hvor selv rettidigt anmeldte fordringer kan miste retten til dækning, når der afsiges kendelse om gældssanering.

Betingede fordringer 

Hvis en anmeldt fordring er betinget, bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med en afgørelse om gældssanering efter konkurslovens § 218, stk. 1. Dette gælder, hvis betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 208 b, stk. 3.

Betingede fordringer er navnlig kautions- og garantiforpligtelser, men bestemmelsen gælder også for andre typer af fordringer med disse karakteristika. Hvis en kautionsforpligtelse f.eks. er anmeldt i gældssaneringssagen inden anmeldelsesfristens udløb, kan en fordring, der udspringer heraf, kun gøres gældende, hvis den aktualiseres og anmeldes i sagen, inden der afsiges kendelse om gældssanering. Hvis fordringen aktualiseres i perioden mellem det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, og udløbet af kærefristen i konkurslovens 251, stk. 1, kan fordringen ikke gøres gældende. Dette gælder også, hvis kendelsen om gældssanering bliver stadfæstet efter kære.

Bestridte fordringer

Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt. Se konkurslovens § 209, stk. 1.

Hvis skyldneren bestrider en fordring, der er anmeldt rettidigt, skal skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde. Se konkurslovens § 209, stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter konkurslovens § 209, stk. 3.

Bestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten til dækning af fordringen, hvis fordringshaveren ikke har anlagt sag om fordringen inden 3 måneder fra skifterettens underretning til fordringshaveren. Se konkurslovens § 209, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med konkurslovens § 216, stk. 4, hvorefter der ved fastlæggelse af skyldnerens afdragsordning skal afsættes midler til dækning af en fordring, som er bestridt af skyldneren. Kendelsen skal samtidig angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, hvis der ikke anlægges sag om fordringen, eller hvis det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.

Fastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på samme tidspunkt som fordringen. Se konkurslovens § 209, stk. 4. Dette medfører i praksis, at fordringshaveren kun modtager dividende af eventuelle sagsomkostninger pålagt skyldneren, selvom fordringshaveren får medhold. Reglen har til formål at hindre, at skyldneren efter en retssag om en bestridt fordring på ny befinder sig i en håbløs økonomisk situation på grund af pålagte sagsomkostninger.

Tilkendes skyldneren sagsomkostninger, skal de ikke fordeles mellem fordringshaverne i gældssaneringssagen, da det må antages, at de modsvarer faktisk afholdte udgifter.

Hvis gældssaneringssagen ikke sluttes med kendelse om gældssanering, påvirkes fordringshaverens retsstilling ikke, selv om der ikke rettidigt er anlagt sag. Se henvisningen i konkurslovens § 209, stk. 5 til konkurslovens § 208 b, stk. 1.

I de tilfælde, hvor skyldneren må anses for uden rimelig grund at bestride en eller flere anmeldte fordringer, kan dette efter omstændighederne medføre, at skyldneren må nægtes gældssanering. Dette kan fx være tilfældet, hvis skyldnerens bestridelse må antages at have karakter af chikane. Se konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2.

Småfordringer

Skifteretten kan bestemme, at der skal ses bort fra fordringer, som kun vil afkaste en ubetydelig dividende. Vælger skifteretten denne mulighed, indtræder præklusion, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, altså enten når kærefristen er udløbet, hvis der ikke kæres, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, hvis der kæres. Se konkurslovens § 216, stk. 1.

I gældssaneringsbekendtgørelsens § 14 er der fastlagt nogle nærmere bestemte beløbsgrænser for, hvad en fordring maksimalt må afkaste, for at skifteretten kan prækludere den som småfordring.

• For gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 25-28 og kapitel 29, jf. § 231 b, er beløbsgrænsen 500 kr.
• For gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 29, jf. dog § 231 b, er beløbsgrænsen 300 kr.

Sammenholdes ovenstående beløbsgrænser med afdragsperioden i de pågældende typer af gældssanering, konstateres det, at dividenden for en småfordring som minimum vil udgøre 100 kr. pr. år. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2.

Tilfælde, hvor en bortfaldet fordring kan gøres gældende med sit fulde beløb

Fordringer, der er prækluderet efter konkurslovens § 208 b, stk. 1, og bestridte fordringer der er prækluderet efter konkurslovens § 209, stk. 3, kan gøres gældende med det fulde beløb over for skyldneren, hvis

• gældssaneringen ophæves efter konkurslovens § 229,
• skyldnerens bo tages under konkursbehandling,
• skyldneren får stadfæstet en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller
• hvis skyldneren på ny meddeles gældssanering efter konkurslovens § 230.

Se konkurslovens § 208 b, stk. 4 og § 209, stk. 5.

I disse tilfælde kan fordringer, der er prækluderet efter konkurslovens § 208 b, stk. 1 eller efter konkurslovens § 209, stk. 3, gøres gældende mod skyldneren på lige fod med de fordringer, der var indeholdt i gældssaneringen, hvis disse fordringer i en ny insolvensbehandling kan gøres gældende mod skyldneren med deres fulde beløb. Se konkurslovens § 230 og UfR 2002.2275 HK.

Dette er f.eks. tilfældet, hvis der indledes en ny sag om gældssanering for en skyldner inden udløbet af afdragsperioden i skyldnerens tidligere gældssaneringssag.

Hvis skyldnerens bo f.eks. tages under konkursbehandling, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering, har de fordringshavere, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, krav på udlæg i forhold til fordringernes oprindelige beløb, uden hensyn til den skete nedskrivning. Dog skal der ske fradrag af eventuelle afbetalinger. Se konkurslovens § 230. Udlægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter konkurslovens § 229. Se konkurslovens § 230, 2. pkt.

Fordringen kan først gøres gældende på ny, når der afsiges kendelse om gældssanering mv. I praksis er det dog også en betingelse, at de krav, der blev prækluderet i gældssaneringssagen, anmeldes rettidigt i f.eks. en ny gældssaneringssag.

Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag

Det materiale, som skifteretten skal tilvejebringe for at bedømme, om gældssanering skal meddeles, er nævnt i konkurslovens § 210, som gennemgås nærmere herunder.

Efter at disse oplysninger er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til at fremkomme med et forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter, jf. konkurslovens § 213. Se nærmere herom i G.A.3.1.7.6 Gældssaneringens vilkår.

Statusoversigt

Skifteretten udarbejder en oversigt over skyldnerens aktiver og passiver. Denne statusoversigt skal indeholde:

• En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
• Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald efter konkurslovens § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Se konkurslovens § 210, stk. 1.

Redegørelse

Skifteretten udarbejder en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation, ligesom det anføres, om der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt. Se konkurslovens § 210, stk. 2.

Oplysning fra kommunen om sociale forhold

Skifteretten kan anmode kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for med rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Se konkurslovens § 210, stk. 3.

Desuden kan det ofte være hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden retter henvendelse til den sociale forvaltning, så offentlige instanser ikke kommer til at modarbejde hinanden ved at stille for strenge krav/betingelser for at få afviklet gælden.

Tilsvarende kan der i samarbejde med kriminalforsorgsmyndighederne skabes samlede løsninger i resocialiseringssituationer.

Frist for at tilvejebringe oplysningerne

De nævnte oplysninger i konkurslovens § 210, stk. 1-3 skal foreligge snarest muligt efter udløbet af proklamafristen på 8 uger. Se konkurslovens § 210, stk. 4.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger

Skifteretten har hjemmel til at indhente oplysninger til brug for gældssaneringssagens behandling hos offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen. Se konkurslovens § 211.

Nægtelse af gældssanering 

Efter at gældssaneringssagen er indledt, er de betingelser, som skifteretten kan nægte gældssanering under, angivet i konkurslovens § 212:

1. hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,
2. hvis skyldner ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller
3. hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i konkurslovens § 214 nævnte møde.

Ved manglende udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, tænkes situationer, hvor skifteretten vurderer, at de generelle betingelser for gældssanering ikke er opfyldt. Se G.A.3.1.7.2 Betingelserne for at få gældssanering.

Skyldners illoyalitet er behandlet tidligere i afsnittet. >< 

Om mødet i skifteretten efter konkurslovens § 214, henvises til G.A.3.1.7.6.1 Skyldners forslag og møde i skifteretten.

Skyldner skal have besked om, hvilke omstændigheder der kan føre til nægtelse af gældssaneringen, efter den er indledt. Hvis skifteretten nægter gældssanering, skal han have lejlighed til at udtale sig herom. Se konkurslovens § 212, stk. 2, 2. pkt.

>< 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: