G.A.2.2.3.2.2 Formaliteter og frister vedrørende indsigelser

Indhold

Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.

Afsnittet indeholder:

• Hvilken fogedret er kompetent?
• Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?
• Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
• Har indsigelser opsættende virkning?
• Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
• Ulovlige udlæg
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilken fogedret er kompetent?

Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, behandles som udgangspunkt af den fogedret, hvor skyldner er bosiddende eller virksomheden er beliggende. Dette kaldes hjemting eller værneting. Se skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 2.

Retsplejeloven § 487 angiver hvilken fogedret, der er rette værneting og derved kan have foretaget udlægsforretningen.

Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?

Indsigelse over et udlæg kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis han er part i sagen.

Tredjemand har ret til at gøre sig til part under sagen, hvis han mener, at en udlægsforretning strider mod hans bedre ret. Se retsplejeloven § 499.

En tredjemand kan fx være

• skyldnerens ægtefælle,
• registrerede partner,
• samlever eller
• fysiske eller juridiske personer, der har udlejet, udlånt eller købt genstande, som befinder sig hos skyldneren.

Frister for fremsættelse af indsigelser og kære

Under udlægsforretningen

Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har han pligt til straks at underrette fogedretten.

Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.

Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i Skatteforvaltningens inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse.

Efter udlægsforretningen

Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3.

Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.

Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen tillade, at der gøres indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden. Tilladelse gives alene, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for.

Se også

Se også SKM2013.407.ØLR, hvor fristen i skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3 var overskredet med mere end 1 år. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under restanceinddrivelsesmyndigheden udlægsforretning, og restanceinddrivelsesmyndigheden burde derefter have underrettet fogedretten.  Fogedretten stadfæstede herefter restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke havde underrettet fogedretten om A´s indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlæggets opretholdelse. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret.

Udlæg uden skyldners fremmøde

Hvis skyldneren ikke var til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se UfR 1975.786/2 H.K.K.

Indsigelser fra tredjemand

Reglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionssagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se retsplejeloven § 499.

Kære af fogedrettens kendelse

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3, sidste pkt.

Kærefristen er 4 uger. Se retsplejeloven § 586.

Realisationsfrist

Realisationsfristen er tidsrummet, indtil tvangsauktion kan afholdes. Der er en normal frist på 8 dage.

Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten.  

Har indsigelser opsættende virkning?

Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten. Det betyder, at sagen kan fortsætte, selvom der er fremsat indsigelser

Pantefogedens udlæg er derfor stadig gyldigt. Udlægget ophører først, når fogedretten har truffet endelig afgørelse om en ophævelse.

Bemærk

Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, har pantefogeden ikke truffet afgørelse, og udlægget får dermed ikke opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlæg medfører endeligt bortfald. Se UfR 1975.130 H, hvor skyldner kunne kræve en fogedudpantning aflyst af tingbogen efter fogedrettens ophævelse af udpantningen, uanset at fogedrettens kendelse var påanket. Se også UfR 2011.2363 H, hvor Højesteret afviste at tillægge kære af fogedrettens kendelse opsættende virkning.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor ikke i forbindelse med en eventuel kære af fogedrettens afgørelse fastholde udlægget og dermed undgå at tilbagelevere effekter m.v.

Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse vedrørende et krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til inddrivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning, eksempelvis ved at en planlagt udlægsforretning udsættes.

Se også

• Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 2,
• gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
• Afsnit G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet

Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser

Pantefogeden og restanceinddrivelsesmyndigheden skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.

Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget, er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.

I den forbindelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:

Fra 4 uger indtil 1 år fra udlægsforretningen

Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3, 5. pkt. Hvis fogedretten afviser at behandle indsigelsen, og fristoverskridelsen skyldes pantefogedens manglende opfølgning på skyldners indsigelser, må udlægget anses for bortfaldet. Ophæver fogedretten udlægget efter behandling, er udlægget ligeledes bortfaldet.

Mere end 1 år fra udlægsforretningen

Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKM2013.407.ØLR. Afviser fogedretten at behandle indsigelsen, eller ophæver fogedretten udlægget efter behandling af sagen, er udlægget bortfaldet.

Udlægget er bortfaldet på grund af pantefogedens fejl

Konsekvensen er formentlig, at selve den underliggende fordring i mellemtiden kan være forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, således at pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.

Se i øvrigt afsnit G.A.3.2.2.1.6 om bortfald af udlæg.

Ulovlige udlæg

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget et ulovligt udlæg, skal restanceinddrivelsesmyndigheden betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se retsplejeloven § 505. Restanceinddrivelsesmyndigheden har ansvar på et objektivt grundlag

I fire tilfælde hæfter restanceinddrivelsesmyndigheden på et objektivt grundlag:

• Udlæg for et krav, der ikke består.
• Ulovlig politifremstilling. Politifremstillingen skal være ulovlig i den forstand, at de formelle betingelser for fremstilling ikke har været opfyldt. Se retsplejeloven § 494.
• Ulovlig tilbageholdelse af skyldneren. Se retsplejeloven § 497.
• Udlægsforretningen er foretaget hos en anden end skyldneren.

Ved et objektivt grundlag forstås, at restanceinddrivelsesmyndigheden har et ubetinget erstatningsansvar overfor skyldneren, hvis omstændighederne i et af de 4 punkter indtræder.

Under visse omstændigheder - eksempelvis hvis en skyldner har afgivet forkerte oplysninger - vil restanceinddrivelsesmyndigheden dog ikke ifalde ansvar for det ulovlige udlæg.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har ansvar efter den almindelige culparegel

Er udlægget ugyldigt af andre årsager, er restanceinddrivelsesmyndigheden ansvarlig efter den almindelige culparegel i dansk ret. Ved almindelig culpa forstås som udgangspunkt, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har handlet, som man burde, og at handlingen kan bebrejdes restanceinddrivelsesmyndigheden som værende et uheld eller med vilje.

Erstatningens størrelse

Uanset om der er tale om et objektivt ansvar eller culpaansvar, er størrelsen af erstatningen afhængig af skyldners økonomiske tab. Skyldneren skal endvidere kunne dokumentere sit tab som følge af det ulovlige udlæg. Har skyldnerens handling været medvirkende til et økonomisk tab kan en eventuel erstatning nedsættes eller bortfalde.

Tortgodtgørelse

Ud over at have krav på dækning af sit økonomiske tab kan skyldneren også stille krav om godtgørelse for tort, dvs. godtgørelse for ærekrænkelse og lignende, som udlægget måtte have medført for ham/hende. Tort kan eksempelvis være relevant, såfremt skyldner har været frihedsberøvet i forbindelse med en politifremstilling, som senere viser sig at være foretaget, uden at betingelserne herfor var opfyldt.

Tredjemands bedre ret

Det kan i visse tilfælde ikke udelukkes, at tredjemand lider tab ved en udlægsforretning. Her opstår tabet i reglen først, når det udlagte tvangsrealiseres. Omfanget af restanceinddrivelsesmyndighedens erstatningsansvar vil komme an på, om restanceinddrivelsesmyndigheden har været uden kendskab til tredjemands ret, eller om restanceinddrivelsesmyndigheden har kendt eller haft mistanke om tredjemands ret. Erstatningen kan i førstnævnte tilfælde ikke gå ud over, hvad det udlagte indbragte ved tvangsauktion, mens erstatningen i sidstnævnte tilfælde kan overstige auktionsprovenuet.

Konstaterer restanceinddrivelsesmyndigheden under tvangsrealisationen af et udlagt aktiv, at en anden kreditor har haft et bedre prioriteret udlæg end restanceinddrivelsesmyndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden udbetale auktionsprovenuet til den bedre stillede kreditor. Kreditoren kan ikke gøre et større erstatningskrav gældende mod restanceinddrivelsesmyndigheden, fx kravet på restkøbesum i henhold til en kreditkøbskontrakt med gyldigt ejendomsforbehold.

Krav på erstatning eller godtgørelse for tort og lidelse skal fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende. Se retsplejeloven § 505, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: