Kan SKAT kræve et rykkergebyr Kan SKAT kræve et gebyr i forbindelse med lønindeholdelse? Kan SKAT kræve et gebyr i forbindelse med tilsigelse til udlægsforretning? Kan der klages over retsafgift? Hvornår skal der betales vederlag til stævningsmænd?

G.A.2.1 Inddrivelsesrenten, gebyrer, retsafgift ved udlæg, andre retsafgifter og omkostninger

Indhold

Dette afsnit beskriver retsgrundlaget for de omkostninger mv., som pålægges sagen i forbindelse med, at fordringen inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

• Inddrivelsesrenten
• Gebyrer
• Retsafgift ved udlæg
• Andre retsafgifter
• Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Inddrivelsesrenten

Fordringer under inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig inddrivelsesrente svarende til renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Se gældsinddrivelseslovens § 5.

Gældsinddrivelseslovens § 5 b blev indsat ved lov nr. 1575 af d. 27. december 2019. Det fremgår af bestemmelsen, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden ikke fradrages.

Inddrivelsesrenten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelse af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Indtil dette tidspunkt forrentes fordringen efter de regler, der gælder for forrentning af fordringen ved fordringshaver.

Fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden (eksempelvis inddrivelsesgebyrer), forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter stk. 1, herunder hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 1. pkt.

Der kan i medfør af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler, der gælder for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, er indsat ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021. Bemyndigelsen til skatteministeren skal for det første skabe et sikkert grundlag for den nærmere regulering af både modtagelsesdato og afledt begyndelsesdato for forrentning af opskrivningsbeløb, der registreres på forskellig vis i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer og dermed kan forudsætte forskellige løsninger herom

Med bemyndigelsen skal skatteministeren dermed sikres mulighed for både at regulere modtagelsestidspunktet og den afledte rentemæssige virkning heraf, og bemyndigelsen skal dermed også sikre den nødvendige fleksibilitet i perioden med inddrivelse af fordringer i flere systemer, herunder når fordringer flyttes fra ét system til et andet.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bestemmelse i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Med virkning fra den 1. april 2017 forrentes følgende fordringer ikke med inddrivelsesrenten, men en anden rente: 

1. Fordringer, der i henhold til EU-regler, skal forrentes med en anden rente
2. Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, hvor renten er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.
3. Fordringer, der hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivillig forlig m.v., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)
4. Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolene har truffet afgørelse om en forrentning, der afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)

Bemærk

For fordringer under 3) og 4), hvor renten:

• er lavere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system
• er højere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med inddrivelsesrenten eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system

Hvis fordringshaver ønsker at fastholde en anden rente end inddrivelsesrenten, og denne ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaver selv beregne renten og indsende oplysninger om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Renter efter kildeskattelovens § 62 A, § 62 B og § 63 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet.

Renter af arbejdsmarkedsbidrag, kan beskrives alene med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 2.

Suspension af inddrivelsesrenter

Ved 1) fordringer, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer og ved 2) fordringer tilhørende fordringstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden med hjemmel gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4 vælge at suspendere inddrivelsen af renter, der er tilskrevet fordringen efter gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter gældsinddrivelsesloven.

Suspenderes inddrivelsen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig.

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet.

Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, der blev indsat ved bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige nr. 1600 af 10. november 2020.

Gebyrer

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af krav kan restanceinddrivelsesmyndigheden pålægge følgende gebyrer:

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fra den 1. juli 2020 i særlige tilfælde undlade at pålægge rykkergebyr.

Se gældsinddrivelseslovens § 6, 2. punktum.

Bemærk

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at beregne og opkræve opkrævningsrenter af motorkrav der er sendt til inddrivelse fra og med den 1. maj 2020. Med motorkrav menes motorkrav, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 9 a indsat ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Retsafgift ved udlæg

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev § 16 i retsafgiftsloven flyttet til gældsinddrivelsesloven § 12 a til § 12 g. Desuden blev reglerne for beregning af afgiften ændret. Se gældsinddrivelsesloven § 12 c og § 12 d.

Beregningsgrundlag

Grundafgiftens størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for:

• hovedstol (skatter og afgifter mv.)
• renter og
• eventuelle omkostninger

men ikke af udgifter ved selve udlægsforretningen.

Har skyldner flere fordringer, f.eks. A-skat, AM-bidrag og moms, lægges kravene sammen, inden grundafgiftens og eventuelt tillægsafgiftens beregning. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 a, stk. 3.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav beregnes grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis

• skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller
• der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 a, stk. 4.

Retsafgiften består af:

1. Grundafgift: 300 kr. i grundbeløb samt 0,5 % af den del af kravet, som overstiger 3.000 kr., og
2. Tillægsafgift: 400 kr. som bliver pålagt, hvis forretningen helt eller delvis foretages uden for kontoret, eller der sker politifremstilling.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 a, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Hvis det samlede krav f.eks. er 240.000 kr., kan grundafgiften beregnes således:

Den beregnede afgift afrundes opefter til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 10.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 a, stk. 1, 3. punktum.

Afgiftsfrie fordringer

Følgende krav er afgiftsfritaget i forbindelse med udlægsforretningen:

1) Bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

2) Afgifter og sagsomkostninger, som det påhviler domstolene at indkræve.

3) Borgerlige krav fastsat under en offentlig straffesag.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 b.

Tidspunktet for grundafgiftens indtræden

Det bliver i § 12 c fastlagt, at grundafgiften indtræder, når pantefogeden træffer afgørelse om udlægsforretningens foretagelse. Er det ikke muligt at underrette skyldner, pålægges grundafgiften ved udlægsforretningens foretagelse.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 1 og 2.

Eksempel 1: 

En skyldner bliver den 1. oktober 2019 tilsagt til udlægsforretning for et krav på restskatter fra 2017. Kravet bliver tillagt en grundafgift.

Eksempel 2:

Det bliver oplyst, at en skyldner er på vej ud af landet, og at han har mange kontanter med sig. Pantefogeden skynder sig at køre til lufthavnen, hvor skyldner træffes og udlægsforretningen foretages. I forbindelse med foretagelsen bliver grundafgiften og evt. tillægsafgift tillagt.

Tidspunktet for tillægsafgiftens indtræden

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at foretage udlægget uden for kontoret.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 3.

Frist for ny afgift

Grundafgift

Der svares kun ny grundafgift, når der er gået mere end 3 måneder fra sidst indtrådte afgiftspligt. Altså der skal alene fastsættes en ny afgift, når der er gået 3 måneder fra sidste grundafgift blev tillagt kravet (ved tilsigelsens afsendelse).

Foretages der ny udlægsforretning inden for perioden på 3 måneder, skal der ikke tillægges grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen, foretages udlæg efter retsplejeloven § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 d.

Tillægsafgift

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret.

Er udlægsforretningen startet på kontoret, således der kun er indtrådt afgiftspligt for grundafgiften, indtræder afgiftspligten for tillægsafgiften, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret, uanset om det sker inden for 3 måneder.

Foretages der en ny udlægsforretning, indtræder pligten til at betale tillægsafgift alene, hvis pligten til at betale grundafgift også indtræder. Det skyldes, at der alene kan opkræves tillægsafgift, når der for udlægsforretningen kan opkræves grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen, foretages udlæg efter retsplejelovens § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg. 

Se gældsinddrivelsesloven § 12 d.

Eksempel:

Den 1. august 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 20. august 2019 for et krav på restskatter fra 2017. Der opkræves på dette tidspunkt grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 20. august 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages et yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). I dette tilfælde skal der ikke opkræves ekstra grundafgift, da der allerede er tillagt grundafgift for det tilsagte krav.

Den 20. oktober 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 5. november 2019 på et krav på restskatter fra 2018. Her opkræves der ikke grundafgift, idet der ikke er gået tre måneder siden sidste opkrævede grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 5. november 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). Her vil der blive tillagt en grundafgift på restancen, der frasiges kald og varsel på, da udlægget her ligger 3 måneder efter tilsigelsen den 1. august 2019.

Klage over retsafgiften

Skyldner kan klage til fogedretten over pantefogedens beregning af en retsafgift.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 e, stk. 1.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, er det pantefogeden, der underretter fogedretten. Efter udlægsforretningen kan skyldner fremsætte klagen overfor fogedretten. Klagen skal fremsættes senest seks uger efter, at skyldneren har fået kendskab til beregningen.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 e, stk. 2.

Andre retsafgifter

Vederlag til stævningsmænd og vidner

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til stævningsmænd. Se retsplejelovens § 165, stk. 1.

Der skal betales vederlag til stævningsmænd for foretagelse af de nævnte forkyndelser i retsplejeloven. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves.

Vederlaget er 37,40 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. 

Se bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2018 om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger af  og bekendtgørelse nr. 2105 af 14. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden anvender stævningsmandsforkyndelse, betaler restanceinddrivelsesmyndigheden dog et honorar til stævningsmanden på 75 kr., samt udgifter til befordringsgodtgørelse. Omkostningerne hertil afholdes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Eventuelle udgifter til vidner afholdes ligeledes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der udbetales ikke vidnegebyr til personale ansat i Gældsstyrelsen.

Se afsnit 4.2 i betænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndelse afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.

Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Ved lov nr. 1574 af 27. december 2019 er det bestemt, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan pålægge skyldner at betale omkostninger, der opstår i forbindelse med udenretlig inddrivelse i udlandet gennem en privat inkassator.

Bestemmelsen bliver indsat i gældsinddrivelsesloven som § 6 a. Se lov nr. 1574 af 27. december 2019. 

Se mere

Se mere om restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at pålægge skyldneren omkostninger til inddrivelse ved privat inkassator i afsnittet G.A.3.6.2.5 Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag.