Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

F.A.16.2.3.2 Undersøgelse og stikprøveudtagning af varerne

Hvis det kompetente toldsted beslutter, at varer skal undersøges, eller at der skal udtages stikprøver af disse, underretter det klarereren om

  • tid og sted for undersøgelsen eller stikprøveudtagningen. Se GF art. 238, 1. afsnit

  • hvorvidt kun en del af varerne skal undersøges, i givet fald hvilke vareposter, som skal undersøges. Se GF art. 239, stk. 1

  • Hvorvidt der ønskes udtaget stikprøver. Se GF art. 240, stk. 1

Efter anmodning fra klarereren kan undersøgelse eller stikprøveudtagning finde sted på en anden adresse end toldstedets eller på et tidspunkt uden for det kompetente toldsteds officielle åbningstider. Se GF art. 238, 2. afsnit.

Varerne skal transporteres til det sted, hvor undersøgelsen eller stikprøveudtagningen skal finde sted, og sådan transport samt alle nødvendige behandlinger i forbindelse med undersøgelsen eller prøveudtagningen fortages af klarereren eller under dennes ansvar, og udgifterne hertil afholdes af klarereren. Se EUTK art. 189, stk. 1.

Klarereren har ret til at overvære eller lade sig repræsentere ved undersøgelsen af varerne eller stikprøveudtagningen. Se EUTK art. 189, stk. 2.

Toldmyndighederne kan, hvis der er rimelig grund hertil, forlange, at klarereren eller dennes repræsentant er til stede ved undersøgelsen af varerne eller stikprøveudtagningen og yder den assistance, der er nødvendig for at lette undersøgelsen eller prøveudtagningen. Se EUTK art. 189, stk. 2.

I det omfang klarereren afslår at være til stede ved undersøgelsen af varerne eller stikprøveudtagningen eller ikke yder den fornødne assistance, fastsætter toldmyndighederne en frist for klarererens tilstedeværelse eller assistance. Se GF art. 239, stk. 2 og art. 240, stk. 2.

Har klarereren ikke efterkommet påbuddet inden fristens udløb, foretager toldmyndighederne undersøgelsen af varerne for klarererens regning og risiko, om fornødent under medvirken af en sagkyndig udpeget efter national lovgivning, se GF art. 239, stk. 2.

Har klarereren i tilfælde af stikprøveudtagning ikke efterkommet påbuddet inden fristens udløb udtager toldmyndighederne stikprøverne for klarererens regning og risiko. Se GF art. 240, stk. 2.

Som udgangspunkt udtages stikprøverne af toldmyndighederne, som dog kan forlange, at stikprøverne bliver udtaget af klarereren eller tilkalde en sagkyndig udpeget efter national lovgivning til at udtage stikprøverne under deres tilsyn. Se GF art. 240, stk. 3.

Stikprøver må ikke udtages i større mængder end nødvendigt af hensyn til analysen eller den dybtgående kontrol. Se GF art. 240, stk. 4.

De udtagne mængder stikprøver må ikke fratrækkes den angivne mængde. Se art. 240, stk. 5.

Er varer angivet til eksport eller passiv forædling, er det tilladt klarereren at erstatte de udtagne mængder af stikprøver med tilsvarende varer for at fuldstændiggøre forsendelsen. Se GF art. 240, stk. 6.

Omfatter undersøgelsen kun en del af de varer, som er omfattet af en og samme toldangivelse, anses resultatet af delundersøgelsen at gælde for alle de varer, som er omfattet af samme angivelse. Hvis en toldangivelse omfatter varer, der henhører under to eller flere poster, anses oplysningerne for varer, der henhører under hver enkelt post for at udgøre en særskilt angivelse. Se EUTK art. 190, stk. 1 og 3.

Resultatet af undersøgelse af udtagne stikprøver anses også for at gælde for alle varer omfattet af samme post i angivelsen. Se EUTK art. 190, stk. 1 og stk. 3.

Dette gælder dog ikke, hvis undersøgelsen af stikprøver af de samme varer giver forskellige resultater, der vil kræve forskellig toldbehandling. I så fald udtages om muligt yderligere stikprøver. Hvis undersøgelse af de yderligere stikprøver bekræfter de forskellige resultater, anses varerne for at være forskellige varer i mængder svarende til resultaterne af undersøgelsen. Tilsvarende gælder, hvis yderligere stikprøveudtagning ikke er mulig. Se GF art. 241.

Klarereren kan anmode om yderligere undersøgelse eller stikprøveudtagning af varerne, hvis klareren skønner, at resultatet af en delundersøgelse eller af de udtagne stikprøver ikke gælder for resten af de angivne varer. Anmodningen imødekommes, hvis varerne ikke er blevet frigivet, eller klarereren godtgør, at frigivne varer ikke på nogen måde er blevet ændret. Se EUTK art. 190, stk. 2.

Toldmyndighederne yder ikke erstatning for udtagne stikprøver, når stikprøveudtagelse sker efter gældende regler. Analyse- og kontrolomkostninger afholdes dog af toldmyndighederne. Se EUTK art. 189, stk. 3.

De udtagne stikprøver tilbageleveres dog til klarereren efter anmodning fra denne, medmindre

  • stikprøverne er blevet ødelagt under analysen eller undersøgelsen
  • toldmyndighederne har behov for at beholde stikprøverne med henblik på
    • yderligere undersøgelser, eller
    • klagebehandling eller retsskridt.

Se GF art. 242, stk. 1.

I det omfang klarereren ikke anmoder om tilbagelevering af udtagne stikprøver, kan toldmyndighederne forlange, at klarereren fjerner alle tiloversblevne stikprøver eller tilintetgør dem. Se GF art. 242, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.