Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

F.A.16.1.3.3 Kompetente toldsteder

EU-toldkodeksen forudsætter, at medlemsstaterne fastlægger placering og kompetence for de forskellige toldsteder. Se EUTK art. 159, stk. 1.

Medlemsstaterne skal fastsætte officielle åbningstider for toldstederne. Åbningstiderne skal være rimelige og hensigtsmæssige under hensyntagen til trafikkens og varernes art og de toldprocedurer, som varerne skal henføres under, således at den internationale trafikstrøm hverken forhindres eller forstyrres. Se EUTK art. 159, stk. 2.

Det kompetente toldsted for henførsel af varer under en toldprocedure, er som hovedregel det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne. Se EUTK art. 159, stk. 3.

Der gælder dog følgende undtagelser:

  • Hvis der er givet dispensation til ikke at frembyde varer i forbindelse med en bevilling til at toldangive ved indskrivning i klarererens regnskaber, er det tilsynsførende toldsted, det toldsted, hvor varerne skulle have været frembudt, hvis ikke bevillingen var givet. Se GF art. 221, stk. 1.

Til henførsel under eksportproceduren er følgende toldsteder kompetente:

1) det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor eksportøren er etableret
2) det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor varerne pakkes eller læsses til eksport
3) et andet toldsted, som af administrative årsager er kompetent for den pågældende procedure
4) For varer, hvis værdi ikke overstiger 3.000 EUR pr. sending og pr. klarerer, og som ikke er omfattet af forbud og restriktioner, er også det toldsted, som er kompetent for det sted, hvor varerne passerer ud af EU kompetent udover de i nr. 1) - 3) nævnte toldsteder
5) udover de i nr. 1) - 4) nævnte toldsteder, er også det toldsted, som er ansvarligt for det sted, hvor en underleverandør er etableret, kompetent
6) hvis omstændighederne i en særlig sag gør det berettiget, er et andet toldsted, som er bedre placeret i relation til frembydelse af varer for toldmyndighederne, også kompetent.

Se GF art. 221, stk. 2.

Mundtlig toldangivelse for eksport og reeksport af varer indgives på det toldsted, som er kompetent for udpassagestedet for varerne. Se GF art. 221, stk. 3.

Det kompetente toldsted for angivelse til overgang til fri omsætning af varer i en sending, som er omfattet af en fritagelse for importafgift i henhold til Rådets forordning (RFO) (EF)nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, art. 23, stk. 1, eller art. 25, stk. 1, i Rådet under en anden momsordning end særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande som fastsat i Rådets direktiv 2006/112/EF afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, i , er et toldsted, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes. Se GF art. 221, stk. 4.

Toldmyndigheden i hver medlemsstat, på hvis område NATO-styrker, der er berettiget til at anvende NATO-formular 302, er udstationeret, anviser det eller de toldsteder, der er ansvarlige for toldformaliteter og toldkontrol vedrørende varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter. Se GF art. 221, stk. 5.

Toldmyndigheden i hver medlemsstat anviser det eller de toldsteder, der er ansvarlige for toldformaliteter og toldkontrol vedrørende varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter, som udføres på grundlag af EU-formular 302. Se GF art. 221, stk. 6.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.