Kan en rabat fratrækkes, når toldværdien skal beregnes? Skal en kontantrabat fratrækkes, når toldværdien skal beregnes? Kan en mængderabat fratrækkes ved beregning af toldværdien?
F.A.10.2.1.3 Rabatter
Transaktionsværdien er lig med varens nettopris, det vil sige den pris, der faktisk er betalt forud for fortoldningstidspunktet, eller som skal betales på et senere tidspunkt. Er der på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen indrømmet en rabat, kan denne dermed påvirke den pris, der er betalt eller skal betales.
Dette indebærer, at en rabat eller en anden prisnedsættelse kan fratrækkes prisen ved fastsættelse af toldværdien, så den reelle nettopris fremkommer.
Det er en betingelse, at størrelsen og anvendelsen af rabatten fremgår af salgskontrakten på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen. Importøren skal altså have et lovligt krav på rabatten på fortoldningstidspunktet, og rabatten skal vedrøre de varer, der angives/indfortoldes. En rabat, der vedrører en tidligere handel, kan altså ikke anvendes i forbindelse med en senere handel.
Der skal også tages hensyn til rabatter, der ydes i forbindelse med tidlig betaling. Dette gælder også for varer, som endnu ikke er betalt på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.
Et nedslag, der først ydes efter værdiansættelsestidspunktet (fx ved årets udgang), det vil sige, når der ikke foreligger et krav fra begyndelsen, kan dog ikke tages i betragtning. Tilsvarende kan der ikke tages hensyn til rabatter, som er en konsekvens af ændringer i kontrakten, men som er foretaget efter antagelsen af toldangivelsen.
Se GF art. 130.
Der findes forskellige former for rabatter. Der skelnes generelt mellem rabatter, der ydes på baggrund af henholdsvis kontant betaling eller købt mængde.
Kontantrabatter
Kontantrabatter er fradragsberettigede, når de opnås som følge af betaling inden for den frist, som sælgeren har fastsat.
Se GF art. 130, stk. 2.
Hvis varepartiet er betalt forud for fortoldningstidspunktet, skal den faktisk opnåede rabat fratrækkes. Hvis betaling ikke er sket på fortoldningstidspunktet, skal den rabat fratrækkes, som køberen ville kunne opnå, hvis betalingen fandt sted på fortoldningstidspunktet. Det skal dog kunne dokumenteres, at der er tilbudt en rabat, der faktisk er opnået eller er opnåelig.
Eksempel
Fakturadato: 01.02.2016
Betalingsvilkår:
Inden 15.02.2016: 4 pct. rabat
Inden 01.03.2016: 2 pct. rabat
Herefter ingen rabat.
Fortoldningsdato: 20.02.2016
Følgende rabat kan fratrækkes:
Er varerne betalt inden 15.02.2016: 4 pct.
Er varerne betalt mellem 15.02.2016 og 20.02.2016: 2 pct.
Er varerne ikke betalt på fortoldningsdagen: 2 pct. fordi rabatten ville være opnåelig på fortoldningstidspunktet.
Mængderabatter
Mængderabatter kan fradrages, i det omfang de er opnåelige på fortoldningstidspunktet og de vedrører det vareparti, der skal fortoldes.
Rabat, der ydes for tidligere leverede varer eller efterfølgende reguleres, kan ikke fratrækkes, da denne rabat ikke forelå ved fortoldningstidspunktet. Bonus for de varer der er leveret i perioden, kan altså kun anerkendes for så vidt angår den del, som vedrører det vareparti, der fortoldes.
Se GF art. 130, stk. 3.
Se desuden afsnit F.A.10.6.6 Særlige tilfælde for beregning af toldværdi om erstatnings- og garantileverancer.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil