Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

E.B.4.1.1.2 Opskrivningsklausuler

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvorledes afgiften skal beregnes, når pantebrevet indeholder en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen. Forskellige typer opskrivningsklausuler er også beskrevet i afsnittet.

Afsnittet indeholder:

  • Opskrivning af hovedstolen
  • Fastsættelse af afgiftsgrundlaget for pantebreve med renteopskrivningsklausul
  • Eksempler på renteopskrivningsklausuler
  • Tinglyste ejerpantebreve med renteopskrivningsklausul.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Opskrivning af hovedstolen

Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis pantebrevet indeholder en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen, er det pantsikrede beløb det højeste beløb, som hovedstolen kan opskrives til.

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 1, 3. pkt., og § 5 a, stk. 1, 4. pkt. (§ 5 a gælder for pantebreve i fast ejendom og andelsboliger).

En opskrivningsklausul er som hovedregel enten

  • en renteopskrivningsklausul, hvor forfaldne renter tilskrives hovedstolen, eller
  • en opskrivning af hovedstolen, der følger et indeks - fx nettoprisindekset. Hvis opskrivningen sker på baggrund af et indeks, er der tale om indeksering. Se afsnit E.B.4.1.1.3 Indeksering om indeksering.

Hvis hovedstolen kan opskrives, og det højeste beløb, som hovedstolen kan opskrives til, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal der i pantebrevet afgives en erklæring om størrelsen af det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en periode på 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 1, 4. pkt., § 5 a, stk. 1, 4. pkt., og xTALbek § 17x. Erklæringen har følgende ordlyd:

"Hovedstolen/det pantsikrede beløb kan maksimalt opskrives til det angivne beløb:"

Se eksempel på brug af 10-årsreglen i SKM2001.277.LSR.

Hvis der er tale om et nyt pantebrev, betales der afgift af det beløb, som hovedstolen kan opskrives til.

Er der tale om en forhøjelse af et allerede tinglyst pantebrev, betales der afgift af det beløb, forhøjelsen kan opskrives til.

Fastsættelse af afgiftsgrundlaget for pantebreve med renteopskrivningsklausul  

Afgiftsgrundlaget for pantebreve med renteopskrivningsklausul fastsættes efter formlen
h x (1+ r/t) (n*t) 

I formlen er "r" udtryk for renten, "t" er antallet af årlige terminer, "n" er antal år (løbetiden) og "h" er hovedstolen (eller forhøjelsen).

Eksempler på renteopskrivningsklausuler

Pantebreve der indeholder følgende klausul, vil udløse yderligere afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 1, 3-5. pkt., eller § 5 a, stk. 1, 4. pkt., jf. § 5, stk. 1, 3.-5. pkt.:


"...panteretten forøges gradvist med ejerpantebrevets pålydende rente" eller

"Særlige bestemmelser: I henhold til RENTE- OG BETALINGSVILKÅR (jf. ovenfor) kan panteretten ifølge dette pantebrev gøres gældende med mere end ejerpantebrevets hovedstol. I øvrigt gælder Justitsministeriets pantebrevsformular A."

Pantebreve, der kun indeholder følgende klausul, udløser ikke yderligere afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 1, 3-5. pkt., eller § 5 a, stk. 1, 4. pkt., jf. § 5, stk. 1, 3.-5. pkt.:

"panteretten omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet"


Denne klausul er en gentagelse af pantebrevsformular A, pkt. 7 og har derfor ikke afgiftsmæssige konsekvenser, idet panteretten for renter må anses for at være begrænset til et års renter i henhold til TL (toldloven) § 40 stk. 4.

Tinglyste ejerpantebreve med renteopskrivningsklausul

Når et ejerpantebrev med renteopskrivningsklausul er tinglyst, kan renteopskrivningsklausulen fjernes igen. Det skal ske ved allonge til ejerpantebrevet.

Bemærk

Der er tale om to separate tinglysninger, der hver især udløser afgift.

Afgiften, som er betalt ved den første tinglysning, kan ikke tilbagebetales, når og hvis renteopskrivningsklausulen fjernes igen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2001.277.LSR

Et ejerpantebrev med pant i en fast ejendom indeholdt bestemmelse om forhøjelse af panteretten med påløbne renter uden angivelse af den maksimale opskrivning af hovedstolen.

Tinglysningsafgiften skulle opgøres ud fra det højeste beløb, hovedstolen kunne opskrives til inden for en periode af 10 år.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.