Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Hvornår skal der ske tinglysning som følge af ejerskifte?

E.B.3.1.1.2 Hvad er tinglysning af ejerskifte af fast ejendom?

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der ifølge tinglysningsafgiftsloven foreligger en tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Særligt om interessenter og interessentskab
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

I tinglysningsafgiftsloven er et ejerskifte en transaktion vedrørende fast ejendom, der tinglyses som en adkomstændring. Det betyder, at den pågældende transaktion registreres i tingbogen som en ændring af adkomsten fra et retssubjekt til et andet retssubjekt. Tinglysningen udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4 eller § 10. Se SKM2007.81.LSR.

Undtagelser

Tinglysningsafgiftsloven indeholder en række undtagelser til hovedreglen. Det betyder, at tinglysning af en adkomstændring til en fast ejendom undtagelsesvist ikke anses som tinglysning af ejerskifte, men som en anden tinglysning.

Selskaber

Visse adkomstændringer i forbindelse med et selskabs mv.

  • fusion
  • spaltning
  • tilførsel af aktiver
  • omdannelse af en personlig virksomhed til selskab

anses ikke som ejerskifte i relation til TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4, men som en anden tinglysning, der udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 6a.

Se afsnit E.B.3.1.5 Ejerskifte ved virksomhedsomdannelse. om virksomhedsomdannelse.

Statslige institutioner

Tinglysning af en overdragelse af fast ejendom mellem statslige institutioner anses ikke som tinglysning af ejerskifte, men som en anden tinglysning, der udløser afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 7. I denne sammenhæng anses staten overordnet som ét og samme retssubjekt, og der foreligger ikke et ejerskifte. Se afsnittet Hovedregel.

Almennyttige boligselskaber

Overdragelse af fast ejendom mellem et almennyttig boligselskabs afdelinger anses ikke som et ejerskifte. Uanset princippet om boligafdelingens økonomiske uafhængighed kan en afdeling i en boligorganisation ikke anses for en selvstændig juridisk enhed. Der er derfor ikke tale om et ejerskifte, da der ikke sker en overdragelse mellem to selvstændige retssubjekter.

Særligt om interessenter og interessentskab

Hvis den faste ejendom ejes af et interessentskab, står interessentskabet anført som adkomsthaver i tingbogen. Det fremgår derfor ikke af tingbogen, hvem der er deltager (interessent) i interessentskabet.

Interessenter kan derfor indtræde og udtræde af interessentskabet, uden at der sker en registrering heraf i tingbogen.

Tinglyses et ejerskifte af ejendommen fra interessentskabet til én eller flere interessenter, vil dette derimod som udgangspunkt udløse afgift efter hovedreglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4. Der skal betales afgift af hele ejerskiftet - også selvom køber i forvejen "ejer" en del af ejendommen gennem sin deltagelse i interessentskabet.

Se SKM2001.231.LSR, hvor der skulle betales afgift af hele overdragelsessummen ved salg af en ejendom til et interessentskab, hvori sælgeren var medinteressent.

Ophører interessentskabet, fordi en interessent overtager samtlige interessentskabsandelene er der fremover identitet mellem interessenten og interessentskabet (konfusion). Registreringen i tingbogen af adkomstændringen fra interessentskab til interessent udløser ikke afgift efter tinglysningsafgiftsloven.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord  Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2001.231.LSR

En ejendom blev af en medinteressent i et interessentskab overdraget til interessentskabet. Der skulle svares tinglysningsafgift af hele ejendommens værdi, idet der var tinglyst adkomst for interessentskabet for hele ejendommen. Afgift.

SKM2007.81.LSR

Overdragelse af en ejendom fra et interessentskab til et aktieselskab udløste tinglysningsafgift, da der var tale om ændring af adkomsten fra et retssubjekt til et andet. Afgift.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.