Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Hvornår kan der ske tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved af aflysning af pantebrev?

E.B.2.9.2.1 Tilbagebetaling af afgiften ved aflysning af pant i fast ejendom

Indhold

Afsnittet handler om betingelserne for tilbagebetaling af den afgift, der er betalt for tinglysning af et pantebrev.

Det er alene procentafgiften, som er betalt for tinglysning af dokumentet, der kan tilbagebetales. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, 2. pkt. Procentafgiften for tinglysning af et pantebrev udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, se § 5, stk. 1.

Eksempel

A tinglyser nyt pantebrev på 800.000 kr. Der sker overførsel af afgift fra ejerpantebrev på 600.000 kr. tinglyst i januar 2007. Den betalte afgift for det nye pantebreve udgør 1,5 pct. af 200.000 kr. (3.000 kr.) og 1.750 kr. i fast afgift. Herudover betales 1.750 kr. i afgift for overførsel af afgift fra et ejerpantebrev, se TAL § 5, stk. 3. Der kan ved ansøgning ske tilbagebetaling af den variable afgift på 1,5 pct. dvs. 3.000 kr.

Tinglyst pantebrev

Hovedregel

Afgiften for et tinglyst pantebrev kan tilbagebetales, når to betingelser er opfyldt. Betingelserne er:

  • Pantebrevet er aflyst fra tingbogen
  • Der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Se SKM2009.81.LSR, hvor denne betingelse ikke var opfyldt.

Undtagelse: Ejerpantebrev

Afgift, der er betalt for tinglysning af et ejerpantebrev, kan ikke betales tilbage.

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, nr. 3.

Afgiften for ejerpantebreve kan dog tilbagebetales efter reglen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, nr. 4, hvis der er sket fejlagtig identifikation af den pantsatte genstand.

Fejlagtig identifikation af tinglyst pant

Følgende betingelser skal alle være opfyldt:

  • Det fejlagtigt tinglyste pant skal være aflyst
  • der skal være sket en ny anmeldelse til tinglysning af det rigtige pant. Denne anmeldelse må ikke omfatte pant, som også er pantsat i det tidligere, nu aflyste pantebrev.
  • Der skal søges om tilbagebetaling af afgiften på det tidligere, fejlagtigt tinglyste pantebrev senest en måned efter, at det nye pant er anmeldt til tinglysning.

Fristen på en måned er absolut. Se SKM2009.85.LSR, hvor anmodning om tilbagebetaling blev indgivet efter 1-månedsfristens udløb.

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, nr. 4.

Eksempel

Et realkreditpantebrev skal have pant i tre selvstændige ejendomme A, B og C. Ved en ekspeditionsfejl tinglyses kun pant i ejendom A og B. Da fejlen opdages aflyses pantebrevet, og der tinglyses snarest et nyt pantebrev med pant i de tre ejendomme A, B og C. Pantebrevet afgiftsberigtiges på normal vis efter TAL § 5, stk. 1. Dagen efter ansøges om tilbagebetaling af afgiften for tinglysning af det tidligere fejlbehæftede pantebrev.

Pantsætningen af ejendommene A og B i det første pantebrev, er imidlertid ikke en fejlagtig identifikation af den pantsatte genstand, da såvel A og B, er pantsatte genstande, der også er omfattet af pantsætningen i det nye, rigtige pantebrev.

Betingelserne for at tilbagebetale afgiften for tinglysning af det første pantebrev med pant i ejendommene A og B, er derfor ikke opfyldt.

Se også

Se afsnit E.B.2.8 Hvordan tilbagebetales afgiften?. om, hvordan der ansøges om tilbagebetaling af afgiften.

Samme dokument tinglyses flere gange

Hvis det samme dokument tinglyses flere gange umiddelbart efter hinanden ved en fejl, tilbagebetales både den faste og den variable afgift vedrørende de fejlagtige tinglysninger. Afgiften søges tilbage via eTl ved anvendelse af ekspeditionstype "Afgiftsgodtgørelse".

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 22.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2009.85.LSR En anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, nr. 4, blev ikke imødekommet, da anmodningen først blev indgivet efter 1-månedsfristens udløb. Ikke godtgørelse.
SKM2009.81.LSR Klager var ikke berettiget til godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende et pantebrev, der var blevet slettet af tingbogen efter udløbet af fristen for at fremvise skøde. Betingelserne for godtgørelse i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 23, stk. 1, nr. 3, var ikke opfyldt, da klageren  havde betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Ikke godtgørelse.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.