Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

E.B.2.7.3 Forhøjet afgift og renter

Indhold

Dette afsnit omhandler forhøjet afgift ved for lid betalt afgift.

Afsnittet indeholder

  • Forhøjet afgift
  • Ved tinglysning i det digitale tinglysningssystem eTl
  • Undtagelse

Forhøjet afgift

Der skal betales korrekt afgift ved tinglysningen. Er der betalt for lidt i afgift, skal der betales en forhøjet afgift på 5 pct. af det manglende afgiftsbeløb, dog mindst 200 kr. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 20. Se eksempelvis SKM2005.440.LSR.

Ved tinglysning i det digitale tinglysningssystem eTl

Er der angivet for lidt i afgift ved tinglysningen i eTl, får anmelderen en frist på 14 dage til at angive et andet afgiftsbeløb. Når der herefter er gået 14 dage, uden at anmelder angiver den afgift, som eTl har beregnet, udtager Skatteforvaltningen sagen til kontrol af afgiften.

Træffer Skatteforvaltningen herefter afgørelse om, at der er betalt for lidt i afgift, opkræves det manglende afgiftsbeløb tillagt en forhøjet afgift på 5 pct. af det manglende beløb, dog mindst 200 kr. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 20.

Undtagelse

Der skal ikke betales forhøjet afgift, hvis et pantebrev i fast ejendom:

  • Afvises fra tinglysning, og ikke senere skal tinglyses,
  • Aflyses som ikke effektueret inden 1 år efter anmeldelsen til tinglysning

Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 20, stk. 1, jf. TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 5, stk. 2, 3. pkt., og § 5 a, stk. 5.

Se også

  • E.B.2.7.1.2 om, hvornår afgiften skal betales ved tinglysning
  • E.B.2.7.2 om 6 dages fristen.

Renter

Betales en skyldig afgift ikke inden for den fastsatte betalingsfrist, opkræves renter og gebyrer i henhold til Skatteforvaltningens almindelige regler herom. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 19, stk. 3-5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2005.440.LSR

Ved allonger til to pantebreve vedrørende fast ejendom blev der inddraget yderligere fast ejendom under pantet. Der var alene indbetalt den (dagældende) faste afgift på 1.400 kr. Der skulle have været betalt afgift i overensstemmelse med den tinglysningsmæssige disposition, som også udløste variabel afgift efter § 5. Landsskatteretten fandt, at der med rette var opkrævet forhøjet afgift efter § 20.

Bemærk, at afgørelsen er fra før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.