Hvem træffer afgørelse om tinglysningsafgiftens størrelse?
E.B.1.3.3 Kontrol af afgiften ved tinglysningen
Indhold
Dette afsnit handler om Tinglysningsretten og Skatteforvaltningens kontrol af afgiften ved tinglysning.
Afsnittet indeholder:
- Der er betalt forkert afgift ifølge Tinglysningsretten
- Afgiftskontrol i det digitale tinglysningssystem eTl
- Efterfølgende kontrol.
Der er betalt forkert afgift i følge Tinglysningsretten
TAL (tinglysningsafgiftsloven) §19
Hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt, skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Tinglysningsretten underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen.
Afgiftskontrol i det digitale tinglysningssystem eTl
Ved digital tinglysning af et dokument beregner Tinglysningsretten afgiften.
I de tilfælde hvor der ikke er overensstemmelse mellem den tinglysningsafgift, som beregnes af Tinglysningsretten og den afgift, som anmelder angiver på dokumentet, får anmelderen en frist på 14 dage til at betale det manglende beløb.
Anmelderen er enig i afgiften, som er beregnet af eTl
Når anmelderen er enig i, at den afgift, som Tinglysningsretten har beregnet, er korrekt, skal anmelderen efterbetale beløbet. Se afsnit E.B.2.7.2 Efterbetaling af skyldig afgift, om hvordan anmelderen via eTl betaler den manglende afgift.
Anmelder fastholder den afgift, som angives på dokumentet
Når anmelderen fastholder afgiften, som står på dokumentet, udsøges sagen og afgiften kontrolleres af Skatteforvaltningen. Viser kontrollen, at der er betalt for lidt eller for meget i afgift, sender Skatteforvaltningen den afgiftspligtige en afgørelse herom. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 19.
Efterfølgende kontrol
Skatteforvaltningen kan udvælge tinglysninger, der er foretaget inden for de seneste 3 år, til afgiftskontrol. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 stk. 1.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil