Hvor stor er afgiften på nikkel-cadmium batterier?
E.A.7.9.5 Afgiftens størrelse og beregning
Indhold
Dette afsnit indeholder afgiftssatserne på hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) og beskriver samtidig, hvordan afgiften skal beregnes.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Beregning
- Dokumentationskrav
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
Virksomheden skal beregne afgiften på grundlag af følgende satser:
Vareart | Afgift |
Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak | 6 kr. pr. styk |
Sammenbyggede nikkel-cadmium-rundceller | 36 kr. pr. pakke, dog mindst 6 kr. pr. celle |
Brugte batterier | Samme afgift som for en tilsvarende ny, dog mindst 120 kr. pr. kg. nikkel-cadmium-akkumulator |
Se BATAL § 2.
Beregning
Antal af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken kan levere, divideret med 1, 2 V. Fx vil en pakke med en spænding på 9,6 V typisk indeholde 8 celler.
Indkapsling af celler i apparater, for eksempel en tandbørste, ligestilles med pakninger.
Se lovforslag nr. 179 til lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
Dokumentationskrav
Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af batterier af den nævnte art, skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten. Se BATAL § 19, stk. 5.
Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne er uændrede siden lovens ikrafttræden den 1. april 1996.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil