Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

E.A.7.5.6.3 Regnskab

Indhold

Afsnittet indeholder de gældende regnskabsregler.

Afsnittet indeholder:

  • Gældende regler for regnskabsføring
  • Fakturaer
  • Aconto opkrævninger
  • Efterfakturering af vandafgift.

Gældende regler for regnskabsføring

Udover de regnskabsregler, der fremgår af DJV, afsnit A.B.3 Bogføring og regnskab, gælder følgende:

  • Vandværker skal føre et regnskab, hvor opgørelse over tilgang og udpumpning af afgiftspligtig vand indgår
  • Registrerede vandværker skal efter anmodning fra Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra vandværket
  • Virksomhedens udpumpning af vand skal registreres ved måler, der anbringes ved alle anlæggets afgangsledninger. Skattestyrelsen kan kræve en afprøvning af udpumpningsmålere efter reglerne i vandforsyningsregulativet.

Fakturaer

Som fakturadato skal anvendes den dato, hvor fakturaen udstedes.

For at give momsregistrerede virksomheder mulighed for godtgørelse, skal vandværker og andre virksomheder, fx udlejere af fast ejendom, mindst én gang om året oplyse den enkelte momsregistrerede køber om, hvor stor en del vandafgiften udgør af prisen på det leverede vand.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af vand i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer vandforbruget til de enkelte lejere mv.

Aconto opkrævninger

Hvis vandværket udsteder aconto opkrævninger for leverancer af vand, som bliver endeligt opgjort på et senere tidspunkt, kan vandværket undlade at oplyse om leverancens omfang på aconto opkrævningen.

Momsregistrerede aftagere kan få godtgørelse af vandafgift på grundlag af aconto opkrævninger, som enten direkte indeholder oplysning om vandafgiftens andel af acontobeløbet, eller oplysning om det antal m3 der har dannet grundlag for beregningen af acontobeløbet suppleret med oplysning om afgiftssatsen. Slutafregningen skal herefter indeholde oplysning om den vandafgift, som allerede er afregnet aconto.

Hvis vandafgiftens andel af aconto beløbet fremgår af aconto opkrævningen, skal oplysning om afgiftens andel i slutafregningen anføres på én af følgende 3 måder:

  • Ved oplysning om det vandafgiftsbeløb, der ikke allerede er afregnet a conto  
  • Ved oplysning om det m3-forbrug og den tilhørende vandafgift, som ikke allerede er afregnet a conto
  • Ved oplysning om periodens totale forbrug i m3 og den tilhørende vandafgift samt oplysning om, hvor stor en del af afgiften der allerede er afregnet a conto.

Efterfakturering af vandafgift

Der kan blive tale om efterfakturering af vandafgift i følgende to tilfælde:

  • Ved årsopgørelsen, hvor den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden
  • Ved slutafregningen over for forbrugerne.

Hvis et vandværk i forbindelse med årsopgørelsen finder ud af, at den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden dvs. ved ledningstab på over 10 pct., kan det vælge at efterfakturere vandafgiften til forbrugerne enten fordelt efter måler eller efter en vedtaget fordelingsnøgle.

Efterfaktureringen af minimumsafgiften må ikke ske i form af en stigning i afgiftssatsen, men skal fremgå særskilt med mængde og afgiftssats. Det skal fremgå af fakturaen, at der er tale om betaling af en afgift af et ledningstab. Hvis den betalte minimumsafgift bliver efterfaktureret til forbrugeren, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftspligtige mængde. Se VANDAL § 7, stk. 4.

Hvis der sker efterfakturering af vandafgiften i de tilfælde, hvor vandværket har opkrævet for lidt i vandafgift på én eller flere aconto opkrævninger, skal afgiftens andel i slutafregningen anføres som nævnt under aconto opkrævninger. Den efterfakturerede mængde bliver regnet med til den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvor slutafregningen er dateret.

Hvis vandværket ved slutafregningen finder ud af, at det har opkrævet for meget i vandafgift hos forbrugerne, og hvis den for meget opkrævede afgift bliver betalt tilbage til forbrugeren ved en kreditnota, skal kreditnotaen indeholde de samme oplysninger som anført for en faktura. Den krediterede mængde kan derefter trækkes fra i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde vand.

Slutafregningen for leverancer til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med opgørelsen af vandværkets udpumpede mængde, dvs. den 31. december, medmindre vandværket kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne, og har valgt at opgøre minimumsafgiften på grundlag af denne periode.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.