Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

E.A.7.4.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse - strandfodring
  • Afgiftsfritagelse - havbundsmaterialer
  • Afgiftsfritagelse - afsluttede depoter
  • Afgiftsfritagelse - overjord og muld
  • Afgiftsgodtgørelse - eksport af forarbejdede råstoffer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsfritagelse - strandfodring

Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring, er fritaget for afgift. Se AFFAL § 6, nr. 1.

Ved strandfodring forstås tilførsel af materialer til et strandområde, der er under nedbrydning med henblik på, at materialerne kan indgå i materialeomsætningen, så nettonedbrydningen helt eller delvis stoppes. Hvis hensigten er, at det tilførte materiale skal indgå permanent i et anlæg, en opfyldning eller lignende, vil der ikke være tale om strandfodring.

Afgiftsfritagelse - havbundsmaterialer

Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder, og som nyttiggøres som råstoffer, er fritaget for afgift. Materialerne, der opgraves for bl.a. at holde sejlrender og havne farbare, kaldes også klapmaterialer. Se AFFAL § 6, nr. 2.

Afgiftsfritagelse - afsluttede depoter

Rest- og affaldsprodukter, som indvindes fra allerede afsluttede depoter mv., er fritaget for afgift. Se AFFAL § 6, nr. 3.

Afgiftsfritagelse - overjord og muld

Overjord og muld, der udleveres uden vederlag, er fritaget for afgift. Se AFFAL § 6, nr. 4.

Ved overjord og muld forstå den jord og muld, som findes oven på det råstof, som ønskes udvundet.

Afgiftsgodtgørelse - eksport af forarbejdede råstoffer

Ikke registrerede virksomheder kan ved erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, der på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, få den betalte afgift godtgjort. Se AFFAL § 7.

Eksportøren skal som dokumentation for den anvendte mængde afgiftspligtige råstoffer, fremlægge en erklæring herom fra fabrikanten.

Der ydes dog kun godtgørelse, hvis den betalte afgift pr. år udgør mindst 500 kr. Den årlige opgørelse, som danner baggrund for afgiftsgodtgørelsen, kan kun foretages samlet én gang om året. Se AFFAL § 7.

Det er kun afgiften af de råstoffer, der har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning på land, som kan godtgøres. Dette fremgår af AFFAL § 7, stk. 1, der henviser til AFFAL § 5. Ifølge bestemmelsen er det en betingelse for fradrag, at råstofferne på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning. Det betyder, at der ikke kan gives afgiftsgodtgørelse for råstoffer, der sejles direkte til udenlandske destinationer.

Gravning, sugning og lastning over sold kan ikke anses for at være en bearbejdning af råstofferne. Ved sold forstås her rist. Alle andre behandlinger, der foregår på land medfører, at betingelsen om bearbejdning er opfyldt. Det gælder både simple og videregående bearbejdninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:  

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme

SKM2019.407.VLR

En cementimportør havde i årene 1996-2005 betalt råstofafgift efter en fejlbehæftet omregningsfaktor, som fremgik af råstofafgiftsloven. Som følge af fejlen blev importeret cement pålagt en højere råstofafgift end dansk produceret cement.

Landsretten fandt, at afgiften på den importerede cement udgjorde en del af et internt afgiftssystem, jf. TEUF artikel 110. Skatteministeriet skulle tilbagebetale den diskriminerende del af afgiften, der var resultat af fejlen. Kravet skulle fastsættes skønsmæssigt på baggrund af dokumenterede befragtninger. Landsretten fandt, at virksomhedens krav ikke var bortfaldet som følge af passivitet.

 
Landsskatteretskendelser

SKM.2003.54.LSR

Eksport af teglsten kunne ikke anses for eksport af et råstof, der efter lovens § 7, var berettiget til godtgørelse af råstofafgiften. Ikke godtgørelse

Kendelsen er historisk. Den vedrører retstilstanden, som den var før ændring af råstofloven ved lov 1408 af 21. december 2005.

I dag gives der godtgørelse ved eksport af råstoffer, der har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.