E.A.4.3.1 Regel og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om afgift på elektricitet, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag
Regel
Der skal betales afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Se ELAL § 1.
Afgiften omfatter leverancer af elektricitet, men ikke salg af elementer, akkumulatorer og andre elektricitetskilder.
Formål
De overordnede mål med energibeskatningen, herunder afgift på elektricitet, er både at skaffe provenu til at finansiere statens udgifter og at tilskynde til en bedre ressourceudnyttelse for blandt andet at nedsætte forureningen.
Det danske energibeskatningssystem består af forskellige typer afgifter:
- Energiafgifter på elektricitet, naturgas, kul og olie
- CO2-afgift, der som udgangspunkt er pålagt hvert af de energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift
- Svovlafgift pålagt udledningerne af svovl eller svovlindholdet i brændsler i forbindelse med anvendelsen af en række energiprodukter
- NOx-afgift på udledningerne af kvælstofoxider eller NOx-afgift på varer, der anvendes til energiproduktion.
På el-området er den systemansvarlige virksomhed og el-netvirksomhederne pålagt en række forpligtelser, det såkaldte PSO (public service obligations). Det er eksempelvis sikring af forsyningssikkerhed, udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet samt forskning og udvikling af miljøvenlige el-produktionsteknologier. PSO-bidraget betales af el-kunderne via elregningen til netvirksomhederne, som afregner PSO med Energinet.
Bemærk
Bemærk, at PSO-bidraget gradvist er ved at blive afskaffet. Efter år 2021 er det helt afskaffet.
Lovgrundlag
Reglerne om afgift på elektricitet står i lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020 (bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet) med senere ændringer. Loven er efterfølgende benævnt elafgiftsloven (ELAL).
Momsregistrerede virksomheder skal fra den 1. januar 2021 betales 0,4 øre/kWh i både rumvarmeafgift og i procesafgift. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt at måle og opgøre elbruget anvendt henholdsvis til proces og til rumvarme mv., og sondringen mellem en momsregistreret virksomheds forbrug af afgiftspligtig elektricitet anvendt til proces og rumvarme mv. ophæves. Se lov 2225 af 29. december 2020.
Bilaget til elafgiftsloven ophæves med virkning fra den 1. januar 2023, og bilagsvirksomhederne skal indtil den 1. januar 2023 fortsat sondre mellem rumvarme mv. og proces. Se lov nr. 331 af 30. marts 2019 og lov 2225 af 29. december 2020.
Der er endvidere udstedt følgende bekendtgørelse i medfør af elafgiftsloven:
-
Bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk med senere ændringer.
- Bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019, >som er ændret ved bekendtgørelse nr. 1356 af 16. juni 2021< om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil