D.A.8.1.1.7.4.2 To parts situationen, afgørelser hvor tilskuddet ikke indgår i momsgrundlaget
Indhold
Dette afsnit omhandler eksempler på afgørelser, hvor tilskud i to parts situationen ikke skal anses for vederlag og derfor ikke indgå i momsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
- Eksempler på tilskud som ikke indgår i momsgrundlaget
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Eksempler på tilskud som ikke indgår i momsgrundlaget
Tilskud til ideelle eller kulturelle formål kan være begrundet i, at tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og kan derfor være ydet uden en betingelse om en modydelse. Et sådant tilskud der har karakter af en gave indgår ikke i momsgrundlaget. Tilskud som er ydet til gennemførelsen af generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret modydelse til tilskudsgiveren, og hvor ydelsen kommer en ubestemt personkreds til gode, er efter praksis heller ikke momspligtigt. Se TfS1997, 346TSS.
Det skal hertil præciseres, at betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse i sjette momsdirektivs forstand. Se sag C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG.
Nedenfor er der en række eksempler på afgørelser, hvor tilskuddet ikke er anset for at indgå i momsgrundlaget:
- Tilskud til musikforening
- Tilskud til fremme af byggeeksporten
- Tilskud til Åben by 96
- Tilskud til kristen tv-kanal
- Tilskud til film uden erhvervelse af rettigheder, kun kopi af film af beskeden værdi
- Tilskud fra fond til en herregård men ingen modydelse såsom erhvervelse af rettighed til koncept
- Tilskud til integrationsforenings drift
- Tilskud fra brancheforening til ankenævn uden krav om fx bestemt produktionsmængde.
Ad a) Tilskud til musikforening
Musikforeninger, der modtager tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige institutioner eller fra private, skal ikke medregne sådanne tilskud i den momspligtige omsætning. Se MNA1970, 278.
Ad b) Tilskud til fremme af byggeeksporten
Tilskud fra to ministerier til virksomheder og institutioner til fremme af henholdsvis byggeeksporten og forskning inden for energisektoren, er momsfrie. Ministerierne modtager ikke en konkret modydelse for de ydede tilskud, og tilskudsbeløbene skal derfor ikke medregnes i tilskudsmodtagernes momspligtige omsætning. Se MNA1985, 905.
Ad c) Tilskud til Åben by 96
Tilskud fra "Kulturby 96" til fonden "Åben By 96" er momsfrit, da der ikke er nogen kontraktlige forpligtelser mellem "Kulturby 96" og "Åben By 96" om levering af ydelser/modydelser. Åben By 96" og "Kulturby 96" er to selvstændige juridiske enheder, og tilskudsgiver "Kulturby 96" har intet krav på indflydelse på tilskudsmodtager "Åben By 96"s varetagelse af sine opgaver. Se TfS1996, 229MNA.
Ad d) Tilskud til kristen tv-kanal
En forening, der driver en kristen tv-kanal, skal ikke medregne tilskud til foreningens momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1. De kirkesamfund, der støtter foreningen, er interesserede i udbredelse af det kristne budskab, men de enkelte kirkesamfund modtager ingen konkret og direkte modydelse for tilskuddene. De ydede tilskud har derfor karakter af gavedispositioner, der ikke skal pålægges moms. Se TfS1996, 432MNA.
Ad e) Tilskud til film uden erhvervelse af rettigheder, kun kopi af filmen af beskeden værdi
Tilskud skal ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, når selskabet ikke leverer varer og ydelser mod vederlag til de omhandlede tilskudsgivere. Tilskudsgiverne erhverver ikke nogen materielle rettigheder over filmene. Tilskudsgiverne har ikke nogen indflydelse på produktionen. Filmene er i øvrigt offentligt tilgængelige uden betaling af vederlag. Angivelse i filmene af, hvem der har ydet støtte til filmene, kan ikke karakteriseres som en reklameydelse. Den omstændighed, at tilskudsgiver erhverver et antal kopier af filmen medfører heller ikke, at tilskuddet kan anses som vederlag for en leverance, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem den økonomiske værdi af disse film, og de ydede økonomiske tilskud. Se SKM2002.84.LSR.
Ad f) Tilskud fra fond til en herregård men ingen modydelse såsom erhvervelse af rettighed til koncept
Der skal ikke betales moms af tilskud til en herregård, til brug for udarbejdelse af et konceptudviklingsprojekt, når tilskudsgiver ikke har nogen rettigheder over konceptudviklingsplanen. Tilskuddet kan endvidere ikke siges at have nogen direkte påvirkning af prisen på de ydelser, der eventuelt i fremtiden vil blive leveret af refugiet. Når tilskuddet dermed ikke er betinget af levering af en direkte modydelse og heller ikke er direkte forbundet med prisen på nogen transaktioner, indgår tilskuddet ikke i momsgrundlaget. Se SKM2009.508.SR.
Ad g) Tilskud til integrationsforenings drift
Tilskud fra en kommune til en forening, der har til formål at arbejde for integration, indgår ikke i momsgrundlaget, når kommunen alene bidrager med et støttebeløb, således at foreningen inden for rammerne af den ydede støtte kan disponere over beløbet. Kommunen ses dermed ikke at modtage en modydelse i momslovens forstand for støttebeløbet. At beløbet skal anvendes til de angivne formål og til de udgifter, som kommunen ønsker at støtte, medfører ikke, at foreningen leverer en ydelse til kommunen for støttebeløbet. Se SKM2009.527.LSR.
Ad h) Tilskud fra brancheforening til ankenævn uden krav om fx bestemt produktionsmængde
Et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Et ankenævn er derimod ikke momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen, da der er tale om et generelt tilskud til dækning af ankenævnets omkostninger uden krav om fx en bestemt produktionsmængde. Se SKM2011.56.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG | En betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse i sjette momsdirektivs forstand. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2021.285.LSR | >Sagen angik, om en forening skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelse af en donation. Foreningens formål var at opføre teaterforestillinger, og den modtagne donation fra en fond skulle anvendes til at opføre en mobil scene- og tilskueropbygning. I forbindelse med donationen var det væsentligt for fonden, at fonden blev nævnt i kommunikations- og markedsføringsøjemed, og alt pressemateriale skulle koordineres med fonden før offentliggørelse. Landsskatteretten fandt, at der ikke bestod en direkte sammenhæng mellem på den ene side den af foreningen modtagne donation og på den anden side den af foreningen leverede ydelse, som bestod i eksponering via foreningens markedsføring. Der blev herved særligt henset til, at omfanget af fondens eksponering efter det oplyste ikke kunne antages at have været afhængig af donationens størrelse. Landsskatteretten bemærkede herved, at det ud fra foreningens flyers, plakater og teaterprogrammer måtte lægges til grund, at alle foreninger mv., der havde ydet donationer, opnåede samme eksponering, uanset størrelsen af det donerede beløb. Landsskatteretten ændrede på denne baggrund SKATs afgørelse, således at foreningen ikke skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelsen af donationen.< | |
| SKM2009.527.LSR | Det fremgik af tilskudsmeddelelsen, at H1s basketball-turnering var støttet af kommunen, idet det nærmere var angivet, hvilke konkrete udgifter kommunen ønskede at dække, herunder udgifter i forbindelse med arrangementet og et generelt tilskud til H1s drift. Der var dermed ikke tale om, som gengivet i skattecentrets afgørelse, at kommunen ved den afgivne støttemeddelelse havde indgået en aftale med H1 om, at sidstnævnte skulle levere opstilling af et basketball-net på et af kommunen anvist område mod betaling. Det omhandlede projekt var udført af H1 med henblik på realisering af foreningens formål og ikke som en ydelse til kommunen, som på sin side alene bidrog med et støttebeløb, så H1 inden for rammerne af den ydede støtte kunne disponere over beløbet. Kommunen havde altså ikke modtaget en modydelse i momslovens forstand for støttebeløbet. | |
| SKM2002.84.LSR | De omhandlede tilskud skulle ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML (momsloven) § 27, stk. 1, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, da selskabet ikke leverede varer og ydelser mod vederlag til de omhandlede tilskudsgivere. Der var lagt vægt på, at tilskudsgiverne ikke erhvervede nogen materielle rettigheder over filmene, og at tilskudsgiverne ikke havde nogen indflydelse på produktionen. Filmene var i øvrigt offentligt tilgængelige uden betaling af vederlag. Det forhold, at det i filmene blev angivet, hvem der havde ydet støtte til filmene, kunne ikke for de her omhandlede tilskudsgivere under disse omstændigheder karakteriseres som en reklameydelse. Den omstændighed, at tilskudsgiver erhvervede et antal kopier af filmen medførte ikke, at tilskuddet kunne anses som vederlag for en leverance, da der ikke var nogen sammenhæng mellem den økonomiske værdi af disse film og de ydede økonomiske tilskud. | |
| TfS1996, 432MNA | En forening, der drev en kristen tv-kanal, skulle ikke medregne tilskud til foreningens momsgrundlag efter ML (momsloven) § 27, stk. 1. Det var oplyst, at foreningen havde det formål at producere og udsende kristne tv-programmer i lokalområdet. De pågældende tilskud, herunder kontingenter, skulle ikke medregnes til foreningens momsgrundlag. De ydede tilskud blev anset for at have karakter af gavedispositioner, der ikke skulle betales moms af. Det blev herved lagt til grund, at tilskuddene ikke havde en sådan tilknytning til foreningens udsendelse af kristne tv-programmer, at tilskuddene kunne siges at udgøre vederlag herfor. Tilskudsgiverne modtog ikke en konkret ydelse, som de betalte for, men støttede det ideelle formål at udbrede kendskabet til den kristne tro. Ydelserne stod til rådighed for alle i lokalområdet, der kunne modtage signalet, og som ønskede at benytte sig af tilbuddet. Tilskuddene blev ydet gennem indsamlede midler enten direkte eller gennem de tilsluttede medlemskirkers mellemkomst. | |
| TfS1996, 229MNA | Tilskud modtaget af "Åben By 96" fra "Kulturby 96" skulle ikke anses som omfattet af momsgrundlaget for "Åben By 96". En del af budgettet for "Åben By 96" hvilede på offentlige tilskud (såkaldte K96-midler) - hvoraf 2/3 stammede fra stat og kommune, mens den resterende tredjedel kom fra private tilskudsgivere - som blev videregivet fra "Kulturby 96" til "Åben By 96". De omhandlede tilskud var ikke omfattet af momsgrundlaget for "Åben By 96". "Åben By 96" og "Kulturby 96" var to selvstændige juridiske enheder. "Kulturby 96" havde intet krav på indflydelse på "Åben By 96"s varetagelse af sine opgaver - ud over den begrænsning af "Åben By 96"s rådighed, der lå i vedtægtskravet om, at fondens formål var at gennemføre programområdet "Åben By" under "Kulturby 96" i samarbejde med "Kulturby 96". | Afgørelsen er omtalt i TfS1997, 346TSS |
| MNA1985, 905 | Virksomheder og institutioner, der modtog støtte gennem ministerierne til fremme af henholdsvis byggeeksporten og forskning inden for energisektoren, skulle ikke betale moms af den modtagne støtte, da ministerierne ikke modtog en konkret modydelse for de ydede tilskud. | |
| MNA1970, 278 | Musikforeninger, der - udover indtægter fra kontingenter og billetsalg - modtog tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige institutioner eller fra private, skulle ikke medregne sådanne tilskud i den momspligtige omsætning. | |
| SKM2018.255.SR | Skatterådet bekræftede, at tilskuddet ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. ML (momsloven) § 27. Tilskuddene skal endvidere ikke medregnes i Spørgers opgørelse af den delvise fradragsret, jf. ML (momsloven) § 38. | |
| SKM2018.97.SR | Skatterådet bekræftede, at tilskuddet ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. ML (momsloven) § 27. Tilskuddene omfattes derfor ikke af momslovens anvendelsesområde, og tilskuddene skal ikke belægges med moms. | |
| SKM2017.725.SR | Skatterådet tog stilling til den momsmæssige behandling af syv offentlige tilskud til en forening. Skatterådet fandt at flere af de omhandlede tilskud ikke kunne anses for at være et vederlag for en leverance. | |
| SKM2014.748.SR | En forening skulle ikke betale moms af et årligt driftstilskud, da foreningen ikke leverede konkrete modydelser til tilskudsgiver, som betingelse for at modtage tilskuddet. Tilskuddet var heller ikke direkte forbundet med en vares eller ydelses pris for leverancer til 3. mand og indgik derfor ikke i afgiftsgrundlaget. | |
| SKM2011.56.SR | Det klagegebyr som forbrugerne betalte til et ankenævn, samt det beløb de indklagede virksomheder betalte, hvis forbrugeren fik medhold i klagen, skulle anses for vederlag. Ankenævnet kunne derfor anses for at levere ydelser mod vederlag. Brancheforeningens tilskud til driften af ankenævnet kunne dog ikke anses for at være et vederlag for en ydelse. Det blev i den forbindelse forudsat, at der var tale om et generelt tilskud til dækning af ankenævnets omkostninger uden krav om fx en bestemt produktionsmængde. | |
| SKM2009.508.SR | Der skulle ikke betales moms af tilskud fra en fond til en herregård til brug for udarbejdelse af et konceptudviklingsprojekt. Konceptudviklingsprojektet indeholdt undersøgelser af, hvordan de eksisterende bygninger bedst kunne istandsættes, ombygges og anvendes ved etablering af et refugium samt udvikling af forretningsplan for drift heraf. Konceptudviklingsprojektet skulle anvendes af herregården og lægges til grund for en senere gennemførsel af ombygninger mv. og start af drift af refugiet. Fonden havde ikke nogen rettigheder over konceptudviklingsplanen, og den kunne ikke betragtes som en ydelse, der skulle leveres til fonden eller andre mod modtagelsen af tilskuddet. Tilskuddet kunne endvidere ikke siges at have nogen direkte påvirkning af prisen på de ydelser, der eventuelt i fremtiden ville blive leveret af refugiet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil