Hvornår skal et tilskud medregnes i momsgrundlaget?
D.A.8.1.1.7.4.1 Hvornår er tilskud momspligtig i to partssituationen?
Indhold
Dette afsnit beskriver tilskud i to parts situationen. Tilskud, der er givet på betingelse af en modydelse, skal anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
ML (momsloven) § 27, stk. 1 om tilskud omfatter både en situation med to parter og en situation med tre parter.
Se nærmere afsnit D.A.8.1.1.7.5 Gave eller vederlag/tilskud i tre parts situationen om tre partssituationen.
Nærværende afsnit handler om to partssituationen.
Om levering mod vederlag, se også afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag.
Regel
Momspligten af en betaling mellem to parter, der er betinget af en modydelse, følger af første led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.
Når tilskudsgiver giver et tilskud på betingelse af en modydelse fra tilskudsmodtager, er tilskuddet at anse for vederlag og skal indgå i momsgrundlaget for ydelsen.
Tilskud indgår altså i momsgrundlaget, når tilskuddet er vederlag for en ydelse til tilskudsgiver. Der lægges vægt på, om tilskuddet er ydet til tilskudsmodtageren i dennes interesse, eller om tilskuddet er ydet i tilskudsgiverens interesse.
Når tilskuddet er ydet i tilskudsmodtagerens interesse, er tilskuddet ikke betaling for en leverance, idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens pris. Hvis tilskuddet derimod er ydet i tilskudsgiverens interesse, anses det som en del af prisen for leverancen, og tilskuddet indgår dermed i momsgrundlaget. Se TfS1997, 346TSS.
Et kommunalt tilskud til fordel for kommunens egne borgere vil blive anset for at være ydet i tilskudsgiverens interesse, idet tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne. Når tilskuddet således er ydet i tilskudsgiverens interesse, er tilskuddet om udgangspunkt betaling for en leverance. Se afsnit D.A.8.1.1.7.9 Kommunale tilskud ydet i kommunens interesse.
Et tilskud er ikke givet på betingelse af en modydelse, når projektet er iværksat af tilskudsmodtager selv. Se MNA1987, 961 og MNA1987, 962.
Ved tilskud, der er givet efter en rammeaftale, skal det særligt vurderes om der for hver enkelt opgave er ydet en betaling. Se nærmere afsnit D.A.8.1.1.7.8 Tilskud ydet efter en rammeaftale.
Tilskud, som er blevet givet i flere led, skal vurderes særskilt ved afgørelsen af, om et tilskud kan betragtes som et vederlag. Se TfS1994, 747MNA.
Et tilskud, der har karakter af en gave, indgår ikke i momsgrundlaget. En gave er et ensidigt løfte, hvor der overdrages et formuegode som et udslag af gavmildhed. Gaver stiller altså ikke noget krav om en modydelse. Se TfS1997, 346TSS.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
TfS1994, 747MNA. |
Tilskud i flere led skal vurderes særskilt. Der var ved vurderingen af sagen lagt til grund, at der i realiteten forelå to tilskud. Det første tilskud fra Trafikministeriet til kommunen til etablering af en servicebusordning og det efterfølgende tilskud fra kommunen til leasingselskabet til finansiering af indkøbet af de to lavtgulvsbusser. Trafikministeriets tilskud til kommunen var ikke momspligtigt, allerede fordi det blev ydet til den kollektive persontrafik, der var fritaget for moms. Kommunens videregivelse af tilskudsbeløbet til leasingselskabet måtte anses som et nyt tilskud, der i momsmæssig henseende skulle vurderes uafhængigt af det bagvedliggende tilskud fra Trafikministeriet. Da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og leasingydelsen, og kommunens betaling blev nedsat tilsvarende som en direkte følge heraf, skulle det tilskud, der var ydet fra kommunen til indkøb af de to busser i leasingselskabet, medregnes til selskabets momsgrundlag efter ML (momsloven) § 27, stk. 1. |
|
|
MNA1987, 962 |
Et institut havde rejst spørgsmål om moms af tilskud, der blev ydet til instituttets forskningsprojekter. Instituttet udførte en række tidsbegrænsede projekter på områder inden for den offentlige sektor. Disse projekter blev koordineret og støttet af et løbende forskningsarbejde. Til projekterne blev der søgt om tilskud, der dog kunne modtages, hvis instituttet forblev metodemæssig uafhængig af giveren. Alle resultater af projekterne blev offentliggjort i rapporter, der var offentligt tilgængelige, da de blev solgt fra instituttets momsregistrerede forlag. På baggrund af de givne oplysninger om instituttet og dets nuværende og planlagte forsknings- og formidlingsaktiviteter, måtte instituttet anses for at forske metodemæssig uafhængigt. Der skulle ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, da der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse. Hvis instituttet udførte et projekt, iværksat af, eventuelt sammen med, en tilskudsgiver, fandt Momsnævnet, at tilskudsgiveren opnåede en konkret modydelse, og tilskuddet ville være momspligtigt. |
|
|
MNA1987, 961 |
Der var rejst spørgsmål om moms af tilskud, der blev ydet til et instituts aktiviteter. Instituttet blev en selvejende institution i 1975. Instituttets udgifter skulle fra 1985 i stor udstrækning dækkes af instituttets brugere, fonde mv. Instituttet udførte projektarbejde både på eget initiativ og efter henvendelse udefra. De projekter, instituttet udførte efter henvendelse udefra, blev udført i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Alle resultater blev bragt i offentligt tilgængelige rapporter. Endvidere udførte instituttet konsulentvirksomhed samt kursusvirksomhed. Der skulle ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, da der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse for tilskuddene. Tilskud til projekter, der blev iværksat af, eventuelt sammen med, en tilskudsgiver var derimod momspligtige, da tilskudsgiveren fik en konkret modydelse for tilskuddet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil