Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

D.A.4.5 Salg og udtagning af virksomhedsaktiver ML § 8 (ophævet)

ML (momsloven) § 8 blev ophævet ved lov nr. 1295 af 5. december 2019, § 4, nr. 7.

Momspligten ved salg af aktiver fra en virksomhed vil herefter alene følge af ML § 4, stk. 1. Se forarbejderne til lov nr. 1295 af 5. december 2019.

Om ML § 4, stk. 1, se afsnit D.A.4.1.

Momspligten ved udtagning af aktiver fra en virksomhed vil herefter alene følge af ML (momsloven) § 5, stk. 1-6. Se forarbejderne til lov nr. 1295 af 5. december 2019.

Om ML (momsloven) § 5, se afsnit D.A.4.3 Andre momspligtige transaktioner ML § 5.

Momsreglerne om virksomhedsoverdragelse blev ved lovændringen flyttet til ML (momsloven) § 4, stk. 5, jf. § 4, nr. 3, i lov nr. 1295 af 5. december 2019. Se afsnit D.A.4.1.8 Undtagelse fra momspligt - Salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse.

Praksis om ML (momsloven) § 8

For en beskrivelse af praksis vedrørende ML (momsloven) § 8, se Den juridiske vejledning 2021-1.

Praksisændring

Ved styresignalet SKM2021.208.SKTST ændrede Skattestyrelsen praksis på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.329.LSR. Ændringen vedrørte spørgsmålet om, hvornår momsfritagne virksomheder er momspligtige, når de overdrager deres materielle og immaterielle aktiver.

Praksisændringen bestod i, at en sådan overdragelse ikke blev anset for en levering mod vederlag, jf. momslovens dagældende § 8, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis, og overdragelsen derfor ikke var omfattet af momsloven. Det var en betingelse for undtagelsen fra momspligten, at der ikke havde været ret til hel eller delvis fradragsret i forbindelse med aktiverne.

Den nye praksis fandt anvendelse indtil lovændringen den 1. juli 2021.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2020.329.LSR

Landsskatteretten fastslog, at momslovens dagældende § 8, stk. 1, 3. pkt., alene er relevant for virksomhedsoverdragelser, som anses for levering mod vederlag i henhold til momslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Overdragelsen af en tandlægevirksomheds materielle og immaterielle aktiver, hvortil der efter det oplyste på intet tidspunkt havde været ret til momsfradrag, var således ikke udtryk for en levering mod vederlag i momslovens forstand.

Retten henviste herved til, at dette fremgår af en modsætningsvis fortolkning af momslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., ligesom det fremgår direkte af lovbemærkningerne til bestemmelsen.

Overdragelsen af tandlægevirksomheden er derfor ikke omfattet af definitionen på en virksomhedsoverdragelse i momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. - ikke fordi virksomheden ikke drives videre af køberen, som Skatterådet lagde vægt på, men fordi transaktionen falder helt ud af momsloven i medføre af momslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Tidligere instans: SKM2018.270.SR.

Skattestyrelsen udsendte på baggrund af afgørelsen SKM2021.208.SKTST.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.