D.A.4.3.9 Udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv. ML § 5, stk. 5
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Private formål mv.
- Salgsfremmeordninger
- Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også:
-
Afsnit D.A.4.3.3.3 Udtagning af en vare eller udtagning af anvendelsen af varen? om sondringen mellem udtagning af en vare og udtagning af anvendelsen af varen
-
Afsnit D.A.4.3.8 Udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4 Udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML (momsloven) § 5, stk. 4
-
Afsnit D.A.8.1.3 Udtagning ML § 28 og ML § 29, stk. 4 om momsgrundlaget ved udtagning.
Resumé
Der skal beregnes moms ved udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål.
Formål som er fritaget for moms efter ML § 13 er ikke for virksomheden uvedkommende formål, og det har derfor ikke momsmæssige konsekvenser, at udtage ydelser til formål fritaget efter ML (momsloven) § 13.
Hvis det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbet skal anvendes blandet, dvs. både til momsbelagt salg og til formål fritaget efter ML (momsloven) § 13, skal indkøbet anses som en fællesomkostning. Virksomheden har derfor kun delvis fradragsret for moms af indkøbet. Se ML (momsloven) § 38, stk. 1.
Om ML (momsloven) § 38, stk. 1, se afsnit D.A.11.4.2 Indkøb, der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter ML § 38, stk. 1.
Regel
Vederlagsfri levering af ydelser (udtagning af ydelser) til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, er sidestillet med levering mod vederlag. Se ML (momsloven) § 5, stk. 5.
>Ordlyden af bestemmelsen blev den 1. juli 2021 ændret ved § 4, nr. 6, i lov nr. 1295 af 5. december 2019. Samtidig blev bestemmelsen stk. 5 i stedet for stk. 3. Det medførte dog ikke ændring af bestemmelsens indhold. Ved samme lovændring blev ML (momsloven) § 5, stk. 1, ændret sådan, at reglen om, at der skal betales udtagningsmoms, når varer anvendes til privat brug, blev flyttet til ML (momsloven) 5, stk. 4. Se evt. D.A.4.3.8 Udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4.<
Private formål mv.
Det er kun udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål, der skal betales moms af.
Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13.
En virksomhed, der fx sælger edb-ydelser eller administrationsydelser, kan derfor udtage disse ydelser til brug for ikke-momsregistreringspligtige aktiviteter som fx finansielle aktiviteter, uden at der skal betales udtagningsmoms.
Uvedkommende formål omfatter bl.a. aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde såsom myndighedsudøvelse og ikke-økonomisk virksomhed, og leverancer fra offentlige institutioner, der efter ML (momsloven) § 9 er undtaget fra momspligt.
Om formål, som er virksomheden uvedkommende, se også "Personalets private brug" og "Privat brug for virksomhedens indehaver" samt " Salgsfremmeordninger" og " Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation" nedenfor.
Se også
Se også:
-
Afsnit D.A.3.1.4 Definition: Økonomisk virksomhed om definitionen på økonomisk virksomhed
-
Afsnit D.A.3.2.4 Andre offentlige institutioner om offentlige institutioner
-
Afsnit D.A.4.6 Offentlige institutioners leverancer ML § 9 om, hvornår offentlige institutioners leverancer er undtaget fra momspligt
-
Afsnit D.A.5 Momsfritagelser uden fradragsret om ML (momsloven) § 13 om momsfritagelser uden fradragsret.
Salgsfremmeordninger
Om salgsfremmeordninger, se afsnit D.A.4.3.6.2 Udtagning af varer og ydelser ved salgsfremmeordninger.
Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation
Udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til "virksomheden uvedkommende formål". Dette medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML (momsloven) § 5, stk. 5, hvis kantineydelser bliver anvendt i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. Se SKM2003.322.TSS.
For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens, at hvis en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til momsbelagt salg i kantinen og til momsfrie formål, kan virksomheden ikke vælge at tage fuldt fradrag ved indkøbet.
Virksomheden skal anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, når der bliver indkøbt varer m.m. til brug for kantinevirksomheden, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes både til salg med tillæg af moms, og til virksomhedens momsfrie aktiviteter, dvs. at indkøbene er en fællesomkostning. Se ML (momsloven) § 38, stk. 1.
Det gør sig eksempelvis gældende i uddannelsesinstitutioner, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skole skal opgøre fradrag for indkøb mv. til brug for kantineaktiviteten efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Kantinen betjener såvel skolehjemselever som øvrige elever og ansatte m.fl. Se SKM2004.445.LSR.
Landsskatteretten bemærker, at der er tale om én samlet aktivitet i form af kantinedrift, men sådan at virksomheden både foretager momspligtige og § 13-momsfritagne leverancer. Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse til både fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden.
Skolen har derfor kun delvis fradrag for indkøb til brug for kantineaktiviteten, idet indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Se ML (momsloven) § 38, stk. 1.
Om ML (momsloven) § 38, stk. 1, se afsnit D.A.11.4.2 Indkøb, der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter ML § 38, stk. 1.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domstolen | ||
| C-288/19, QM | >Arbejdsgiver i Luxembourg stillede motorkøretøj til rådighed for medarbejdere med bopæl i Tyskland:< >Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt denne transaktion skal sidestilles med en tjenesteydelse mod vederlag i henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, bemærkes, at denne bestemmelse sidestiller en transaktion med en tjenesteydelse mod vederlag i to tilfælde. Det første tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra a), vedrører anvendelse af en vare, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, såfremt denne vare har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af den indgående moms, og det andet tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra b), vedrører vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgiftspligtige person foretages til privat brug eller til brug for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.< >Som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse, kan en tjenesteydelse, der består i anvendelse af et gode, der indgår i en virksomheds aktiver, til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller for hans personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, og som ikke kan sidestilles med en ydelse mod vederlag på grundlag af artikel 26, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112, fordi det omhandlede gode ikke har givet ret til fradrag af den indgående moms, i modsætning til hvad der kræves i denne bestemmelse, ikke subsidiært sidestilles med en sådan ydelse på grundlag af dette direktivs artikel 26, stk. 1, litra b), idet den effektive virkning af denne betingelse om fradrag af indgående moms, der er fastsat i den første af disse to bestemmelser, ellers ville blive bragt i fare.< >I det foreliggende tilfælde fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at QM var underlagt den forenklede afgiftsordning i Luxembourg, inden for rammerne af hvilken selskabet ikke for de i hovedsagen omhandlede år kunne gøre fradrag for indgående afgift på det køretøj, der blev stillet til rådighed for en medarbejder vederlagsfrit, gældende.< >Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af sagsakterne, om en sådan fradragsret ikke kunne være blevet indrømmet i Tyskland. Men domstolen kommer frem til, at beskatningsstedet for evt. momspligtig udtagning er i Luxembourg.< | Om beskatningsstedet, se D.A.6.2.8.11 Anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning. |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2004.445.LSR | En skole, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever og ansatte m.fl. med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning, skal opgøre fradraget for indkøb til brug for kantineaktiviteten efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal bruges til blandet anvendelse. Skolen kan ikke tage fuldt fradrag for indkøbene og betale udtagningsmoms for den del, der serveres for de momsfrie skolehjemselever. Ikke udtagning. | |
| Skattestyrelsen | ||
| SKM2003.322.TSS | Afholdelse af udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til for virksomheden uvedkommende formål, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML (momsloven) § 5, stk. 5 (dagældende ML (momsloven) § 5, stk. 3), hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes blandet. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil