Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.H.2.1.11.5 Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der efterfølgende eksproprieres eller lignende

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan fortjeneste, der bliver genanbragt i erhvervsejendomme, der efterfølgende bliver eksproprieret eller lignende, bliver beskattet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Beskatningstidspunkt
  • Anskaffelsessummen for en ejendom, der eksproprieres mv.

Regel

Udgangspunktet er, at den genanbragte fortjeneste bliver beskattet, når den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt i, afstås.

For at sikre, at der altid sker beskatning af en genanbragt fortjeneste, gælder der særlige regler for beskatningen, når den ejendom, der er genanbragt fortjeneste i, efterfølgende bliver eksproprieret eller overdraget ved en frivillig aftale i en ekspropriationssituation. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, stk. 2.

Skattepligtig fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 6 A-6 C er genanbragt i anskaffelsessummen for en ejendom, der eksproprieres eller overdrages ved en frivillig aftale i en ekspropriationssituation, er ikke omfattet af skattefritagelsen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, stk. 1.

Den nævnte regel trådte i kraft den 31. december 2010. Se § 2 i lov nr. 1560 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter mv.)

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.18 Ekspropriationserstatninger og erstatninger i ekspropriationssituationer (frivillige salg)) om skattefritagelse i forbindelse med ekspropriationserstatninger mv.

Beskatningstidspunkt

Den genanbragte fortjeneste fra den tidligere afståelse af erhvervsejendommen skal beskattes i det indkomstår, hvor den nye ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med eventuelt ejertidsnedslag eller bundfradrag efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på det oprindelige tidspunkt for afståelsen af erhvervsejendommen.

Anskaffelsessummen for en ejendom, der eksproprieres mv.

Når den tidligere genanbragte fortjeneste bliver beskattet særskilt på den måde, så bortfalder det nedslag, der efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 6 A-6 C er givet med den genanbragte fortjeneste i anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom. Den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af den erhvervede ejendom skal derfor tage udgangspunkt i anskaffelsessummen uden hensyn til den genanbragte fortjeneste. (Opgørelsen af resultatet foretages for at konstatere et eventuelt tab, der er fradragsberettiget efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven)

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.