Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.G.2.3.3.4 Negativt omkostnings- og risikoresultat (PAL § 4 a, stk. 5 og 6)

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om beskatning af et negativt omkostnings- og risikoresultat. Reglerne gælder generelt dvs. både for  gennemsnitsrente- og markedsrenteprodukter.

Afsnittet indeholder:

  • Negativt omkostningsresultat
  • Negativt risikoresultat
  • Baggrund.

Negativt omkostningsresultat

Hvis årets omkostningsresultat på 2. orden for gruppen, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 4 a, stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast.

Årets omkostningsresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen.

Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets omkostningsbonus.

Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, hvis det positive omkostningsresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemliggende år. Det er en betingelse for modregning, at pensionsinstituttet kan dokumentere, at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte bonusreserver, der anvendes til modregning i et års negative omkostningsresultat, stammer fra overskud på omkostningsresultatet fra årene forud for indkomståret.

Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat beregnes som årets negative omkostningsresultat ganget med forholdet mellem

  • personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag og lignende for året og
  • gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lignende for året.

Beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionsopsparer svarer til pensionsopsparerens andel af det samlede negative resultat inklusiv årets skat, det vil sige divideret med 0,847.

Pensionsopsparerens omkostningspræmie på 2. orden er det beløb, kunden reelt har betalt til dækning af omkostninger for perioden.

Omkostningsbidrag og lignende bidrag/gebyrer indgår på lige fod med omkostningspræmier i fordelingsnøglen for periodens negative omkostningsresultat.

Pensionsinstitutter kan for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr eller lignende til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen. Gruppens negative omkostningsresultat fordeles således ligeligt ud på personerne i gruppen, hvis der er grupper, hvor der slet ikke bidrages til omkostninger overhovedet.

Negativt risikoresultat

Hvis årets risikoresultat på 2. orden for gruppen, jf. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 4 a, stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast.

Årets risikoresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen.

Årets risikopræmier på 2. orden er de risikopræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets risikobonus.

Et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat, hvis det positive risikoresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt risikoresultat i et mellemliggende år. Det er en betingelse for modregning, at pensionsinstituttet kan dokumentere, at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte bonusreserver, der anvendes til modregning i et års negative risikoresultat, stammer fra overskud på risikoresultatet fra årene forud for indkomståret.

Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative risikoresultat beregnes som årets negative risikoresultat ganget med forholdet mellem

  • summen af personens numeriske risikopræmie ved død og numeriske risikopræmie ved erhvervsevnetab på 2. orden for året og
  • summen af gruppens numeriske risikopræmier ved henholdsvis død og erhvervsevnetab på 2. orden for året.

Beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionsopsparer er pensionsopsparerens andel af det samlede negative resultat inklusiv årets skat, det vil sige divideret med 0,847.

Baggrund

PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 4 a, stk. 5 og 6 sikrer, at der ikke uden beskatning kan tilskrives mere i skattefri omkostnings- eller risikobonus til gruppen, end der kan indeholdes i

  • årets overskud på risiko- eller omkostningselementerne for gruppen opgjort på 2. orden samt
  • eventuelt opsparet risiko- og omkostningsoverskud opgjort på 2. orden.

I de tilfælde, hvor der tilskrives mere i bonus end årets overskud og evt. tidligere års opsparede overskud på omkostnings- eller risikoelementerne, anses udgifterne til bonus for afholdt af overskud på renteelementerne. Det for meget tilskrevne bonus skal derfor beskattes som rentebonus.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.