C.F.8.3.1.10 Artikel 10: Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Valg

Regel

Formålet med denne bestemmelse er at hindre misbrug ved transaktioner gennem faste driftssteder, der alene etableres med et sådant formål i jurisdiktioner, der enten ikke beskatter sådanne transaktioner, eller beskatter dem lavt.

Bestemmelsen fastsætter, at en omfattet skatteaftale under visse betingelser ikke finder anvendelse på den givne indkomst i en situation, hvor et foretagende i et land har indkomst fra et andet land, mens det førstnævnte land anser indkomsten for at henhøre til foretagendets faste driftssted i et tredjeland, samtidig med at den henførte indkomst ikke beskattes i det førstnævnte land.

Bestemmelserne i stk. 1 kan illustreres med følgende eksempel:

Et foretagende i land A etablerer et fast driftssted i land C. Land A beskatter efter egen lovgivning eller pga. anvendelse af eksemptionsmetoden ikke overskuddet i det faste driftssted. Foretagendet har renteindkomst fra land B under sådanne omstændigheder, at indkomsten henføres til det faste driftssted i land C.

Forudsat at foretagendet i land A er den retmæssige ejer af renterne, vil land B skulle nedsætte sin skat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land A uanset hvilken beskatning, der sker i land A og/eller land C. Efter stk. 1 kan land B i et sådant tilfælde undlade at give fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten – dvs. alligevel beskatte renteindkomsten efter egne regler – hvis indkomsten i land C beskattes med mindre end 60 pct. af den skat, der skulle betales, hvis det faste driftssted havde været beliggende i land A.

Efter stk. 2 gælder dette dog ikke, hvis foretagendet i land A udøver aktiv erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i land C bortset fra virksomhed, som går ud på at foretage, forvalte eller besidde investeringer for foretagendets egen regning, medmindre disse aktiviteter er bankvirksomhed, forsikringsvirksomhed eller virksomhed med handel med værdipapirer udøvet af henholdsvis en bank, et forsikringsselskab eller en registreret værdipapirhandler.

Det er efter stk. 3 alligevel muligt at give fordele efter en omfattet skatteaftale, selvom betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt, hvis noget sådant kan begrundes i lyset af årsagerne til, at betingelserne ikke er opfyldt. De kompetente myndigheder skal konsultere hinanden, før en anmodning efter denne bestemmelse imødekommes eller afslås.

Valg

Danmark tager ikke forbehold efter artikel 10, stk. 5. Bestemmelserne i konventionens artikel 10 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.