C.F.8.2.2.24.3.1 Ikke-diskrimineringsprincippet ved faste driftssteder
Indhold
Dette afsnit handler om den situation, hvor et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, har et fast driftssted i det andet land.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel om ikke-diskriminering
- Undtagelse for personlige begunstigelser
- Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted
- Sammenligning.
Hovedregel om ikke-diskriminering
Efter DBO'en mellem de to lande må det land, hvor det faste driftssted ligger, (kildelandet), ikke beskatte det faste driftssted hårdere, end kildelandet beskatter egne hjemmehørende foretagender, der driver samme form for virksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 1. punkt
Forbuddet imod forskelsbehandling gælder for
- Selve beskatningen. Det vil bl.a. sige beregningsgrundlag, opgørelsesmetode og skattesats.
- De formaliteter, der omgiver beskatningen. Det vil bl.a. sige selvangivelsesregler, frister og betalingsregler.
Undtagelse for personlige begunstigelser
Personer, der er hjemmehørende i det andet land, har ikke krav på at få de samme lempelser, nedsættelser og personlige skattemæssige begunstigelser i kildelandet, som dette land giver hjemmehørende personer på grund af deres ægteskabelige stilling eller forsørgerpligt over for familie. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 2. punkt
Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted
Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2, som handler om, hvordan man opgør fortjenesten i et fast driftssted. Som udgangspunkt skal det faste driftssted betragtes som et selvstændigt og uafhængigt foretagende. Se afsnit C.F.8.2.2.7.2.1 Opgørelse af fortjeneste. Regler, som et land fastsætter for at kunne leve op til dette princip, strider ikke imod diskriminationsforbuddet i modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3. Se punkt 34 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 24.
Sammenligning
Når det skal vurderes, om et fast driftssted bliver diskrimineret, skal der laves en sammenligning. Der skal sammenlignes mellem det faste driftssted og et foretagende, der er hjemmehørende i kildelandet, som driver samme form for virksomhed og har en juridisk struktur, der er sammenlignelig med det faste driftssteds struktur. Hvis fx det faste driftssted tilhører en fysisk person i det andet land, er kildelandet ikke forpligtet til at opkræve skat i det faste driftssted med samme sats som den, der gælder for selskaber hjemmehørende i kildelandet. Her er den juridiske struktur i de to virksomheder ikke sammenlignelig.
Se også
- C.F.8.1.1 om begreberne kildeland og bopælsland
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begrebet foretagende
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende
- C.F.8.2.2.5 (artikel 5) om begrebet fast driftssted
- C.F.8.2.2.7.2 (artikel 7) om hvordan man opgør fortjenesten i et fast driftssted.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil