Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold

Bistandskonventionens indhold

Bistandskonventionen indeholder regler om administrativ bistand i skattesager, der i det store og hele svarer til modeloverenskomstens artikel 26 om administrativ bistand og artikel 27 om bistand med inddrivelse af skattekrav.

2010-protokollen ændrede konventionen, hovedsagelig på to punkter, så

  • udveksling af oplysninger efter anmodning sker inden for de samme rammer som udveksling af oplysninger efter den nyeste version af OECD's modeloverenskomsts artikel 26 og OECD's modelaftale om TIEA'er og
  • lande, der hverken er medlem af OECD eller Europarådet, har fået mulighed for at tiltræde konventionen, som ændret ved 2010-protokollen. >Medio 2021 havde 141< lande og områder tilsluttet sig konventionen.

Bemærk

Det har ikke nogen praktisk betydning for de nye partnere i konventionen, om de har skrevet under på konventionen som ændret ved protokollen ("the amended Convention"), eller de har skrevet under på den oprindelige konvention og ændringsprotokollen hver for sig.

Bemærk

Konventionens artikel 6 tillader to eller flere parter i konventionen at indgå aftaler om automatisk udveksling af oplysninger, som parterne angiver nærmere. Med hjemmel i artikel 6 har OECD åbnet for undertegnelse af to multilaterale aftaler blandt kompetente myndigheder (MCAA´er = Multilateral Competent Authorities' Agreements):

  • Aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (CRS MCAA). Aftalen er åbnet for undertegnelse og undertegnet af bl.a. Danmark den 24. oktober 2014. Se BKI nr. 15 af 23/10/2018. Se også afsnit C.F.8.1.2.3.3.
  • Aftale om udveksling af land-for-land-rapporter (CBC MCAA). Aftalen er åbnet for undertegnelse og undertegnet af bl.a. Danmark den 27. januar 2016. Se BKI nr. 14 af 23/10/2018. Se også afsnit C.F.8.1.2.3.4 Gennemgang af aftalen om udveksling af land for land-rapporter.

>OECD har endvidere i juni 2021 offentliggjort en tilsvarende aftaletekst med titlen "Multilateral Competent Authrity Agreement on automatic exchange of information on income derived through digital platforms" (DPI MCAA). Endnu har ingen kompetent myndighed undertegnet denne aftale.<  

Konventionens artikel 24, stk. 3, giver hjemmel til at oprette en koordinerende komité. Den består af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de parter, der har underskrevet konventionen. Den koordinerende komité sekretariatsbetjenes af OECD´s sekretariat.

Kildesøgning: Hvordan finder man ud af, om konventionen kan bruges i en konkret sag?

OECD offentliggør på sin hjemmeside www.oecd.org løbende opdaterede oversigter over

  • lande og områder, der har tiltrådt konventionen og protokollen,
  • de skatter, som konventionen og protokollen gælder for i det enkelte land eller område, og
  • forbehold, som enkelte lande og områder har taget for anvendelsen af konventionen i landet. Forbeholdene kan være:
    • Territorielle.
      Danmark tog fx ved sin tiltrædelse i 1995 forbehold om, at konventionen ikke fandt anvendelse på Færøerne. Dette forbehold er senere ophævet, og konventionen gælder for Færøerne fra den 1. januar 2007. Se BKI nr. 11 af 21. februar 2007 om ændring af Danmarks erklæring om det område, der er omfattet af Danmarks tiltræden af OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager (Færøernes tiltræden af konventionen).
    • Indholdsmæssige.
      Sådanne forbehold er i et vist omfang mulige efter konventionens artikel 30. Fx har nogle lande og områder tilkendegivet, at de ikke vil deltage i inddrivelsesbistand.    

Bemærk

Grønland har været omfattet af konventionen siden dens ikrafttræden. Både Grønland og Færøerne er omfattet af 2010-protokollen. Konventionen finder ikke anvendelse internt mellem de enkelte dele af det danske rigsfællesskab.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.