Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.F.7.2.1 Ansatte i internationale organisationer

Indhold

Afsnittet beskriver generelt betingelserne for skattefrihed og skattelempelse, som ansatte i internationale organisationer kan opnå.

Afsnittet indeholder:

Ansatte i den faste stab

En international organisation eller institution kan opnå særlige rettigheder og immuniteter ved mellemfolkelig overenskomst. Se Lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer.

En sådan overenskomst kan bl.a. have betydning for beskatningen af de ansatte i den faste stab og eventuelt andre personer, der optræder på de pågældende organisationers vegne.

En mellemfolkelig overenskomst kan medføre skattefrihed af den løn, der bliver udbetalt af organisationen til den faste stab af ansatte embedsmænd i organisationen.

Skattefriheden for organisationens embedsmænd bliver givet som fuld exemption (objektiv skattefrihed) eller som almindelig exemption - gammel eller ny metode - dvs. med progression.

Ansatte, der ikke tilhører den faste stab

Hvis andre personer end den faste stab skal være omfattet af skattefrihed, skal det klart fremgå af den overenskomst, der vedrører den pågældende organisation.

Mange organisationer ansætter specialister til særlige projekter. De personer har ofte titler som "Field Officer", "Expert on Mission"eller "Technical adviser".

Disse specialister er sjældent en del af den faste stab af ansatte embedsmænd ved den pågældende organisation.

Det fremgår ofte af kontrakterne, at de pågældende personer ikke har de samme rettigheder og immuniteter, herunder skattefrihed, som den faste stab af ansatte embedsmænd.

Personer, der ikke er en del af den faste stab af ansatte embedsmænd, kan blive skattefritaget under forudsætning af, at der fra den organisation, hvor personen er ansat, foreligger en erklæring om, at organisationen anser personen for ansat som embedsmand (official eller staff member). Erklæringen skal også indeholde navnet og artikelnummeret på den konvention, der giver ret til skattefrihed. Erklæringen skal indsendes til Skattestyrelsen efter anmodning.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at fritage en indkomst, som klageren havde modtaget som vederlag i forbindelse med ansættelse ved European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Tyskland, for beskatning i Danmark. Se SKM2018.236.LSR. 

Bemærk

En person, der ikke er ansat som en del af organisationens faste stab eller ikke via en erklæring fra organisationen anses for at være ansat som embedsmand, er ikke berettiget til skattefrihed. Der kan derimod gives skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33 A, hvis betingelserne er opfyldt.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2 LL § 33 A om LL (ligningsloven) § 33 A.

Ejendomsværdiskat

Ansatte ved internationale organisationer er ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat af fast ejendom.

Årsagen hertil er, at de ansatte ved internationale organisationer ikke er omfattet af reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 3, om personer der er undtaget for skattepligt.

Dermed er de ansatte ikke omfattet af fritagelsen fra at betale ejendomsværdiskat af fast ejendom efter EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 2. Se SKM2003.135.TSS.

Det samme gælder for de øverste administrative ledere og deres stedfortrædere ansat i internationale organisationer, som Danmark har indgået værtsaftaler med.

De pågældende er omfattet af Wienerkonventionen som følge af Kgl. Anordning nr. 18 af 18. januar 1951, men ikke af KSL (kildeskatteloven) § 3, stk. 2, om fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter.

Dermed er de heller ikke omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 2. Se SKM2003.135.TSS.

Arbejdsmarkedsbidrag

Ansatte ved internationale organisationer er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, hvis Danmark har indgået en værtsaftale om skattefrihed. Se SKM2004.479.TSS.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

 Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

 

 

SKM2018.236.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at fritage en indkomst, som klageren havde modtaget som vederlag i forbindelse med ansættelse ved European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Tyskland, for beskatning i Danmark.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.