Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.F.6.3.3 Tidligere ansættelse som gæsteunderviser

Indhold

Dette afsnit handler om, at tidligere perioder med skattepligt som gæsteunderviser og lignende ikke tæller med, når det vurderes, om en godkendt forsker opfylder betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelse der bortfalder
  • Definition af gæsteunderviser
  • Gæsteunderviser med begrænset skattepligt
  • Gæsteunderviser med fuld skattepligt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Tidligere perioder af en samlet varighed på højst 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen indgår i visse tilfælde ikke ved vurderingen af, om en godkendt forsker opfylder betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, når forskeren har været skattepligtig som gæsteunderviser og lignende. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5.

Betingelse der bortfalder

Den betingelse, der ses bort fra for så vidt angår perioder som gæsteunderviser, er betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Se også

Se også afsnit C.F.6.1.3 Medarbejderens skattepligt forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen om medarbejderens skattepligt forud for ansættelsen.

En ansættelse som godkendt forsker kan ligge i umiddelbar forlængelse af en periode som gæsteunderviser omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5. Se bemærkningerne i Lovforslag nr. 162/2007.

Definition af gæsteunderviser

En gæsteunderviser er efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5, en person, der i en kortere periode har arbejdet på et universitet eller en forskningsinstitution i forbindelse med gæsteundervisning og lignende, herunder forelæsninger.

Skatterådet har i en bindende svar bekræftet, at begrebet "gæsteundervisere og lignende" i KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5, også omfatter gæsteforskere. Afgørelsen er bl.a. begrundet med, at begrebet skal forstås bredt, da der i praksis er tale om, at det er de samme personer, der både udfører undervisning og forskning ved universiteterne. En gæsteunderviser er derfor som regel også forsker, og det kan være tilfældigt, hvilken betegnelse, der bruges. Egentlig forskning bør derfor også være omfattet af bestemmelsen, hvis den skal have et praktisk indhold. Se SKM2011.617.SR.

Gæsteunderviser med begrænset skattepligt

Bestemmelsen om gæsteundervisere omfatter for det første personer, der har været begrænset skattepligtige af lønindkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, fra et universitet eller en forskningsinstitution. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5, 1. pkt.

Perioden med almindelig skattepligt må højst være af en samlet varighed på 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen som godkendt forsker.

Gæsteunderviser med fuld skattepligt

Bestemmelsen om gæsteundervisere omfatter for det andet personer, der har været fuldt skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1, fx fordi deres ophold i Danmark har varet mere end 6 måneder. Bestemmelsen gælder i så fald kun, hvis opholdet ved et dansk universitet eller en forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler, der kommer fra kilder uden for Danmark. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 5, 2. pkt.

Perioden med almindelig skattepligt må højst være af en samlet varighed på 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen som godkendt forsker.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2011.617.SR

Tidligere perioder med skattepligt under ophold som gæsteforsker ved dansk universitet blev anset for omfattet af begrebet "gæsteundervisere og lignende" i KSL (kildeskatteloven) § 48 E, stk. 6. Forskerskatteordningen kunne derfor anvendes ved en senere ansættelse på universitetet. Dette ville også gælde, selv om forskeren tidligere havde anvendt ordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.