Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.E.7.5 Hæftelse ved insolvent skifte

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om hæftelse for afdødes og dødsboets indkomstskatter, når dødsboet er udleveret til skifte som insolvent bobestyrerbo efter DSL (dødsboskifteloven) § 69.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til insolvent bobestyrerbo efter DSL (dødsboskifteloven) § 69.

Regel

Dødsboet hæfter for

  • afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
  • indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.

Se KL § 97.

Bemærk

Hvis et dødsbo senere overgår til insolvent bobestyrerbo efter i første omgang at have været skiftebehandlet efter andre regler, hæfter arvinger og ægtefælle ikke for afdødes og dødsboets gæld, hvis de leverer de modtagne værdier tilbage til dødsboet efter DSL (dødsboskifteloven) § 104. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 88, stk. 5.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

 

Hvis dødsfaldet er sket ...

Gælder ...

før 1. juli 2008

at insolvente dødsboer beskattes efter konkursskattelovens regler. Skatter behandles efter konkursordenen i konkursloven. Se Inddrivelsesvejledning afsnit H.3.14.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.