C.E.4.1.4 Afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje
Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.
Se afsnit C.E.4.1.1 Generelt om afgrænsning af dødsboer der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Regel
Når afdøde efterlader sig
- både delingsformue (herunder skilsmissesæreje) og
- fuldstændigt særeje
anses
- ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og
- afdødes hidtidige særeje for ét bo (særboet).
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 3, 1. pkt.
Beskatningen af de to dødsboer kan ske efter forskellige regler:
-
-
- Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
- Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18.
- Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger.
-
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Ad a. Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
Når den længstlevende ægtefælle overtager
- både fællesboet og
- særboet
efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., anses afdøde for at efterlade sig ét bo. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 3, 2. pkt.
Aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, skal skatteretligt indgå i afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 4.
Beskatningen af begge dødsboer skal derfor ske under ét efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, kapitel 10 (§§ 58-66).
Bemærk
Når den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven, kan den længstlevende ægtefælle vælge beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 5. Et eventuelt valg vil derfor også gælde for begge dødsboer.
Se afsnit C.E.4.1.2 Den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer) om den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge beskatning efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II (skiftede dødsboer).
Ad b. Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18
Når et af dødsboerne overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet dødsbo sluttes ved boudlæg efter DSL (dødsboskifteloven) § 18, gælder reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 10 (§§ 58-66). Reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) § 80 gælder dog for den, der modtager aktiver fra boudlægsboet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 3, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.5.1.2 Beskatning af aktiver overtaget fra dødsboet om beskatning af aktiver, der er overtaget fra boudlægsboet.
Ad c. Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger
Når
- fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og
- særboet skiftes med afdødes livsarvinger
gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) for fællesboet med de ændringer, der følger af §§ 67-70. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 3, 4. pkt.
Se også
Se xogsåx afsnit C.E.4.3 Skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo om skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2007.138.ØLR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Længstlevende ægtefælle havde givet fuldstændigt arveafkald og var samtidig blevet indsat som arving i afdødes testamente. Beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 nr. 4 (uskiftet bo). | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2002.370.LSR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Længstlevende ægtefælle gav afkald på arv til fordel for afdødes forældre. Længstlevende ægtefælle kunne ikke anses at være legal arving eller testamentsarving i dødsboet. Ikke beskatning efter § 58, stk. 1, nr. 4 (uskiftet bo). |
Læs også:
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil