C.E.3.4.1.1 Hvornår overgår indkomstskattepligten fra dødsboet til udlodningsmodtager?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår indkomstskattepligten overgår fra dødsboet til udlodningsmodtager.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodningsmodtager.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter personer, der modtager udlodning fra et skiftet dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 3. Se afsnit C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed om, hvilke dødsboer det er.
Reglen omfatter også personer, der modtager udlodning fra et dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, fordi den længstlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 66, stk. 6, 2. pkt.x,x og afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om, hvornår det er tilfældet.
Regel
Udlodningsmodtager er indkomstskattepligtig af udloddede aktiver fra og med dagen efter den dag, hvor dødsboets indkomstskattepligt ophører. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 35, stk. 1, 1. pkt.
Det betyderx,x at udlodningsmodtagers indkomstskattepligt begynder
- dagen efter skæringsdagen i boopgørelsen
- dagen efter dagen for acontoudlodning, når dødsboet har foretaget acontoudlodning.
Se afsnit
- C.E.3.1.4.1 om skattepligtens varighed for dødsboet
- C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning fra dødsboet.
Bemærk
Det er uden betydning, om dødsboet er fritaget for beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Rentebærende aktiver
I dødsboet indgår renter beregnet fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen eller dagen for acontoudlodning - også kaldet vedhængende renter. Det gælder også for dødsboer, der er fritaget for beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Når en udlodningsmodtager får et rentebærende aktiv, kan den pågældende modregne dødsboets vedhængende renter i de først forfaldne renter vedrørende samme aktiv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 35, stk. 1, 2. pkt.
Reglen bruges analogt på udloddet gæld fx prioritetsgæld i ejendom.
Eksempel
Eksemplet viser, i hvilket indkomstår de beregnede renter til dødsboets skæringsdag kan modregnes i modtagerens renteindtægter.
Forudsætninger i eksemplet:
- Der er ikke foretaget acontoudlodninger.
- Dødsboet indeholder bl.a.x x100.000 kr. 5 procent obligationer med renteterminer 2/1 og 1/7.
- Udlodningsmodtager har kalenderårsregnskab.
Hvis skæringsdagen i boopgørelsen er... | Så skal dødsboets vedhængende renter modregnes... |
mellem 1. januar og 30. juni | i det indkomstår som udlodningen sker, da første renter efter udlodningen er i samme år |
mellem 1. juli og 31. december | i indkomståret efter det år, hvor udlodningen sker, da første renter efter udlodningen først er i det følgende indkomstår. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil