C.E.3.3.3.1 Generelt om indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver den generelle regel om indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- CFC-indkomst
- Indkomst beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F
- Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
- Undtagelse
- Regler for dødsfald før 1. juli 2008.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Hovedregel
Dødsboets
- bobeskatningsindkomst og
- aktieindkomst i bobeskatningsperioden
opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 21, stk. 1 og 2.
Det betyder fx, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 13 A og 14.
Det betyder også, at dødsboet skal afgive oplysninger om bobeskatningsindkomst og aktieindkomst hver for sig.
Se xogsåx afsnit
- C.E.14 om definition af bobeskatningsindkomst og bobeskatningsperioden
- C.E.3.3.3.2 om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden
- C.E.3.3.4 om dødsboets salg og andre afståelser
- C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden.
CFC-indkomst
CFC-indkomst (indkomst fra controlled foreign company efter LL (ligningsloven) § 16 H) i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, da der beregnes en særskilt skat med >22< procent af bobeskatningsperiodens CFC-indkomst. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 21,stk. 2 og § 33.
Se også
Se xogsåx afsnit C.D.4 CFC-beskatning og kapitalfondspartnere (carried interest) om CFC-beskatning.
Indkomst beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F
Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig, men skal ikke medregnes, når bobeskatningsindkomsten gøres op. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 22, stk. 4.
Se også
Se afsnit C.F.6 Forskerskatteordningen om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.
Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 62, indgår førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Hovedreglen og særreglen om CFC-indkomst gælder derfor også for førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 19, stk. 2, 2. pkt.
Undtagelse
Når DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 indeholder særlige regler om opgørelse af bobeskatningsindkomst eller aktieindkomst, gælder hovedreglen ikke. Se afsnit C.E.3.3.3.2 Specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden.
Regler for dødsfald før 1. juli 2008
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:
Hvis dødsfaldet er sket ... | Så ... |
før 1. juli 2008 | skal aktieindkomst omregnes og indgår som en del af den skattepligtige indkomst. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil