C.D.2.4.1 Generelle og særlige regler
Indhold
Dette afsnit handler om principperne for opgørelse af selskabers/koncerners skattepligtig indkomst.
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af skattepligtig indkomst
- Koncernselskaber
- Koncernselskabers indkomstopgørelse
- Skattemæssige korrektionsmuligheder - tilskud.
Opgørelse af skattepligtig indkomst
Selskabers skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for så vidt de efter deres indhold kan anvendes på de selskaber og foreninger mv., der er omfattet af selskabsskatteloven. Se SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk.1.
Den øvrige skattelovgivning gælder således - for så vidt denne efter sit indhold kan anvendes på selskaber mv. - også ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst. Det gælder eksempelvis statsskatteloven, ligningsloven og afskrivningsloven.
Også kapitalgevinstbeskatningen gælder for selskaber. Således regulerer aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven selskabers skattepligtige gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., på fordringer, gæld mv. og ved afståelse af fast ejendom.
I en række tilfælde er et selskabs indtægter ikke skattepligtige og udgifter ikke (fuldt) fradragsberettigede, ligesom dispositioner foretaget imellem et selskab og dermed interesseforbundne xparterx kan medføre skattemæssig korrektion, hvis de ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår.
Se også
Se også afsnit
- C.B.2 om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.
- C.B.1 om gevinst og tab på fordringer, gæld mv.
- C.H.2 om gevinst og tab ved afståelse af fast ejendom
- C.D.2.4.2 - C.D.2.4.5 Underskud om armslængdeprincippet, skattefri udbytteindtægter, andre skattefri indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter.
Koncernselskaber
xHvis et selskab har bestemmende indflydelse i et eller flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Hvis et moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, kan der foreligge bestemmende indflydelse i en række andre tilfælde.x
Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 C.
Om bestemmende indflydelse se afsnit C.D.3.1.2.2 Koncernforbindelse.
De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.
Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionær og de af denne beherskede selskaber. Se fx afsnit C.B.3.3 Hvordan beskattes udbytte hos personer?. om beskatning af udbytte.
Koncernselskabers indkomstopgørelse
Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst skal opgøres efter de almindelige regler.
Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel, om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i skattemæssig henseende skal ske efter normale forretningsmæssige principper, både hvad angår priser og øvrige vilkår.
Også hvor selskaberne er sambeskattede, skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig og efter de almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Se afsnit C.D.3.1.4 Opgørelse af sambeskatningsindkomsten om opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.
Skattemæssige korrektionsmuligheder - tilskud
Ved transaktioner, der sker på ikke-armslængde-vilkår imellem koncernselskaber, har skattemyndighederne - indtil ikrafttræden af lov nr. 343 af 18. april 2007 - kunnet foretage skattemæssige korrektioner hos de involverede selskaber ud fra en tilskudsbetragtning.
Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 (skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne) xblev der indført regler om skattefri tilskud i SEL (selskabsskatteloven) § 31 D. Hvis en række betingelser er opfyldt, er selskaber og foreninger m.v. ikke skattepligtige af tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., når tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber).x
Bestemmelsen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 og senere.
Se afsnit C.D.2.4.3.3 Skattefri tilskud - SEL § 31 D om beskatning af tilskud, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 D.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil