Hvordan behandles et overskud i virksomhedsordningen? Hvordan beskattes man i virksomhedsordningen? Hvordan beskattes kapitalafkast? Kan der spares op, hvis indskudskontoen er negativ?

C.C.5.2.10 Overskud og virksomhedsskat

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan virksomhedens overskud skal beskattes, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Regel
• Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret
• Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret
• Kapitalafkast og resterende overskud, der spares op
• Forbud mod opsparing ved negativ indskudskonto
• Sikkerhedsstillelse  for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. 
  • Hvornår foreligger der en sikkerhedsstillelse som omhandlet i  VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1
  • Særligt om kaution
  • Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
  • Sikkerhedsstillelse for gæld i blandede ejendomme
• Tidligere opsparet overskud
• Virksomhedsskat
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Beskatningen af virksomhedens overskud afhænger af, om overskuddet bliver hævet som personlig indkomst, kapitalindkomst eller sparet op. Opsparet overskud skal altid indgå i den personlige indkomst, når det bliver hævet. Den betalte virksomhedsskat er en aconto skattebetaling, og bliver modregnet i slutskatten, når det opsparede overskud bliver overført til den selvstændige.

Regel

Den del af virksomhedens overskud, der ikke er sparet op, kan blive delt op i et kapitalafkast og et resterende overskud.

Beskatning af virksomhedens overskud kan ske som:

• Kapitalindkomst (kapitalafkast). Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 3,
• Personlig indkomst (resterende overskud). Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 1,
• Opsparet overskud. Se VSL § 10, stk. 2.

Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret

Den selvstændige kan vælge at hæve et kapitalafkast eller helt eller delvist at spare det op i virksomheden. Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer mv., skal dog altid hæves. Se  VSL (virksomhedsskatteloven) § 4.

Det hævede kapitalafkast skal være overført til privatøkonomien inden fristen for indgivelse af oplysningsskema for indkomståret. Ellers er beløbet indskudt i virksomhedsordningen. Overførslen kan eventuelt ske ved at hensætte beløb til senere hævning.

Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret, er som udgangspunkt kapitalindkomst. Kapitalafkastet er dog personlig indkomst, hvis den selvstændige vælger at hæve det efter reglerne i  VSL § 23 a eller driver næring, som er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 3.

Driver den selvstændige næring ved køb og salg af fordringer eller finansiering, skal indtægter og udgifter fra denne virksomhed indgå, når den personlige indkomst gøres op. Det gælder, uanset om indtægterne normalt ville være kapitalindkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 3. Disse selvstændige skal medregne et eventuelt kapitalafkast til den personlige indkomst, hvis de bruger virksomhedsordningen. Det gælder kun for den del af kapitalafkastet, der forholdsmæssigt vedrører fordringer, der er erhvervet i næringsvirksomheden. Se fx TfS 1992, 521 LSR.

Hævet kapitalafkast, der bliver beskattet som kapitalindkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 1. Men hvis kapitalafkastet bliver beskattet som personlig indkomst, skal det dog indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 2.

Har den selvstændige kun hævet en del af kapitalafkastet, er den resterende del sparet op i virksomheden. Det beløb bliver behandlet som resterende overskud, når det på et senere tidspunkt bliver hævet i virksomheden.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.7.1 om hensættelser til senere hævning
• C.C.5.2.9.5 om kapitalafkast af finansielle aktiver
• C.C.5.2.9.6 om kapitalafkast, der hæves som personlig indkomst.

Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret

Et resterende overskud skal indgå i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet er hævet. Se VSL § 10, stk. 1.

Det resterende overskud kan overføres til den selvstændige med virkning for indtjeningsåret, hvis det er overført inden udløbet af fristen for indgivelse af oplysningsskema for indkomståret. Det betyder, at den selvstændige kan overføre overskuddet til beskatning som personlig indkomst ved at hensætte beløb til senere faktisk hævning.

Det hævede resterende overskud skal indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.C.8.3 om AM-bidrag.

Kapitalafkast og resterende overskud, der spares op

Har den selvstændige ikke hævet kapitalafkast og resterende overskud, vil det blive sparet op i virksomheden. Der kan dog ikke spares op, hvis indskudskontoen er negativ. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 4, samt nedenstående afsnit om forbuddet mod opsparing i dette tilfælde. Bemærk i øvrigt, at den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer mv., ikke kan spares op. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4.

Det opsparede beløb indgår på konto for opsparet overskud, uanset om det er kapitalafkast eller resterende overskud. Det opsparede beløb bliver beskattet med en foreløbig virksomhedsskat, som for 2016 og senere år udgør 22 pct. Se satserne for tidligere år nedenfor under " Tidligere opsparet overskud". Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 2. Det opsparede beløb indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indtjeningsåret. Og skal heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag for dette år. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 1

Opsparet overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Den beregnede virksomhedsskat er overført til den selvstændige forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1. Overførslen kan ske i løbet af indkomståret, så hele overførslen eller en del af årets overførsler er medgået til betaling af den beregnede virksomhedsskat. Overførslen kan også ske ved at hensætte til senere faktisk hævning. Er hele eller en del af den beregnede virksomhedsskat ikke overført til den selvstændige inden fristen for indgivelse af oplysningsskema, er den manglende overførsel et indskud i virksomheden. Det skyldes, at virksomhedsskat altid skal være overført til den selvstændige.

Når et opsparet beløb bliver hævet i et senere indkomstår, skal det sammen med den virksomhedsskat, der svarer dertil, indgå i den personlige indkomst. Det er ligegyldigt, om det opsparede beløb var kapitalafkast eller resterende overskud i indtjeningsåret.

Den betalte virksomhedsskat trækkes fra i slutskatten mv. i det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver overført fra konto for opsparet overskud til den selvstændige. Se VSL § 10, stk. 3. Kan virksomhedsskatten ikke rummes i årets slutskat mv., bliver den udbetalt kontant som overskydende skat.

Det hævede beløb med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer dertil, indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.7.3 om den udvidede hæverækkefølge
• C.C.8.3 om arbejdsmarkedsbidrag.

Forbud mod opsparing ved negativ indskudskonto

Der kan ikke spares op, hvis indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo i indkomståret. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 4.

Hvis indskudskontoen er negativ, kan der afsættes et beløb til senere faktisk hævning, hvis dette er nødvendigt for, at der ikke opspares. Undlades den fornødne hensættelse til senere hævning, vil et beløb svarende hertil blive anset for hævet og samtidig blive posteret på indskudskontoen med den virkning, at der ikke kan opspares, og den negative indskudskonto reduceres.

Overgangsregler

Selv om indskudskontoen er negativ, kan der alligevel opspares, såfremt den numeriske værdi af en negativ saldo på  indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke oversteg en bagatelgrænse 500.000 kr. Se lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 6. Der er ikke krav om afvikling af negative indskudskonti primo 2014 og eventuelle sikkerhedsstillelser pr. 10. juni 2014, når disse ikke overstiger bagatelgrænsen.

Ved primo forstås i øvrigt primo 2014, dvs. ved indkomstårets begyndelse. I svaret på spørgsmål 49 udtaler Skatteministeren således, at der ikke er behov for et måletidspunkt for indskudskontoens udvisende pr. 11. juni 2014.

Opgørelse af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, skulle alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. Bagatelgrænsen er derfor ikke udtryk for en generel bagatelgrænse, men en overgangsregel. Det fremgår af Skatteministerens svar på spørgsmål 256 og 257 af 5. december 2014 til Skatteudvalget.

En eventuel sikkerhedsstillelse indgår i bagatelgrænsen med den størrelse, som er omtalt i nedenstående afsnit om "Sikkerhedsstillelse for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. jf. lov nr. 992 af 9. september 2014".

Samme sted omtales de særlige regler om, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra en sikkerhedsstillelse, hvis den er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 7 (Nu VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 2).

Endvidere omtales samme sted reglerne om, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra en sikkerhedsstillelse fra den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen for gæld med pant i den private del af en ejendom, hvoraf en del er holdt uden for virksomhedsordningen efter reglerne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Skatteyders hæftelse for samleverens andel af prioritetsgæld i den fælles ejendom ikke er en sikkerhedsstillelse, der indgår ved opgørelsen af bagatelgrænsen på 500.000 kr. Se SKM2016.495.SR.

Eksempler på overgangsregler (se tidligere udgaver af den juridiske vejledning)

Forbuddet mod opsparing i tilfælde af negativ indskudskonto gælder - uanset ovennævnte 500.000 kr. overgangsregel - alligevel fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Reglen finder således anvendelse, hvis den negative saldo år 1 er f.eks. 50.000 kr., mens den år 2 er fx 60.000 kr.

Sikkerhedsstillelse for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1.

Sikkerhedsstillelsens størrelse opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsen dvs. aktivernes handelsværdi.

Hvornår foreligger der en sikkerhedsstillelse, som omhandlet af VSL § 4 b, stk. 1

Udgangspunktet er, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1.

Sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) anses for en sikkerhedsstillelse i relation til VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. En pantefogeds udlæg i aktiver i virksomhedsordningen, anses ikke som en sikkerhedsstillelse i relation til VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1.

Bestemmelserne om sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen finder anvendelse, uanset at der findes privat sikkerhedsstillelse for den samme gæld. Se SKM2016.411.SR

Er der ved siden af sikkerheden i aktiver, som indgår i virksomheden under virksomhedsordningen, stillet sikkerhed for den private gæld i private aktiver med en værdi svarende til gældens kursværdi, vil det i tilfælde, hvor sikkerheden er stillet i form af alskyldserklæring eller virksomhedspant være udgangspunktet, at der ikke anses at være stillet sikkerhed for privat gæld i den forstand, som omhandles i  VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. Se svaret til Skatteudvalget SAU 2014-15 på spørgsmål 250 og spørgsmål 591.

En personlig hæftelse for en bankgæld i et interessentskab, hvori skatteyderen var deltager, blev ikke anses for en sikkerhedsstillelse efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. Se SKM2015.772.SR

Privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning. Se SKM2015.618.SR

Hvis det private aktiv ikke har en tilstrækkelig høj værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger værdien på det private aktiv, der anses for at være stillet sikkerhed for, og som dermed udløser beskatning.

I relation til hævning på en kassekredit kan anføres et eksempel med en trækningsret på 1 mio.kr. og et største faktisk træk på 400.000 kr. Det største træk" skal ses henover hele indkomståret dvs., at gældens kursværdi i henhold til VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1, skal opgøres til det største træk på kassekreditten i årets løb.

Hvis der etableres gæld udenfor virksomhedsordningen uden sikkerhedsstillelse må det vurderes om lånet må anses for ydet under hensyntagen til aktiverne i virksomhedsordningen. I sådanne tilfælde kan der eventuelt ske beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. I SKM2015.502.SR ville det imidlertid ikke medføre beskatning, hvis der blev hævet på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Det blev tillagt afgørende vægt, at der var mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver uden for virksomhedsordningen. Se også SKM2015.745.SR.

Indfries et privat lån, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, har været stillet til sikkerhed for den private gæld, vil et beløb svarende til den private gæld ikke blive godskrevet i hæverækkefølgen.

I tilfælde med flere gældsposter, fx to kassekreditter eller kassekredit, billån og boliglån oplyses i svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 363, at opgørelsen af "det højeste træk" på flere forskellige kreditter med en trækningsret skal ske på baggrund af hver enkelt kredits største udvisende negative saldo i løbet af indkomståret. Efterfølgende indskud på kreditterne (nedbringelse af trækket på kreditten) påvirker ikke det beløb, der beskattes. Fx kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 3 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0,4 mio. kr. på kassekredit 1 for efterfølgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0,2 mio. kr. Den skattepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår at hæve 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. I løbet af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0,4 mio. kr. på kassekredit 1 og - 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. Det opgjorte beløb, som skal beskattes efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1, bliver derfor 0,5 mio. kr. 

Ved flydende virksomhedspant opstår spørgsmålet om, hvorvidt en forøgelse af pantet ved tilførsel af yderligere aktiver medfører, at sikkerhedens værdi forøges med den effekt, at den skattepligtige anses for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til værdien af aktiverne? Ved besvarelsen af spørgsmål 52 i "Spørgsmål og svar" har Skatteministeren tilkendegivet, at der i givet fald - og under de angivne omstændigheder - anses at foreligge en overførsel i den forstand, som er omhandlet i  VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. I samme svar bemærkes, at afståelse af erhvervsaktiver ikke har skattemæssige konsekvenser i relation til nævnte regel. I Svaret på spørgsmål SAU 2014-15. nr. 362 oplyses, at værdien af tilførte aktiver i form af debitorer og varelager skal opgøres til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktiverne indgår i virksomheden og dermed omfattes af virksomhedspantet.

Ved vurderingen af værdien af en sikkerhedsstillelse skal andre kreditorers panterettigheder tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virksomhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksomhedspantet.

Særligt om kaution

Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at kaution ud fra en konkret vurdering vil kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning VSL § 10, stk. 6 (nu VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1), og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 587 oplyses, at krydsende kautioner eksempelvis kan foreligge i tilfælde, hvor A og B indbyrdes aftaler, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B's private gæld og omvendt.

I SKM2015.528.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 6, (nu VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1) hvis spørger kautionerer for en driftskredit på 5.000.000 kr., som personlig kaution i et nystiftet selskab. Skatterådet tillagde det særlig vægt, at spørger via et stiftertilgodehavende i det nystiftede selskab får adgang til en kreditfacilitet, der med afsæt i kautionen etableres i selskabet. Spørger kan dermed finansiere sit privatforbrug m.v. ved træk på dette tilgodehavende.

I SKM2015.566.SR kunne Skatterådet bekræfte, at kaution for selskabers låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelse efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10. stk. 6, (nu VSL (virksomhedsskatteloven) §4 b, stk. 1) da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at en personlig hæftelse ved låneoptagelse mod sikkerhed i privat ejendom ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

I SKM2015.616.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution over for långiver i et selskab, der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 6. (nu VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1) Se tilsvarende i SKM2015.693.SR,  SKM2015.772.SR, spørgsmål 1, og SKM2015.787.SR.

En personlig kaution kunne ikke betragtes som en ny sikkerhedsstillelse i situationer, der ikke medførte mulighed for kredit i privatsfæren. Se SKM2016.48.SR.

En kaution for sønnens bankengagement ikke ville begrænse skatteyderens muligheder for opsparing i virksomhedsordningen. Tilsvarende gjaldt for skatteyderens kaution for bankgæld i et af denne ejet selskab. Se SKM2016.18.SR.

En skatteyder kunne ikke stille sikkerhed for gæld i et af skatteyderen ejet selskab med en udlejningsejendom i virksomhedsordningen, uden at det blev betragtet som en hævning omfattet af (nu) VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 1. Modsat ville en kaution overfor selskabet ikke medføre en sikkerhedsstillelse omfattet af bestemmelsen. Se SKM2016.96.SR.

Se også andre afgørelser om kaution SKM2016.172.SR, SKM2016.187.SR, SKM2016.278.SR og  SKM2016.356.SR.

Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

Der ses bort fra en sikkerhedsstillelse, hvis den er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 2. .

For at der skal være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

I besvarelsen af spørgsmål 34 til lovforslag nr. 200 til lov nr. 992 af 16. september 2014 har skatteministeren nærmere redegjort for, hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ministeren oplyser herom således:

"Den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen.

For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger."

Hvis en far stiller en sikkerhed over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen fx overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, vil det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 4b.

At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 2, og derved undtaget fra hovedreglen i VSL § 4b, stk. 1.

En planlagt pantsætning af spørgerens ejendom var en sædvanlig forretningsmæssig disposition og ikke ville medføre beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse. Se SKM2015.474.SR.

En sikkerhedsstillelse i en ejendom i virksomhedsordningen for et realkreditlån uden for virksomhedsordningen var ikke en sædvanlig forretningsmæssig disposition.  Se SKM2015.581.SR.

En pr. 10. juni 2014 eksisterende og en fremtidig sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver  for gæld optaget af et kontrolleret selskab kunne ikke anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se SKM2016.189.SR.

Pantesikkerheden i landbrugsejendomme for gæld i et kontrolleret selskab kunne ikke anses for stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.  Den stillede sikkerhed for træk på selskabets kassekredit kunne kun anses for stillet som følge af spørgers interessefællesskab med selskabet. En tredjemand vil ikke kunne forventes at stille tilsvarende sikkerhed. Se SKM2017.291.SR. Se endvidere i bemærkningsrubrikken i afgørelsesskemaet.

Krydsende sikkerhedsstillelser i et interessentskab var stillet som led i en forretningsmæssig disposition og således ikke begrænsede spørgers mulighed for at foretage opsparing i virksomhedsordningen. Se SKM2017.646.SR.

Sikkerhedsstillelse for gæld i blandede ejendomme mv.

Bestemmelsen om at sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen, for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, finder ikke anvendelse for visse gældsposter med pant i ejendomme, der anvendes både som bolig for ejeren og til erhvervsmæssige formål, og hvor den erhvervsmæssige del af ejendommen indgår i virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4b, stk. 3. 

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren).  Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige. Eksempel:

• Vurdering hele landbruget 4 mio. kr. - heraf stuehus 1 mio. kr. (vurderingen er foretaget efter den nu ophævede vurderingslov).
• Hele landbruget kan stilles til sikkerhed for privat gæld  i stuehuset.
• Gælden må dog ikke overstige værdien af stuehuset
• Gæld 1,5 mio. kr. og værdi af stuehus 1 mio. kr. - så er der overført en sikkerhedsstillelse på 0,5 mio. kr. 

Gælden i den private andel af ejendommen må specifikt ikke overstige ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedring, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen heraf foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen.

Undtagelsesbestemmelsen i VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 3, finder også anvendelse, hvor stuehuset ikke tjente som bolig for ejeren, men dog står til rådighed for denne. Se SKM2017.408.SR.

Et nyt lån med pant i en blandet benyttet ejendom er en sikkerhedsstillelse. Ejendommen ejes af et K/S, hvor spørger er komplementar og eneste kommanditist. Se SKM2016.189.SR

En spørger som anvender virksomhedsordningen til sin landbrugsvirksomhed, kan anvende stuehusets faktiske anskaffelsessum i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse. Stuehusvurderingen i 2010 og 2012 kunne ikke tillægges forbedringsudgifter foretaget i 2005 og 2006 i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse. Se SKM2016.44.SR

Sikkerhedsstillelsen kunne ikke opgøres med udgangspunkt i den offentlige vurdering for et ældre stuehus tillagt opførelsesudgifterne for et nyt stuehus. Derimod kunne sikkerhedens størrelse kan opgøres på baggrund af anskaffelsesudgifterne til et nyt stuehus. Se SKM.2016.45.SR. 

Afholdte anskaffelsessummer for ombygning og forbedring af et stuehus medtages ved opgørelsen af stuehusets anskaffelsessum, når det vurderes, om der er stillet sikkerhed for gæld. Se SKM2016.69.SR.

En byggekredit eller et kreditforeningslån optaget til brug ved opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom  under visse betingelser - herunder om at der ikke måtte etableres en kreditfacilitet til anden privat benyttelse  - blev ikke anset for en sikkerhedsstillelse for gæld udenfor virksomhedsordningen. Se SKM2015.805.SR og tilsvarende afgørelse SKM2016.5.SR.   Der er i VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 3 indsat en undtagelse til VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1. hvorefter sidstnævnte ikke finder anvendelse, hvis gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 3, 1 pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.

Der er i VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b stk. 4 indsat  en undtagelse til  VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1, hvorefter sidstnævnte ikke finder  anvendelse for gæld med pant i fast ejendom, der tidligere har tjent til bolig for den skattepligtige, hvis gælden indskydes i virksomhedsordningen i samme indkomstår som ejendommen. Reglen tager sigte på ejendomme (typisk parcelhuse mv.), som udlejes til 3. mand af en person, som allerede benytter virksomhedsordningen.

Afløsning af sikkerhedsstillelse for sikkerhedsstillelse stillet  før den 11. juni 2014. Se tidligere udgaver af vejledningen

Sikkerhedsstillelse stillet før den 11. juni 2014, som fortsat består

Der gælder særlige regler for sikkerhedsstillelse, der er foretaget til og med den 10. juni 2014. Se lov nr. 992 af 16. september 2014, § 3, stk. 5. Disse særlige regler finder ikke anvendelse, hvis summen af sikkerhedsstillelser d. 10. juni 2014 og den numeriske værdi af en eventuel negativ indskudskonto primo eller ultimo indkomståret 2014 ikke overstiger 500.000 kr.

"Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018".

Hvis der den 1. januar 2018 fortsat bestod en sikkerhedsstillelse etableret før den 11. juni 2014, og denne ikke har været omfattet af bagatelgrænsen, jf. ovenfor, kan der således først spares op i virksomhedsordningen, når denne sikkerhedsstillelse er afviklet.

Vedrørende eventuel genbeskatning af opsparet overskud i indkomståret 2018 henvises til tidligere udgaver af vejledningen.

Tidligere opsparet overskud

Opsparet overskud indgår på konto for opsparet overskud med fradrag af virksomhedsskatten. Indestående på konto for opsparet overskud er derfor et nettobeløb.

Virksomhedsskatten har fra indkomståret 1987 udgjort:

Opsparet overskud skal bogføres på særskilte konti og omfatter:

• Indkomstårene 1987 - 1990
• Indkomståret 1991
• Indkomstårene 1992 og senere år.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslovene fra 1991 og 1992.

Når det opsparede overskud bliver hævet til endelig beskatning som personlig indkomst, skal de tidligst opsparede overskud hæves først. De overskud, der er opsparet i perioden 1987 - 1990, skal derfor hæves før overskud, som er opsparet i 1991. På samme måde skal overskud, der er opsparet i 1991, være overført inden overskud, der er opsparet i 1992 eller senere. Se § 15, stk. 1, i lov nr. 217 af 10. april 1991 og § 5, stk. 1, i lov nr. 344 af 14. maj 1992.

Fra indkomståret 1999 bestemmer reglerne i virksomhedsskatteloven, at de tidligst opsparede overskud skal hæves først ved overførsel af opsparet overskud. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 5. Selvom der ikke er krav om særskilte konti for opsparet overskud for indkomstårene efter 1992, skal den selvstændige kunne adskille perioderne med forskellige virksomhedsskatteprocenter fra hinanden. Det er nødvendigt for at kunne opgøre den foreløbige virksomhedsskat af et hævet opsparet overskud korrekt.

Den endelige skatteberegning afhænger af, om der er betalt 50, 38, 34, 32, 30, 28, 25, 24,5, 23,5 eller 22 pct. i virksomhedsskat af det opsparede overskud.

Når den selvstændige hæver fra konto for opsparet overskud, skal hævningen og den virksomhedsskat, der hører til, indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst. Virksomhedsskatten bliver modregnet i slutskatten mv.

Når et opsparet overskud bliver hævet, kan den virksomhedsskat, der skal lægges til hævningen på konto for opsparet overskud, beregnes som en procentuel andel af de hævede beløb.

Virksomhedsskatten udgør forholdsmæssigt af de hævede beløb:

Eksempel på beregning af virksomhedsskat, der skal lægges til hævningen på konto for opsparet overskud

Der er hævet 100.000 kr. på konto for opsparet overskud. Beløbet er sparet op i indkomståret 2007.

Virksomhedsskatten, der hører til det hævede opsparede overskud, udgør:

100.000 kr. x 25/75 = 33.333 kr.

Den selvstændige skal derfor medregne 100.000 kr. + 33.333 kr. eller i alt 133.333 kr. til den personlige indkomst i det indkomstår, hvor det opsparede overskud er hævet.

Virksomhedsskat

Når den selvstændige hæver opsparet overskud, skal bruttobeløbet - dvs. både beløbet, der fragår på kontoen for opsparet overskud, og den tidligere betalte virksomhedsskat - regnes med til den personlige indkomst. Beløbet indgår også i beregningsgrundlaget for AM-bidrag.

Den tidligere betalte virksomhedsskat går fra i slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 3.

Virksomhedsskatten, der hører til det overførte opsparede overskud, kan overstige årets slutskat mv. Hvis virksomhedsskatten er større end årets slutskat mv., bliver den overskydende del udbetalt kontant. Udbetalingen sker uden hensyn til opgørelsen af en eventuel ægtefælles slutskat. Udbetalingen sker som overskydende skat. Se KSL (kildeskatteloven) § 60, stk. 1, litra f, og § 62. Udbetalingen kan også ske efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 55.

Eksempel på beskatning af beløb, der er overført fra konto for opsparet overskud

Overførsel af opsparet overskud:

(1) Beløbet på 66.000 kr. er opsparet overskud på 88.000 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 25 pct. eller 22.000 kr. 

(2) Beløbet på 34.000 kr. er opsparet overskud på 45.033 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 24,5 pct. eller 11.033 kr.

(3) Beløbet på 350.000 kr. er opsparet overskud på 457.516 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 23,5 pct. eller 107.516 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: