Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden? Hvad betyder gennemsnitsmetoden?

C.B.2.1.7.3 Aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår aktie-for-aktie-metoden skal anvendes, og hvornår gennemsnitsmetoden skal anvendes, samt hvordan gevinst og tab skal opgøres efter de to metoder.

Spørgsmålet om aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden er uden betydning, når lagerprincippet anvendes. Det gælder, uanset om anvendelse af lagerprincippet er obligatorisk, eller om den skattepligtige har valgt at anvende lagerprincippet. Se afsnit C.B.2.1.7.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet?.

Afsnittet indeholder:

• Regel.
• Hvornår anvendes aktie-for-aktiemetoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?
• Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?
• Hvad betyder gennemsnitsmetoden?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 1, og § 26. I visse tilfælde skal aktie-for-aktie-metoden dog anvendes.

Baggrunden for, at gevinst og tab normalt skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, er blandt andet, at der i visse tilfælde kan konstrueres skattetekniske tab ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden.

Der gælder særlige regler for, hvorledes aktie- og tegningsretter indgår i beregningen efter gennemsnitsmetoden. Se nedenfor.

Hvornår anvendes aktie-for-aktie-metoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?

Reglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 1, og § 26.

Det gælder også for investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, og for investeringsbeviser i såvel aktiebaserede som obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se afsnit C.B.4.4 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. og C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal derimod behandles efter lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.3 Personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab. Endvidere skal selskaber normalt bruge lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.6 Selskabers gevinst og tab på investeringsbeviser mv..

Der gælder følgende undtagelser, hvor aktie-for-aktie-metoden skal anvendes:

• Gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3

Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?

Aktie-for-aktie-metoden betyder, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab, dog sådan, at FIFO-princippet finder anvendelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1, og afsnit C.B.2.1.7.1 Hvilken aktie anses for afstået (FIFO-princippet)?. Hvis den ældste aktie har større pålydende værdi end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for de ældste aktier.

Gevinst og tab ved afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25, stk. 1.

Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, fordi denne er aktionær i selskabet, er 0 kr. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25, stk. 2.

Den skattepligtige gevinst ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, fordi denne er aktionær i selskabet, bliver herved lig med afståelsessummen.

Hvad betyder gennemsnitsmetoden?

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktionærens samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 2 og 6.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for både aktier mv. og konvertible obligationer, der er udstedt af samme selskab.

Følgende aktier mv. skal dog ikke medregnes:

• Aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne derimod medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum.
• Aktier, der indgår i en beholdning af skattefri aktier efter overgangsreglen om mindre beholdninger af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 3, og § 44, og afsnit C.B.2.2.3.1.1 Børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006.
• Tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1 (hvorefter gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, normalt er skattefri). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1, og § 26, stk. 3.
• Tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af den tidligere LL (ligningsloven) § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 3.
• Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter reglerne i den tidligere LL (ligningsloven) § 7 A. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 5. Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter reglerne i den tidligere LL (ligningsloven) § 7 A, skulle dog medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst eller tab i forbindelse med ophør af skattepligten til Danmark. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 5, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38, afsnit C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber og afsnit C.B.2.14.2 Fraflytning. Fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt, skal aktierne medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden.

Se afsnit C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

LL (ligningsloven) § 7 A er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen har imidlertid ingen betydning for medarbejderaktier, der er tildelt før den 1. januar 2012, eller for medarbejderaktier, der i henhold til en aftale , indgået inden den 21. november 2011, er tildelt senest den 31. december 2012. Se afsnit C.A.5.17.8 Aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 A (Generelle ordninger - tidligere regler) og afsnit C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

Ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum medregnes alle skatteyderens aktier mv. i det pågældende selskab, dog med de ovenfor nævnte undtagelser. Det gælder, uanset om aktierne har forskellige rettigheder, og om nogle af aktierne er optaget til handel på et reguleret marked mens andre aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Alle aktier medregnes uanset ejertid.

Hvis aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, når den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del.

Gennemsnitsmetoden får også betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige afstår hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab. Gennemsnitsmetoden får således betydning ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der skal beregnes nedslag i fortjenesten efter den nu ophævede ABL § 47 (hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993) og aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, eller hvis en del af aktierne er omfattet af den nu ophævede ABL § 47, mens andre aktier ikke er omfattet af denne bestemmelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47 og afsnit C.B.2.2.3.2.3 Nedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47 er ophævet med virkning for aktieafståelser, der er sket den 1. februar 2020 eller senere - dog med en overgangsregel, der gælder i den resterende del af 2020. Se § 1, nr. 8, og § 3, stk. 4, i lov nr. 92 af 31. januar 2020 og afsnit C.B.2.2.3.2.3 Nedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Afstår en aktionær en del af sin aktiebeholdning i selskabet, opgøres gevinst eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen. Den samlede anskaffelsessum fordeles så mellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Det gælder også, hvis afståelsen ikke udløser beskatning. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen.

For hovedaktionæraktier foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 6, som ændret ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1576 af 27. december 2019. Denne regel har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de aktier, der er i behold, og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter disse regler. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 6.

Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende (nominelle) værdi (såfremt aktierne har en pålydende værdi). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 6.

Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse tilfælde fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. I dette tilfælde skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 2. 

Aktier, annulleret som følge af kapitalnedsættelse eller delvis udlodning af likvidationsprovenu, og salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber

Er der foretaget en kapitalnedsættelse i selskabet, og er det udloddede beløb beskattet som udbytte efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen, ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen.

Det samme gælder, hvis der er foretaget en delvis udlodning af likvidationsprovenu.

Er der foretaget salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber, og er salgssummen beskattet efter LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1, dvs. efter samme regler som udbytte, så skal anskaffelsessummen for de solgte aktier regnes med ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber.

Aktier uden pålydende værdi

Ved overgang til EUR skal / skulle de lande, der overgår / er overgået til EUR, foretage en EUR-redenominering (omlægning) af deres værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100 kr.'s aktie har man herefter blot "en aktie".

Reglerne om aktier uden pålydende værdi gælder også i andre tilfælde, hvor aktier eller andelsbeviser mv. er udstedt uden en nominel værdi.

Fordelingen af anskaffelsessummen for no par value-aktier mellem afståede aktier og beholdne aktier sker med et ens beløb på hver aktie.

Eksempel

I eksemplet er der set bort fra, at gevinst og tab skal opgøres i danske kroner.

Aktie- og tegningsretter

Aktie- og tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet, skal også medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden.

Det gælder dog ikke

• aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
• tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer for visse tegningsretter
• tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af den tidligere LL (ligningsloven) § 7 A.

Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25, stk. 1, og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 3.

Tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, betragtes som aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 4. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal betales ved aktietegningen.

Bortset fra de ovenfor nævnte undtagelser omfatter reglen alle kategorier af både købte og tildelte aktie- og tegningsretter. For tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, dvs. på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller på et andet grundlag. Tegningsretter, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 28, er dog ikke omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven (bortset fra ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36 om skattefri aktieombytning). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 4.

Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten.

Anskaffelsessummen for aktieretter, der er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr. 

Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er købesummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 4.

Anskaffelsessummen for tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr. med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL § 26, stk. 4.

For tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen en eventuel købesum med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatning, og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Se bemærkningerne til § 26, stk. 2-4, i lovforslag L 78, fremsat den 16. november 2005 (og gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005). Dette har dog kun relevans, hvis disse tegningsretter falder uden for reglerne i LL (ligningsloven) § 28, fordi tegningsretter, omfattet af LL (ligningsloven) § 28 ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 4.

Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se eksemplerne nedenfor.

Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som det beløb, tegningsretten afstås for, med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen (og som skatteyderen som følge af afståelsen af tegningsretten ikke skal betale).

Se i øvrigt afsnit C.B.2.5 Tegningsretter og aktieretter vedrørende den skattemæssige behandling af tegningsretter og aktieretter.

Eksempel 1 - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab

Eksemplet viser, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier, der afstås, og de aktier, som aktionæren beholder.

Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund ved beregningen af gevinst eller tab ved afståelsen.

Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessummen for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.

Eksempel 2 - udnyttelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og efterfølgende salg af aktier

Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden som en aktie allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet. Se eksempel 3.

Eksempel 3 - salg af tildelte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og efterfølgende salg af aktier

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten. Der skal blot indsættes 0 kr. i stedet for et tegningsbeløb.

Efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26 påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, de gennemsnitlige anskaffelsessummer. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved salg af tegningsretterne skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes. Tegningsretterne anses for erhvervet for et beløb, opgjort som summen af en eventuel købesum for tegningsretterne og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretterne anses for afstået for et beløb, opgjort som summen af afståelsessummen for tegningsretterne og det beløb, der skal betales ved tegningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 4.

Eksempel 4 - salg af købte tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten. 

For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker derfor beskatning af den fulde afståelsessum ved salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, når tegningsretten er købt. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: