C.B.2.2.3.2.3 Nedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993

Indhold

Dette afsnit beskriver den tidligere overgangsregel om nedslag for hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 19. maj 1993.

Reglen er ophævet med virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 og senere. Se § 1, nr. 8, og § 3, stk. 2, i lov nr. 92 af 31. januar 2020. En overgangsregel er dog gældende til udgangen af 2020, se nedenfor.  

Reglen betød, at der blev givet et nedslag i avancen ved afståelse af hovedaktionæraktier, som skatteyderen havde erhvervet før den 19. maj 1993. 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad var betingelserne for nedslaget?
• Hvor stort var nedslaget?
• Hvilke aktier mv. gav ret til nedslaget?
• Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne er overdraget med succession?
• Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne er erhvervet ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?
• Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47 om nedslag for hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, er ophævet med virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 eller senere. En overgangsregel er dog gældende til udgangen af 2020, se nedenfor. 

Reglerne i dette afsnit er derfor kun gældende for aktieafståelser, der er sket den 31. januar 2020 eller tidligere, samt for aktieafståelser, der er omfattet af den nedenfor nævnte overgangsregel.

Reglerne i dette afsnit gælder fortsat for aktier, der afstås ved en opløsning af selskabet i kalenderåret 2020, hvis der for så vidt angår selskabet senest den 4. december 2019 er indgivet anmodning til told- og skatteforvaltningen om skattekvittance eller en erklæring om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet, eller der senest på samme tidspunkt er indgivet anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 92 af 31. januar 2020, samt selskabslovens § 216, stk. 2, og § 220, stk. 1.

Personer, der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993 samt personer, der inden for de seneste fem år forud for denne dato havde været hovedaktionærer, fik et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Baggrunden for reglen var, at skatten af avancen på hovedaktionæraktier blev væsentligt skærpet med virkning fra den 19. maj 1993.

Se definitionen på hovedaktionæraktier i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 samt afsnit C.B.2.1.3.2.4 Hovedaktionærer.

Der kunne ikke gives nedslag ved beregningen af afdragsbeløb på henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 39 A, stk. 2 og 3, samt afsnit C.B.2.14.2.8.4.2 Hvornår skal der betales af på henstandssaldoen?

Hvad var betingelserne for nedslaget?

Der var kun nedslag, hvis disse betingelser begge er opfyldt:

• Skatteyderen skulle være hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 eller have været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1 og 2, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.
• Aktierne skulle være erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1.

Hvor stort var nedslaget?

Nedslaget udgjorde 1 pct. af gevinsten pr. år, den skattepligtige havde ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Se den tidligere ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 3. Nedslaget kunne højst udgøre 25 pct.

Hele ejerperioden frem til udløbet af indkomståret 1998 talte med - også i tilfælde, hvor skatteyderen havde erhvervet aktierne, før han/hun blev hovedaktionær. Der blev derfor også givet nedslag for en periode, hvor skatteyderen havde ejet aktierne, men ikke været hovedaktionær.

Hvilke aktier mv. gav ret til nedslaget?

Aktier der gav nedslag

Følgende typer aktier mv. gav ret til nedslaget, når betingelserne er opfyldt:

• Almindelige aktier og anparter
• Fondsaktier og aktieretter, der var tildelt den skattepligtige før den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der gav nedslag
• Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke var investeringsselskaber, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dvs. investeringsbeviser, der var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 20-22.

Aktier der ikke gav nedslag

Følgende typer aktier mv. gav ikke ret til nedslaget:

• Næringsaktier, der var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1.
• Andelsbeviser, der var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1.
• Aktier og investeringsbeviser, der var udstedt af et investeringsselskab, som var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 (fra og med indkomståret 2020 ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 - 19 D - se § 1, nr. 8-15, i lov nr. 84 af 30. januar 2019). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1.
• Aktier, der før den 1. januar 2006 var omfattet af de tidligere regler i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2 c (visse aktier, erhvervet for lånte midler). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1.
• Fondsaktier og aktieretter, der var tildelt den skattepligtige den 1. januar 2006 eller senere.

Fra den 1. januar 2006 anses fondsaktier og aktieretter ikke længere for erhvervet samtidigt med moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Fondsaktier og aktier, som er erhvervet på grundlag af aktieretter, der er tildelt den 1. januar 2006 eller senere, anses derfor for erhvervet efter udløbet af indkomståret 1998 og gav derfor ikke ret til ejertidsnedslag.

Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne var overdraget med succession?

Hvis aktierne var overdraget eller udloddet med skattemæssig succession, anvendtes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Det gjaldt også i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen oversteg den faktiske afståelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skulle anvendes

Værdien ved overdragelsen eller udlodningen skulle anvendes i stedet for afståelsessummen i følgende tilfælde:

• Familieoverdragelse med succession. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 og § 47, stk. 3.
• Overdragelse til nære medarbejdere med succession. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 og § 47, stk. 3.
• Udlodning fra et dødsbo med succession. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 36 og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor den faktiske afståelsessum skulle anvendes

Den faktiske afståelsessum skulle anvendes i følgende tilfælde:

• Overdragelse til efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo
• Overdragelse til en efterlevende ægtefælle, når ægtefællen er eneste legale arving. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58.

Ejertiden

Ved opgørelsen af ejertiden medregnedes såvel overdragerens som erhververens ejertid. Det gjaldt både i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skulle anvendes ved beregningen af nedslaget, og i tilfælde, hvor den faktiske afståelsessum skulle anvendes.

Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne var overdraget ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?

Skatteyderen bevarede retten til nedslaget, selv om der var sket en aktieombytning i forbindelse med en skattefri fusion, en skattefri spaltning eller en skattefri aktieombytning. Ved beregningen af nedslaget medregnedes værdistigning og ejertid både før og efter ombytningen mv. Det gjaldt, uanset om ombytningen var sket før eller efter den 19. maj 1993.

Hvordan beregnedes nedslaget, når aktierne var erhvervet på forskellige tidspunkter?

Var aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeltes den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 4.

Havde aktierne en pålydende værdi, foretoges fordelingen på grundlag af denne værdi. Var der tale om no par value-aktier (dvs. aktier uden en pålydende værdi), fordeltes nedslaget med et ens beløb på hver aktie. Blev en del af aktierne i samme selskab afstået, ansås de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: