C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde
Indhold
Dette afsnit beskriver de betingelser, som skal opfyldes for at købe- og tegningsretter til aktier kan omfattes af LL (ligningsloven) § 28.
Afsnittet indeholder:
- Vederlag
- Hvem er omfattet af bestemmelsen?
- Hvilke typer af købe- og tegningsretter?
- Ret til at modtage eller levere aktier
- Uudnyttet ved udløb
- Option, købe- eller tegningsretter?
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Vederlag
For at kunne omfattes af LL (ligningsloven) § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag:
- som led i et ansættelsesforhold, eller
- for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.
Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, når der skal afgøres, om de nye købe-/tegningsretter kan anses som vederlag for de gamle købe-/tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter, som f.eks. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye købe-/tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende købe-/tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. Se SKM2013.156.SR.
I SKM2013.332.SR tilbagesolgte medarbejdere tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL (ligningsloven) § 28.
Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL (ligningsloven) § 28.
Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL (ligningsloven) § 28. Se SKM2002.660.LR.
Økonomisk fordel
Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.
Det fremgår af LL (ligningsloven) § 28 at:
"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."
For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.
Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.
Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier derfor ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 28, da der i dette tilfælde ikke er tale om en økonomisk fordel.
Se også
- C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
- C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
- C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 7 H
- C.B.2.1 om definitioner.
Hvem er omfattet af bestemmelsen?
Bestemmelsen har et meget bredt anvendelsesområde, da det ikke kun er ansatte, der kan tildeles købe- og tegningsretter til aktier. Bestemmelsen omfatter også bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for selskabets bestyrelse. Personer, der har indgået en aftale om levering af personligt arbejde er også omfattet, det kan fx være rådgivere og konsulenter.
Filialansatte sidestilles med ansatte i selskabet, og tildelinger til dem kan omfattes af bestemmelsen. Se SKM2001.561.LR.
Anvendelsen af LL (ligningsloven) § 28 er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten efter LL (ligningsloven) § 28, stk. 1. Da LL (ligningsloven) § 28 henviser til koncerndefinitionen i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2 er køberetter tildelt af fonde ikke omfattet af bestemmelsen.
I en sag bekræftede Skatterådet, at medarbejdere i en fond kunne deltage i en aktielønsordning udstedt af et aktieselskab, henset til at fonden opfyldte betingelserne i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2 for at være koncernforbundet med det pågældende aktieselskab. Se SKM2008.752.SR.
Se også
Se også afsnit C.B.1.3.3.3 Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber - KGL § 4 om tab på koncernfordringer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 4.
Hvilke typer af købe- og tegningsretter
De købe- og tegningsretter, der kan omfattes af LL (ligningsloven) § 28, skal være købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.
Ret til at modtage eller levere aktier
For køberetter til aktier, der er tildelt efter den 31. maj 2003 forudsætter anvendelsen af reglerne i LL (ligningsloven) § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Det afgørende, for om denne forudsætning er overholdt, er at ordningen indeholder mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier, uanset om det er det ydende selskab eller medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering.
Der var tidligere en del afgrænsningsproblemer i forhold til fantomaktieordninger. Dette er ikke længere tilfældet, da fantomaktieordningerne pr. definition ikke længere kan være omfattet af LL (ligningsloven) § 28.
Se også
Se også afsnit C.A.5.17.5 Fantomaktier om fantomaktier.
Uudnyttet ved udløb
Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier uudnyttet, betyder det, at købe- eller tegningsretterne bortfalder, og der sker ingen beskatning, da der ikke er noget at beskatte. Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttede, og det udløser et krav mellem parterne, er dette skattepligtigt efter SL (statsskatteloven) § 4.
Købe- eller tegningsretter?
Hvordan en medarbejder kan kræve en option opfyldt kommer an på, om optionen kan kvalificeres som en tegningsret eller en køberet.
Der er tale om en:
- køberet, hvis medarbejderen kun har ret til at erhverve en aktie, mens kun selskabet træffer afgørelse om, hvorvidt medarbejderen bliver fyldestgjort med nytegnede eller allerede eksisterende aktier.
- tegningsret, hvis medarbejderen har krav på at blive fyldestgjort med nytegnede aktier. Se SKM2001.529.LR.
I en anden sag nåede Landsskatteretten frem til, at de aktieoptioner, som klageren havde fået tildelt i henhold til Non-Qualified Stock Option Agreement, skulle anses for tegningsretter. Landsskatteretten nåede resultatet, fordi de faktisk udstedte aktier på grundlag af optionerne udelukkende var nytegnede aktier. Se SKM2010.679.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2013.700.HR | Sagen drejede sig om et bestyrelsesmedlem i et dansk selskab, som havde udført bestyrelsesarbejdet dels i Danmark dels i udlandet. En del af vederlaget bestod i køberetter til aktier efter LL (ligningsloven) § 28. Køberetterne blev retserhvervet i 2003 men først udnyttet i 2006. Det var et spørgsmål i sagen, om køberetter til aktier skulle beskattes efter reglerne på retserhvervelsestidspunktet eller udnyttelsestidspunktet. Højesteret fandt, at beskatningen af køberetter efter LL § 28 skulle ske efter gældende regler på udnyttelsestidspunktet. Udnyttelse af køberetter - beskatningstidspunkt - gældende regler på udnyttelsestidspunktet. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2010.679.LSR | Landsskatteretten nåede frem til, at aktieoptioner, der var tildelt i forbindelse med ansættelse i et amerikansk selskab, blev anset som tegningsretter og ikke køberetter, da det måtte antages, at de faktisk udstedte aktier på grundlag af optionerne udelukkende havde været nytegnede aktier. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2020.394.SR | Efter SFL § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn. Skatteankenævnets afgørelse af 4. oktober 2019 vedrørte en klager, der havde modtaget optioner og betingede aktier (RSUer) som led i et ansættelsesforhold. Skatteankenævnets afgørelse ændrede SKATs afgørelse således, at værdien af de modtagne optioner og RSUer ifølge nævnet skulle beskattes som aktieindkomst. Aktieløn omfattet af LL §§ 16 og 28, skal beskattes som personlig indkomst. En beskatning af vederlaget som aktieindkomst vil være direkte i strid med loven og skatteankenævnets afgørelse findes derfor at være åbenbart ulovlig. Skatterådet ændrede afgørelsen, således at værdien af optionerne beskattes som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet i henhold til LL (ligningsloven) §§ 16 og 28 og værdien af de betingede aktier (RSUerne) beskattes i henhold til LL (ligningsloven) § 16. | |
| SKM2020.110.SR | Spørger var fuld skattepligtig i Danmark og havde fået tildelt tegningsretter i forbindelse med en tidligere ansættelse i Sverige i 2015. Spørger var på daværende tidspunkt omfattet af svensk social sikring. Skatterådet kunne bekræfte, at tegningsretterne var omfattet af LL (ligningsloven) § 28, da de var erhvervet til favørkurs som led i et ansættelsesforhold og opfyldt ved levering af nytegnede aktier. En avance opnået i perioden efter udnyttelsen af tegningsretterne ville dog blive beskattet som aktieindkomst. Skatterådet kunne også bekræfte, forudsat at der var betalt sociale bidrag i Sverige i forbindelse med tildelingen af tegningsretterne, at spørger var berettiget til exemptionslempelse i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. | |
| SKM2019.411.SR | Spørger havde fået tildelt køberetter i forbindelse med sin ansættelse og ønskede i den forbindelse at vide hvordan køberetterne blev beskattet. Skatterådet kunne ikke bekræfte at køberetterne beskattes som aktie- eller kapitalindkomst, men kunne derimod bekræfte, at de beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst, da de findes at leve op til betingelserne i LL (ligningsloven) § 28. I perioden fra køberetternes udnyttelse til omvekslingen til danske kroner led spørger et valutakurstab. Da tabet medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 1, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at valutakurstabet kan fratrækkes i den personlige indkomst. | |
| SKM2013.332.SR | Medarbejdere tilbagesolgte tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL (ligningsloven) § 28.
Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter, uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL (ligningsloven) § 28. | |
| SKM2013.156.SR | Et ubetinget og frivilligt afkald på tegningsretter er en skattepligtig begivenhed for retserhvervede tegningsretter, uanset at der ikke betales en modydelse. Afkaldet skal anses som en afståelse. Efter en konkret vurdering af en række momenter ved afkaldet på de eksisterende og tildeling af de nye tegningsretter, kunne tildelingen af nye tegningsretter ikke anses som vederlag for eksisterende tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter som bl.a. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. | |
| SKM2008.752.SR | Sagen drejede sig om, hvorvidt en fond havde den bestemmende indflydelse i et aktieselskab. Skatterådet bekræftede, at medarbejderne i fonden kunne deltage i en medarbejderordning udstedt af aktieselskabet efter enten LL (ligningsloven) § 7 H eller LL (ligningsloven) § 28, henset til at fonden opfyldte betingelserne i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, for at være et koncernforbundet selskab. Skatterådet fandt derimod ikke, at medarbejderne i fonden kunne deltage i en medarbejderordning udstedt af aktieselskabet efter LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 1, nr. 2 eller nr. 3. | |
| SKM2002.660.LR | Ligningsrådet nåede i sagen frem til, at en køberet kræver en udnyttelseskurs, der overstiger 0. En vederlagsfri tildeling af aktier på et fremtidigt tidspunkt beskattes som løn på tidspunktet for indgåelse af aftalen. | |
| SKM2001.561.LR | Ligningsrådet bekræftede i en bindende forhåndsbesked, at ledende medarbejdere, der var tilknyttet den danske filial af et tysk selskab måtte anses for ansat i det tyske selskab med den virkning, at køberetter modtaget fra det tyske selskabs moderselskab var omfattet af LL (ligningsloven) § 28. | |
| SKM2001.529.LR | Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om, at en ret til på et senere tidspunkt at erhverve aktier, kan karakteriseres som en køberet, hvis selskabet kan vælge, om aftalen skal opfyldes med nytegnede eller eksisterende aktier. Kun i tilfælde, hvor medarbejderen efter aftalen kan kræve, at aftalen opfyldes med nyudstedte aktier, er der tale om en tegningsret. | Se dog SKM2010.679.LSR |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil