Hvornår kan der udbetales fratrædelsesgodtgørelse? Kan man fortsat være ansat efter udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse? På hvilket tidspunkt skal en fratrædelsesgodtgørelse udbetales?
C.A.3.5.2.1 Betingelser for, at fratrædelsesgodtgørelse er omfattet af LL § 7 U
Indhold
Dette afsnit handler om betingelserne for, at en fratrædelsesgodtgørelse skal beskattes efter LL (ligningsloven) § 7 U.
Afsnittet indeholder:
- Betingelser for beskatning efter LL (ligningsloven) § 7 U
- Udbetaling over flere år
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit C.A.3.5.1 Fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv. om fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv. og afsnit C.A.3.7 Erstatninger mv. om erstatninger/godtgørelser i forbindelse med fratrædelse af stilling.
Betingelser for beskatning efter LL (ligningsloven) § 7 U
Ud over de fælles betingelser, der er nævnt i C.A.3.5.1 Fælles regler for fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., er der følgende betingelser for, at en fratrædelsesgodtgørelse skal beskattes efter LL (ligningsloven) § 7 U:
a) Ansættelsen skal ophøre fuldstændigt.
b) Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
c) Fratrædelsesgodtgørelsen skal være fastlagt på forhånd.
d) Godtgørelsen må ikke reelt være løn.
Ad a) Ansættelsen skal ophøre fuldstændigt
Det er en betingelse, at ansættelsen på virksomheden fuldstændigt ophører. Se LL (ligningsloven) § 7 U, stk. 2.
Følgende er eksempler, der derfor ikke er omfattet af bestemmelsen:
- Godtgørelse, der ydes ved en delvis fratræden af en stilling.
- Godtgørelse, der ydes, hvis arbejdstageren overgår til en anden stilling hos samme arbejdsgiver.
- Godtgørelser, der ydes ved overgang til en stilling omfattet af et andet overenskomstgrundlag.
- Godtgørelser, der ydes ved overgang til anden ansættelse, hvor funktionærlovens regler ikke gælder.
- Godtgørelser, der ydes ved overgang til fleksjob mv., når arbejdsgiveren før og efter overgangen er den samme.
- Godtgørelse, der ydes ved udløbet af en åremålsansættelse, hvis den ansatte fortsætter i samme eller en anden stilling hos arbejdsgiveren.
- Godtgørelsesbeløb, der ydes for lang tjeneste i forbindelse med afhændelsen af en virksomhed.
Ad b) Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Dette vil typisk være opfyldt, hvis den udbetales med den sidste løn, hvis medarbejderen er bagudlønnet. Hvis beløbet først betales efterfølgende, er det ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U.
Hvis en medarbejder efter ansættelsens ophør får udbetalt et godtgørelsesbeløb som følge af en retssag eller et forlig mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, eller arbejdstagerens faglige organisation, anses beløbet ifølge praksis for at være udbetalt i tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen, og betingelsen vil derfor være opfyldt i dette tilfælde. Beskatning skal dog først finde sted, når kravet er fastslået ved endelig dom eller forlig.
Eksempel: Ikke udbetalt i tidsmæssig tilknytning til fratrædelse
En ansat var blevet førtidspensioneret i en alder af 62 år og overgik ved sit fyldte 65. år til almindelig alderspension. I den forbindelse fik han udbetalt et engangsbeløb af sin tidligere arbejdsgiver. Beløbet skulle regnes med ved opgørelsen af hans personlige indkomst. Se TfS 1986, 39 LSR.
Eksempel: Beløb var lønkompensation og ikke fratrædelsesgodtgørelse
En ansat var blevet valgt til fagforeningssekretær i henhold til regelsæt vedrørende lønforhold for valgte lønnede tillidsrepræsentanter i virksomhed B. Ifølge dette regelsæt skulle hun fratræde sit hverv ved udgangen af den måned, hvor hun ikke opnåede genvalg, og hun havde derfor ikke mulighed for "glidende" opsigelse. Landsskatteretten bemærkede, at det omhandlede vederlag herved var fastsat som et kontraktbestemt eftervederlag beregnet som månedsløn i et antal måneder. Ordningen måtte anses for etableret med henblik på at kompensere for den usikkerhed, der var forbundet med hvervet på samme måde som for andre, der var valgt til tillidshverv, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1982, 154. Under disse omstændigheder var vederlaget en lønkompensation, der ikke var omfattet af bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 7O (nu LL (ligningsloven) § 7 U), men var skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen. Se TfS 2000 644, LSR.
Ad c) Fratrædelsesgodtgørelsen skal være fastlagt på forhånd.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal være fastlagt på forhånd. I TfS 1985, 556.LSR bortfaldt en løbende ydelse, der løb over en vis periode, ved den ansattes død. Godtgørelsen var derfor indkomstskattepligtig, fordi den ikke var fastlagt på forhånd.
Ad d) Godtgørelsen må ikke reelt være løn
Hvis modtageren af en fratrædelsesgodtgørelse ikke har indkomst fra stillingen for tiden fra opsigelse/fratrædelse og indtil det tidspunkt, hvor den pågældende kunne være opsagt i henhold til ansættelseskontrakt mv., skal en så stor del af godtgørelsen, der svarer til den løn, som den pågældende ville have fået i perioden frem til opsigelsesperiodens udløb, regnes med til den personlige indkomst. Beløbet er ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U.
Eksempel: Godtgørelse var delvis løn
En ledende funktionær i et selskab var bl.a. ansat på vilkår om, at der fra selskabets side var et opsigelsesvarsel på 12 måneder, mens den ansatte havde et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Funktionæren opsagde selv sin stilling og modtog en fratrædelsesgodtgørelse. Et beløb svarende til 12 måneders løn blev beskattet som almindelig indkomst. Se TfS 2000, 800.LSR.
Eksempel: Erstatning var ikke løn
En elev modtog en erstatning på 25.000 kr., fordi elevtiden blev afbrudt tre måneder før tid. Da beløbet ikke reelt erstattede løn, fordi eleven fik løn og feriepenge frem til sidste arbejdsdag, blev beløbet betragtet som en fratrædelsesgodtgørelse efter LL (ligningsloven) § 7 U. Se SKM2003.77.TSS.
Se også SKM2019.345.ØLR, hvor Landsretten fandt, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, skattemæssigt skulle behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL (ligningsloven) § 7 U. Afgørelsen er stadfæstet af Højesteret. Se SKM2020.55.HR
Eksempel: Tjenestefrihed med løn blev beskattet som fratrædelsesgodtgørelse
En skatteyder fratrådte sin stilling som kommunaldirektør på betingelse af, at han i et år efter sin fratræden skulle have tjenestefrihed med løn svarende til stillingens hidtidige aflønning med udbetaling månedsvis forud. Landsretten anså udbetalingerne som almindelig skattepligtig indkomst. Højesteret fandt, at uanset at udbetalingerne blev betegnet som løn under tjenestefrihed og udbetalt månedsvis, måtte det reelt anses som godtgørelse i anledning af fratræden. Godtgørelsen skulle derfor, ud over den del, han ville have modtaget som løn i opsigelsesperioden på tre måneder, beskattes som fratrædelsesgodtgørelse. Den løbende udbetaling forekom ikke at være livsbetinget. Se TfS 1992, 28 H.
Udbetaling over flere år
Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år, kan der for hvert af indkomstårene gives én bundgrænse for årets samlede udbetaling af
- fratrædelsesgodtgørelse og evt. jubilæumsgratialer, tildelt i de pågældende år, og
- gaver givet i anledning heraf.
Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest seks måneder inden indkomstårets udløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 46 og SKM2013.116.SR.
Eksempel
En funktionær havde fratrådt sin stilling i 1996 og modtaget en fratrædelsesgodtgørelse, der blev beskattet efter den dagældende regel i LL (ligningsloven) § 7 O (nu LL (ligningsloven) § 7 U) i det pågældende indkomstår. Efterfølgende rejste funktionæren ved domstolene krav om yderligere godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b, og der blev fastsat en fratrædelsesgodtgørelse ved retsforlig i 1997. Funktionæren blev beskattet heraf i 1997, fordi fratrædelsesgodtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b blev anset for endeligt erhvervet ved retsforliget i 1997, og der blev indrømmet bundfradrag efter LL (ligningsloven) § 7 O (nu LL (ligningsloven) § 7 U) for hvert af årene 1996 og 1997. Se TfS2000, 612.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2020.55.HR | Spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse, som en klinikassistentelev ved Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) var blevet tilkendt efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af sin uddannelsesaftale, var omfattet af ligningslovens § 7 U og dermed skattepligtig. Højesteret udtalte, at ligningslovens § 7 U omfatter "godtgørelser … der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling…", og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den bl.a. omfatter godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b. Endvidere henviste Højesteret til, at det ved Højesterets dom af 19. februar 2018 (UfR 2018.1766) er fastslået, at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b i det væsentlige kompenserer for samme forhold som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Højesteret tiltrådte derfor, at godtgørelser efter § 65, stk. 1, ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale, skal stilles på samme måde efter ligningslovens § 7 U som godtgørelser efter bl.a. funktionærlovens § 2 b. Videre udtalte Højesteret, at godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65 dermed som det klare udgangspunkt skal anses for omfattet af ligningslovens § 7 U Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og at godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig. Højesteret henviste herved til, at den godtgørelse, som klinikassistenteleven var blevet tilkendt, havde karakter af kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der skyldtes ophævelsen af uddannelsesaftalen og ikke en retsstridig krænkelse af elevens frihed, fred, ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U | Stadfæster Østre Landsrets dom SKM2019.345ØLR |
| TfS 1992, 28 H | En skatteyder fratrådte sin stilling som kommunaldirektør på betingelse af, at han i et år efter sin fratræden skulle have tjenestefrihed med løn svarende til stillingens hidtidige aflønning med udbetaling månedsvis forud. Udbetalingerne blev af landsretten anset som almindelig skattepligtig indkomst. Højesteret fandt, at uanset at udbetalingerne blev betegnet som løn under tjenestefrihed og udbetalt månedsvis, måtte det reelt anses som godtgørelse i anledning af fratræden. Godtgørelsen skulle derfor, ud over den del, han ville have modtaget som løn i opsigelsesperioden på tre måneder, beskattes som fratrædelsesgodtgørelse. Den løbende udbetaling forekom ikke at være livsbetinget. Omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| TfS 2000, 800 LSR | En funktionær var ansat i et selskab bl.a. på det vilkår, at der fra selskabets side var et opsigelsesvarsel på 12 måneder, mens funktionæren havde et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Klageren opsagde selv sin stilling og modtog en fratrædelsesgodtgørelse. Et beløb svarende til 12 måneders løn blev beskattet som almindelig indkomst. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| TfS 2000, 644 LSR | Den ansatte var valgt til fagforeningssekretær i henhold til regelsæt vedrørende lønforhold for valgte lønnede tillidsrepræsentanter i virksomhed B. Ifølge dette regelsæt skulle hun fratræde sit hverv ved udgangen af den måned, hvor hun ikke opnåede genvalg, og hun havde derfor ikke mulighed for "glidende" opsigelse. Landsskatteretten bemærkede, at det omhandlede vederlag herved var fastsat som et kontraktbestemt eftervederlag beregnet som månedsløn i et antal måneder. Ordningen måtte anses for etableret med henblik på at kompensere for den usikkerhed, der var forbundet med hvervet på samme måde som for andre, der var valgt til tillidshverv, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1982, 154. Under disse omstændigheder var vederlaget en lønkompensation, der ikke var omfattet af bestemmelsen i LL (ligningsloven) §7O (nu LL (ligningsloven) § 7 U), men var skattepligtig efter SL (statsskatteloven) §4. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| TfS 2000, 612 LSR | En funktionær havde fratrådt sin stilling i 1996 og modtaget en fratrædelsesgodtgørelse, der blev beskattet efter dagældende regel i LL (ligningsloven) § 7 O (nu LL (ligningsloven) § 7 U) i det pågældende indkomstår. Efterfølgende rejste funktionæren ved domstolene krav om yderligere godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b, og der blev fastsat en fratrædelsesgodtgørelse ved retsforlig i 1997. Funktionæren blev beskattet heraf i 1997, fordi fratrædelsesgodtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b blev anset for endeligt erhvervet ved retsforliget i 1997, og der blev indrømmet bundfradrag efter LL (ligningsloven) § 7 O (nu LL (ligningsloven) § 7 U) for hvert af årene 1996 og 1997. Omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | Se også SKM2013.116.SR |
| TfS 1995, 445 | En direktør i et aktieselskab kunne ifølge sin ansættelseskontrakt opsiges med 12 måneders varsel og skulle fratræde ved det fyldte 60. år. Ved en senere indgået aftale havde han opnået tilsagn om en fratrædelsesgodtgørelse, der svarede til 4 års løn ved sin fratræden ved det fyldte 60. år, hvis han blev opsagt senest 12 måneder forinden. Beløbet blev i sin helhed anset for en fratrædelsesgodtgørelse, der var omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. Omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| TfS 1988, 674 LSR | En skatteyder fik ved sin fratræden som direktør udbetalt et beløb fra en fond, der havde tilknytning til arbejdsgiverselskabet. Beløbet var almindeligt indkomstskattepligtigt, fordi det ikke var en fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiveren og heller ikke kunne anses som vederlag for afløsning af pensionstilsagn. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| TfS 1986, 39 LSR | En skatteyder, der blev førtidspensioneret som 62-årig, modtog på sin 65-års fødselsdag - ligesom andre grupper af ansatte der blev pensioneret, når de fyldte 65 år - et engangsbeløb fra sin tidligere arbejdsgiver. Da udbetalingen ikke var knyttet til fratrædelse af stilling, men betinget af, at modtageren fyldte 65 år, var beløbet ikke omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 9 (nu LL (ligningsloven) § 7 U), men var almindelig indkomstskattepligtigt. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| TfS 1985, 556 LSR | En direktør i et aktieselskab havde krav på en godtgørelse, hvis han blev afskediget uden at have gjort sig skyldig i grov misligholdelse, eller hvis han opsagde ansættelseskontrakten på grund af grov misligholdelse fra selskabets side. Godtgørelsen skulle betales månedsvis bagud over en periode på tre år. Det fulgte af andre bestemmelser i ansættelseskontrakten, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke tilkom direktøren som et ubetinget krav, men helt eller delvist bortfaldt ved hans død inden for den periode, hvor fratrædelsesbeløbet skulle udbetales. Da fratrædelsesgodtgørelsen derfor ikke var et på forhånd fastlagt beløb, var den almindelig indkomstskattepligtig. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| LSRM 1979, 55 LSR | En bod, der var udbetalt til den ansattes fagforbund og videregivet til den ansatte, kunne ikke beskattes efter de lempelige regler i LL (ligningsloven) § 7 U. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| LSRM 1978, 167 LSR | Selv om der var en nær forbindelse mellem udbetaleren af den omhandlede godtgørelse og arbejdsgiveren, var der tale om to forskellige juridiske personer. Der var derfor ikke hjemmel til at henføre godtgørelsen til beskatning som særlig indkomst under henvisning til bestemmelserne i § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v. (nu LL (ligningsloven) § 7 U), fordi beløbet ikke stammede fra klagerens arbejdsgiver. Ikke omfattet af nu LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| SKM2017.193.SR | Medarbejdere, der skiftede stilling fra en styrelse til en anden styrelse indenfor samme ministerområde, fik udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Skatterådet fandt, at disse fratrædelsesgodtgørelser ikke var omfattet af den skattefri bundgrænse i LL (ligningsloven) § 7 U. En medarbejder var ikke "fuldstændig ophørt med at være ansat", hvis medarbejderen fratrådte sin stilling i styrelse B og påbegyndte en ny stilling i styrelse C. Ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 U. | |
| SKM2013.116.SR | Beskatningsretten til fratrædelsesgodtgørelse kunne henføres til to indkomstår, enten som følge af retserhvervelsestidspunktet efter princippet i SL (statsskatteloven) § 4 eller som følge af reglen om indeholdelse af A-skat i KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 2. Modtagerene var derfor berettiget til bundfradrag i forbindelse med udbetalingerne i begge indkomstår. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil