Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.A.10.4.3.11 Kontokundeforsikring

Indhold

Dette afsnit handler om kontokundeforsikringer.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Kontokundeforsikring
  • Fradragsmuligheder
  • Den skattemæssige behandling af forsikringssummen.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Kontokundeforsikring

En kontokundeforsikring er en forsikring, som kan tegnes af et stormagasins kunder.

Forsikringen

  • tegnes med stormagasinet som ejer og forsikringstager og med kunden, som den forsikrede.
  • dækker manglende betaling af afdrag mv. på kundens konto som følge af kundens arbejdsløshed.

Der er ikke identitet mellem ejer og forsikrede. Derfor er ordningen ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, jf. § 54, stk. 2.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.10.4.3.6 om en tilsvarende ordning om forbrugslånsforsikring
  • C.A.10.4.1.1 om fradragsberettiget arbejdsløshedsforsikring.

Fradragsmuligheder

Stormagasinet har som forsikringstager og ejer af forsikringen fradrag for præmieudgiften efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, og kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst.

Kontokunden kan ikke fratrække præmieudgiften.

For de renter, der tilskrives kontoen, gælder, at de tilskrevne forfaldne renter, som kunden har fratrukket, skal korrigeres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betaling af den aftalte månedlige ydelse. Korrektionen skal ske i det år, forsikringsselskabets betaling finder sted.

Den skattemæssige behandling af forsikringssummen

Udbetalte forsikringssummer er indkomstskattepligtige for stormagasinet efter SL (statsskatteloven) § 4. Stormagasinet kan til gengæld for beskatning af forsikringssummen nedskrive tilgodehavendet hos kunden.

Når stormagasinet nedskriver gæld i samme omfang, som det får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2012.644.SR

Et selskab tilbød dets kunder en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet et "kundekort".

Skatterådet kunne bekræfte, at kundens "præmie"indbetalinger hertil ikke var fradragsberettiget for kunden. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udbetalinger fra forsikringsselskabet til selskabet i tilfælde af en kundes arbejdsløshed ikke ville være skattepligtige for kunden. Skatterådet fandt videre, at udbetalingen fra forsikringen skulle stilles på samme måde, som det den træder i stedet for, nemlig kundens indfrielse af sin gæld til spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger havde fradrag for tab på en fordring på kunden.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.