Hvis ...

Så ...

Selvanmeldelse

ved grov uagtsomhed: Straffrit.

ved forsæt til unddragelse og:

 - unddragelse på 100.000 kr. og derunder.: Straffrit

- unddragelse mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.: Prøvesag ved domstolene med påstand om bøde på en gang de unddragne skatter og afgifter

- unddragelse mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.: Betinget fængselsstraf + tillægsbøde på halvdelen af unddragelsen

- unddragelse over 500.000 kr.: Fængselsstraf + tillægsbøde på halvdelen af unddragelsen

Medvirken til sagens opklaring

Normalbøde x ½.

Let konstaterbar difference

Normalbøde kan nedsættes med 1/3.

Forskydningsdifference

Normalbøde x ½.

Uberettiget kredit

Forsæt:

Bøde nedsættes til 1/5 af det ikke berigtigede beløb.

Grov uagtsomhed:

Bøde nedsættes til 1/10 af det ikke berigtigede beløb.

Fremført underskud

Bøden beregnes af en fiktiv skatteunddragelse på

• 40 pct. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) af forhøjelsen for personer
• 22 pct. (2019) af forhøjelsen for selskaber

plus af en evt. pålignet indkomstskat.

Enkeltstående overtrædelser

Normalbøden x ½.

Engangsindtægter

Normalbøden nedsættes betydeligt, så den svarer til strafværdigheden af overtrædelsen.

Se oversigt over domme nedenfor.

Forholdets alder

Overtrædelse mere end 5 år gamle:

Normalbøden x ½.

Virksomheden ophørt ved konkurs og lignende Indehaver er pensionist eller lønmodtager og økonomisk situation:

Normalbøde x ½.

Gerningsmandens alder:

70 år eller derover, sygdom, og fængselsstraf ikke sandsynlig:

Unddragelse 500.000 kr. og derunder: Normalbøde.

Unddragelse over 500.000 kr.: Normal straf efter straffelovens § 289.

Forsøg

Smugleri efter TDK § 74:

Andre sager:

Normalbøde uden nedsættelse.

Normalbøde x ½.

Medvirken i mindre grad:

Flere indehavere af virksomhed:

Smugleri foretaget af flere i forening:

Normalbøde x ½.

Normalbøden fordeles.

Normalbøde til hver enkelt.

Med bistand af rådgiver

Bøde deles med rådgiver

Normalbøde x 1/2, 1/3 eller 1/4.

Rådgiveransvar

>xx< Bøde fra 5.000 kr.

Bemærk

Domstolene kan fravige ovenstående satser.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1982.1133 H

T udarbejdede i al hast hele sit årsregnskab i løbet af en weekend med henblik på opnåelse af tilbagebetaling af forskudsskat efter kildeskattelovens § 55. Regnskabet indeholdt en række fejl, som medførte, at T's selvangivelse udviste et underskud på ca. 108.000 kr. i stedet for et overskud på ca. 156.000 kr. Der var unddraget 63.729 kr. i skat. Forholdet ansås for groft uagtsomt, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, da strafansvaret ikke var betinget af, at de urigtige oplysninger havde været egnede til af vildlede ligningsmyndighederne. Strafudmålingen blev fastsat under hensyn til, at de urigtige oplysninger, som følge af de åbenbare fejl, ikke medførte væsentlig fare for en urigtig ligning. Bøden blev fastsat til 63.700 kr., svarende til en 1/3 af normalbøden. 95.000 kr.

Let konstaterbar difference.

Bøden nedsat med 1/3 af normalbøden.

Landsretsdomme

SKM2019.260.ØLR

T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. daværende SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, og § 13, stk. 1, ved at have unddraget 524.986 kr. i skat af udbytte af medarbejderaktier.

T modtog udbytter over en seksårig periode. Første år blev udbyttet indsat på T’s danske bankkonto, mens han i efterfølgende år hævede beløbene i udlandet i danske kroner og transporterede dem til Danmark.

T nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke havde gjort sig skattemæssige overvejelser, før han hørte fra en tidligere kollega at der var problemer. Det forlød, at medarbejderne selv skulle have taget sig af indberetningerne vedrørende udbytterne. Han rettede herefter henvendelse til sin, nu tidligere, arbejdsgiver, der tilbød ham revisorhjælp til selvanmeldelse.

T’s tidligere chef bekræftede, at der ikke havde været diskuteret skattemæssige forhold i forbindelse med tildeling af medarbejderaktierne, men at han selv i forbindelse med tildeling af medarbejderaktier modtog brev med en standardtekst om, at eventuel skat var arbejdsgiver uvedkommende. T forklarede i Landsretten, at han ikke havde modtaget et sådant brev.

Byretten straffede T med en betinget frihedsstraf på 3 måneder. Retten udmålte tillægsbøden til 250.000 kr. med henvisning til, at T selv gik til SKAT, inden de kontaktede ham.

Landsretten skærpede den betingede fængselsstraf til 5 måneder og udmålte en fuld tillægsbøde på 500.000 kr. jf. straffelovens § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 83, stk. 1 og § 82, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.

Ikke selvanmeldelse.

Landsretten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden til halvdelen ved overtrædelse af straffelovens § 289, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af det strafbare forhold.

SKM2013.292.VLR

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten på årsopgørelserne var for lave med 200.000 kr. for 2003 og 100.000 kr. for 2004, hvorved det offentlige blev unddraget mindst 113.742 kr. i skat.

T forklarede, at han var ansat som direktør i en virksomhed. Han fik 25.000 kr. netto om måneden. T kontaktede sin arbejdsgiver og dennes revisor og sagde, at han havde modtaget en årsopgørelse, som han vidste indeholdt nogle forkerte tal. Han havde den opfattelse, at det var hans arbejdsgivers pligt at indberette den korrekte løn. Han var ikke bekendt med, at han selv havde pligt til at indberette, at hans løn var anderledes, end det der stod på årsopgørelsen.

Byretten fandt ikke, at T ved at rette henvendelse til sin arbejdsgiver havde foretaget sig det fornødne, idet han overfor skattemyndighederne har haft pligt til at reagere på at den i årsopgørelserne anførte indtægt var for lav.

T blev af byretten dømt efter anklageskriftet og straffen blev fastsat til en bøde på 167.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men bøden blev nedsat til 160.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Bemærk, at forholdet fra og med 2013 er omfattet af skattekontrollovens § 1 A

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 1.615.439 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 862.597 kr.

T forklarede bl.a., at det udeholdte beløb var indtægt for arbejde, han havde udført, og at pengene var blevet indsat på en konto i Jersey. Det fremgik af sagen, at SKAT i 2006 havde modtaget materiale fra PBS vedrørende brug af udenlandske kreditkort i Danmark, og at SKAT herefter var påbegyndt identificeringen af ejerne af disse kort. Behandlingen af T's sag var herefter begyndt i oktober 2007, og kendelsen om ransagning af T´s bopæl var afsagt i april 2008, hvorefter der blev ransaget i juni 2008. I januar 2009 havde SKAT anmodet politiet om at rejse tiltale. T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 13, stk. 1, og blev straffet med fængsel i 7 måneder og en tillægsbøde på 860.000 kr., idet der blev lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Den omstændighed, at forholdene var begået i 2001, 2002 og 2003, kunne efter sagens forløb ikke føre til andet resultat. Det samme gjaldt den omstændighed, at T nu havde betalt den unddragne skat og efter sin forklaring havde fremskaffet kontoudtog fra Jersey.

SKM2010.107.VLR

Tiltalte T var hovedaktionær og direktør i et selskab. Selskabet solgte den 30. september et parti varer for 2.500.000 kr. SKATs kontrollen endte med en forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal med 625.000 kr. SKAT vurderede, at der var tale om en forsætlig kredittagning og bøden blev fastsat takstmæssigt til 125.000 kr.

På baggrund af afhøringer hos politiet, vurderede SKAT at der var tale om en groft uagtsom overtrædelse af momsloven. Byretten lagde til grund at bogholderen foretog al bogføring i selskabet. Retten fandt endvidere, at T, da han lagde fakturaen dateret 30. september i brevbakken medio oktober vidste, at der kunne gå uger imellem at bogholderen tømte bakken. Tiltalte sikrede sig ikke, at bogholderen fik fakturaen inden opgørelsen af momsen for 3. kvartal og foretog ingen form for kontrol af tallene i momsangivelsen, før han indsendte den. På denne baggrund og under hensyn til størrelsen af det beløb, der manglede at blive angivet, må den urigtige momsangivelse tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Bøden blev fastsat til 125.000 kr.

Landsretten tiltrådte byrettens præmisser, men fandt ikke, at der var rimelig tvivl om, at moms af salget ville være sket i 4. kvartal, således at forseelsen alene ville have ført til en periodeforskydning. Bøden blev herefter sat til 60.000 kr.

Grov uagtsom kredittagning, bøden nedsat til 1/10 af det momstilsvar, der ikke var angivet i den rette momsperiode.

SKM2006.123.VLR

T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr.

Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr.

Ikke kredittagning

Byretten bemærker, at den anvendte fremgangsmåde som udgangspunkt normalt betragtes som uberettiget kredittagning uden forsætlig unddragelseshensigt, eftersom tallene er umiddelbart tilgængelige. Men da der flere år efter unddragelserne ikke var sket effektiv betaling af den unddragne moms, var der i hvert fald opstået risiko for afgiftstab for statskassen.

Selvom momsbeløbet var betalt, fastsatte Landsretten tillægsbøden efter sædvanlig praksis. 

SKM2003.402.ØLR

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattelovgivningen ved for 2 indkomstår ikke at have selvangivet fortjeneste på 1.261.000 kr. fra aktieindkomst og renteindtægter på 13.721 kr. fra en mellemregningskonto, hvorved han unddrog sig skatter på tilsammen 502.239 kr. T havde i "Formueoplysninger" for salgsåret skrevet, at anparterne var afhændet til anden side. Landsretten fandt det bevist, at T havde handlet uagtsomt ved at undlade at opgive fortjenesten ved salget af anparterne og renterne fra mellemregningskontoen. Landsretten lagde vedrørende fortjenesten ved salget af anparterne vægt på, at skattevæsenet, uanset oplysningerne i tiltaltes "Formueoplysning", ikke blev gjort bekendt med T's fortjeneste ved salget og heller ikke modtog indberetning herom fra anden side. Under hensyn til den ledsagende "Formueoplysning" og henset til, at fortjenesten ved salget af anparterne var en engangsindtægt, fandtes straffen efter den afvejning, der skal foretages mellem bødens størrelse og strafværdigheden af T's handling, at burde nedsættes fra den påståede bøde, der af ToldSkat var nedsat med en tredjedel, til halvdelen af normalbøden ved groft uagtsomt forhold. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 225.000 kr.

Engangsindtægt

Bødenedsættelse da retten fandt, at der var tale om en engangsindtægt.

SKM2003.382.VLR

T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet moms for lavt med i alt 204.150 kr. Landsretten bemærker, at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte. Tiltalte har ikke sikret sig, at efterangivelsen blev sendt til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kan derfor ikke anses for selvanmelder. Landsretten anså det i nogen grad som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor har forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte. Byrettens dom blev stadfæstet, og T straffet med en bøde på 90.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse

SKM2003.197.VLR

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar - 31. december 1997 at have angivet moms for lavt i alt 42.824 kr. Efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at T's efterangivelse for 1997 blev modtaget af ToldSkat den 8. september 1998, og da efterangivelsen således var modtaget efter, at ToldSkat den 3. september 1998 havde rettet henvendelse til T og varslet et kontrolbesøg, kunne efterangivelsen ikke anses for en ansvarsfritagende selvanmeldelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter blev straffet med en takstmæssig bøde på 25.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse

Efterangivelse blev ikke anset for selvanmeldelse, da den først blev modtaget efter at der var varslet kontrolbesøg hos tiltalte.

SKM2001.567.VLR

T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt 93.285 kr. Byretten fandt ikke, at selvanmeldelsen kan medføre strafbortfald. På årsopgørelsen stod anført, at Told og Skat gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 75.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse

Tiltalte måtte have en sikker formodning om opdagelse og ansås derfor ikke som selvanmelder.

TfS 2000, 163

Den omstændighed, at skattevæsenet er bekendt med en likvidation kan ikke sidestilles med automatisk indberetning.

Dommen tager ikke direkte stilling til spørgsmålet om SKAT kan anses at have kendskab til et let konstaterbart forhold

TfS 1998, 296 Ø

Et brev til ToldSkat fra et K/S om at en borgers anparter var annulleret, fandtes af den dissentierende dommer i Landsretten at kunne sidestilles med en automatisk indberetning, hvorfor han ville frifinde. Flertallet af dommerne dømte for grov uagtsomhed.

TfS 1996,247 V

T undlod at selvangive 264.110 kr. i særlig indkomst ved tvangsafhændelse af 2 K/S-anparter. K/S'et oplyste ham, hvad han skulle selvangive, hvis han havde afskrevet fuldt ud. Den unddragne skat beløb sig til 132.048 kr. Landsretten fastsatte bøden til 40.000 kr. for grov uagtsomhed, idet han ikke kunne forvente, at skattemyndighederne havde modtaget de korrekte oplysninger om hans indkomst.

Skatteyder kunne ikke forvente, at der var foretage indberetning af anpartsprojekt.

TfS 1996.207 V

T blev dømt for i sin selvangivelse for indkomståret 1992 til skattemyndighederne ved grov uagtsomhed at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for 49.079 kr. T havde undladt til sin skattepligtige indkomst at medregne den negative saldo opstået ved genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af skibe i nogle af de skibskommanditselskaber, som T havde anparter i, og hvor T forud for afgivelsen af selvangivelsen skriftligt af skatteforvaltningen var gjort opmærksom på angivelsespligten. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en takstmæssig bøde på ikke under 30.000 kr. Retten fandt, at da T's fejlagtige angivelse var åbenbar, og da skatteforvaltningen selv havde beregnet den negative saldoværdi, var faren for en urigtig ligning fjern, hvorfor den sædvanlige bødeberegningspraksis burde fraviges. Landsretten stadfæstede den indankede dom af de grunde, som er anført af byretten, og hvorefter T blev anset med en bødestraf på 5.000 kr.

TfS 1995.358 V

T havde som direktør, anpartshaver og daglig leder i J&F ApS groft uagtsomt undladt at angive udgående moms vedrørende en leverance til hustruens selskab, X ApS. Momsunddragelsen var 179.258 kr. T havde hjulpet hustruen med hendes momsregnskab i forbindelse med fradrag for moms af varer fra hans selskab. Retten fandt T skyldig i grov uagtsomhed. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at de urigtige angivelser, som følge af dels toldvæsenets opmærksomhed på faktureringen mellem de to selskaber og dels T's overgivelse af regnskabsoplysninger til sin revisor, ikke medførte en væsentlig fare for urigtig fastsættelse af momstilsvaret. Bøden, som normalt var 160.000 kr., blev nedsat til 100.000 kr. (Dissens for simpel uagtsomhed) .

TfS1994.707 V

T var som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skylde momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr.

Frivillig selvanmeldelse

3 dommere voterede for selvanmeldelse og 3 dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå selvanmeldelse.

Dommens resultat kan også skyldes, at forholdet var let konstaterbart.

TfS1993.442 Ø

T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/7 1985 til den 30/6 1986 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 202.953 kr. Landsretten lægger til grund, at T den 2/9 1986 blev gjort bekendt med, at toldvæsenet ville gennemføre kontrol af hans afgiftsangivelser. Det var ikke grundlag for at fastslå, at T forinden havde taget skridt til at underrette toldvæsenet om mulige fejl ved de indtil da meddelte angivelser. Der kunne derfor ikke foreligge selvanmeldelse.

TfS 1992.415 Ø

T havde angivet renteindtægter for lavt med 73.703 kr. og rentefradrag for højt med 63.934 kr. Der var herved unddraget 93.593 kr. i skat. Sammen med selvangivelsen havde T indleveret bilagsmateriale angående de fejlagtigt angivne forhold. T blev dømt efter skattekontrolloven § 13, stk. 2. Retten lagde vægt på, at han var klar over betydelig risiko for fejl, idet han havde undladt at foretage en rimelig undersøgelse af sine indkomstforhold og undladt at undersøge oplysninger fra sit pengeinstitut grundigt. Det kunne ikke fritage for ansvar, at selvangivelserne var vedlagt oplysninger, der kunne have afsløret fejlene. Straffen fastsat til 55.000 kr., da fejlen havde været let at konstatere for skattemyndighederne.