Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

A.B.2.1 Generelt om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter

Dette afsnit handler om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter generelt.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Anmeldelse og registrering
  • Kompetencefordeling mellem Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen
  • Særligt for umyndige mindreårige
  • Særligt for udlændinge

Anmeldelse og registrering

Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at visse virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. skal foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, og at Erhvervsstyrelsen foretager registrering af anmeldelserne. Se OPKL § 16 e.

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012.

Det er her bestemt, at anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de love med tilhørende bekendtgørelse, som er nævnt i bilag 1 og 2, skal ske til Erhvervsstyrelsen. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 1.

Dette skal ske efter reglerne i kapitel 2 og 9 (nu 11) i anmeldelsesbekendtgørelsen. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 1 samt bekendtgørelse nr. 1504 af 5. december 2016 § 1.

Kompetencefordeling mellem Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen træffer som udgangspunkt afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering for de love og tilhørende bekendtgørelser, som er nævnt i bilag 1. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 2, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen videresender dog anmeldelser, som Erhvervsstyrelsen ikke kan registrere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence. Anmeldelserne videresendes til Skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om registreringen. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 2, stk. 2.

Skatteforvaltningen kan også udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. Skatteforvaltningen træffer også afgørelse i disse sager. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 2, stk. 2.

Skatteforvaltningen træffer endvidere afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering for de love og tilhørende bekendtgørelser, som er nævnt i bilag 2. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 3.

Hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol-, lignings- og inddrivelsesarbejdet bliver bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af, ændringer i eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold, træffer Skatteforvaltningen afgørelse herom. Dette gælder, selvom Erhvervsstyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse. Se bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 4.

Særligt for umyndige mindreårige

Dette afsnit handler om særlige regler for umyndige mindreårige.

Umyndige kan som udgangspunkt ikke drive selvstændig virksomhed, fordi de ikke på egen hånd kan indgå retshandler.

Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan dog tillade, at denne på egen hånd udøver selvstændig virksomhed. Det kræver dog Statsforvaltningens godkendelse. Se værgemålslovens § 43.

Særligt for udlændinge

Dette afsnit handler om særlige regler for udlændinge.

Udlændinge skal som udgangspunkt have arbejdstilladelse for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Se udlændingelovens § 13, stk. 1.

Visse udlændinge er dog fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Betingelserne herfor findes i udlændingelovens § 14.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2022, kan du beregne skatten for indkomståret 2022. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2021, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2021.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2022. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2021.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.